-
LIDT OM LIVET I THAILAND 2004
Posted on February 23rd, 2004 No commentsLIDT OM LIVET I THAILAND 2004
Vi har nu taget hul på abens år, dette ifølge den kinesiske månekalender. Også i Thailand spiller den kinesiske kultur en yderst fremtræden rolle, og hvad der kan virke overraskende for os i Vesten, den er lige stor fra fattige til de mest velhavende i dette land, hvor mindre end 20 familier, overvejende af kinesisk afstamning, ejer mere end 80 % af alle landets aktiver, en meget tankevækkende situation, som jeg i dette brev gerne vil skrive mere indgående om.
Som andre lande herude, der i mange år har været et 100 % general regime, er landets rigdomme skævt fordelt. Thais er opdraget efter et ufravigeligt hierarkisk system, en social rangorden, der på toppen har Kongen, derefter kommer Dronningen, efter hende deres fælles børn efterfulgt af eventuelle andre børn fra Kongens andre ægteskaber. Dernæst kommer andre børn med kongeligt islæt og så en adelsklasse, der udnævnes af den siddende regent eller hans forgængere.
Det skal dog bemærkes at adelstitler, givet af en Konge forsvinder med 5 generation, så er der plads til nye, men det hænger også dybt sammen med troen på reinkarnationen. Det kan også ses i sammenhæng med, at adskillige konger har haft mange koner på samme tid og den mest produktive af kongerne havde 48 børn med sine 11 koner.
Efter hof kalenderen kommer så de mere almindelige, der altid vil vise en dyb respekt for dem, der er højere på rangstigen, der er igen inddelt efter uddannelse, alder og økonomisk status. Desværre spiller penge en mere og mere dominerende rolle og erstatter den tidlige så kendte Thai venlige og smilende rolle.
Med penge købes et bedre liv, f.eks. en politiløjtnant kan kun blive kaptajn, hvis han køber sig til forfremmelsen, det samme gælder de andre etater, der forfremmes meget sjældent baseret på evner eller dokumenterede resultater. Der er 1400 generaler her i landet 6 gange mere pr. menig soldat end i f.eks. USA og de fleste har købt sig til deres rang og de har haft en utrolig indflydelse på landet og dets udvikling, der ofte er gået i stå, fordi generalerne og de andre rige ikke ønsker, at menigmand skal være for uddannet, de blandede sig i alt uden at have tilstrækkelig erfaring, men deres høje position var adgangsbilletten til personlig rigdom, så pyt med om opgaven de skulle løse, blev løst eller ej. Det ser vi stadig herude i dag.
Denne rangorden har stor indflydelse på alle beslutninger i landet, også de forretningsmæssige, idet alle vigtige beslutninger kun kan træffes af de absolut overordnede, der er ikke plads for mellemledere, der kan tænke og træffe beslutninger selv. Det er et stort problem for forretningslivet i dag, at det er meget svært at finde kvalificerede mellemledere.
Gennemsnitsindtægten for en Thai familie er på cirka 3.000 USD pr. år, men der er en utrolig skæv fordeling fra rig til fattig, statistik er som bekendt den 3. form for løgn. I dette land er der familier med en rigdom, som vi slet ikke kan forestille os og den er ofte baseret på, at 55 % af landets samlede økonomi er undergrundsbetinget, der er ingen selvangivelser for private, firmaernes selvangivelser er ofte det rene humbug, i gennemsnit betales kun 10 % af relevant skat og landet har den ordning af hustruer er ikke-skattepligtige og det giver anledning til morsom læsning.
Der er for 5 år siden indført en lov, der kræver at alle, der skal i senatet eller parlamentet skal præsentere en liste over aktiver og passiver, når de tiltræder og når de fratræder. Det er særdeles morsomt at se dette eksempel i avisen eller på TV, idet listerne offentliggøres:
Mand har 20.000 kroner i banken og en brugt bil og han skylder banken 5 millioner kroner. Konen og børnene har aktiver som land, ejendomme, 6 biler (alle angivet med mærke og årgang, mest RR eller Mercedes, Jaguar og tilsvarende) og så smykker! Alle disse aktiver til et samlet beløb af 25 millioner THB og bankindestående på det samme beløb, men ingen gæld.
Når han fratræder, har han større gæld, ingen kontanter og konen har fordoblet sin formue, børnene det samme, så dermed er han 100 % uskyldig i alle de millioner, han har raget til sig under sin embedsførelse. Dette er den såkaldte Thai-løsning, der er meget uforståelig for os, men som herude er alfa og omega. Ansigtet må ikke tabes.
I 1997 da krisen indtrådte, tegnede de rige og de 1400 generaler sig tilsammen for mere end 80 % af al gæld i landet og den er stort set eftergivet dem, idet de 53 pengeinstitutter, der blev lukket, bare slettede al gæld og de andre, der stadig var operative, fik den ordning med staten (det tog tid) at den overtog alle tvivlsomme aktiver, og til det brug blev der oprettet et særligt finansieringsselskab, for hvilket den nye statsminister, Thaksin, tegnede underliggende garantier i form af statsobligationer med en løbetid på mindst 10 år og på den måde blev problemerne skubbet, igen en Thai løsning, ordet problemer eksisterer ikke herude for de rige, kun for de ubemidlede.
Den nye bank satte efterfølgende (fra 2000) disse aktiver til salg og der kunne i princippet bydes på dem fra udlandet. De tilbudte kurser lå ofte under 30 og det gav anledning til et kæmpe ramaskrig, at nu ville udlandet købe Thai værdier for under en tredjedel af den reelle værdi. De glemte dette, hvad jeg nu skal beskrive ud fra egne erfaringer.
Som de fleste af Jer husker, var jeg i perioden 1997 til 2001 chef for et amerikansk ejet managementselskab, og det var ikke just den bedste tid i mit liv, for de fleste opgaver vi fik, var at søge at hjælpe Thai selskaber, der var kommet i klemme uden adgang til mere lånefinansieret likviditet, da krisen kom. Vi arbejdede ofte efter ”no cure no pay” princippet og det gav naturligvis store likviditetsproblemer for os.
Her er et typisk eksempel på et selskab, der bad om hjælp. Det drejer sig om landets næstestørste industriselskab indenfor dets branche, der er familieejet. Kinesere, ja. Ejerkredsen bestod af familien, d.v.s. far, mor og 5 børn. Far er den mand, der stiftede selskabet for 30 år siden og drev det frem til en succes. Mor er finansminister og sidder tungt på pengekassen og alle 5 børn er direktører.
Den ældste søn er administrerende, den ældste datter er økonomidirektør, den yngre broder er chef for produktion, den yngste datter er chef for salget og den yngste søn er i lære som chef, alle med et kontor, der er bedre og større end det, som A,P. Møller tilbyder deres chefer.
Den ældste søn har ingen aktier, kan ikke underskrive checks, han er fredet, så i tilfælde af problemer, er han 100 % beskyttet, ældste søn må der ikke ske noget med, hans pligt er at føre familien videre.
De viser mig først drift og status. Drift var dårlig, da landets økonomi brast sammen og forbrugerne ikke havde råd til at købe motorcykler, som de producerer dele til. Status er fortvivlet:
De har et lån på 20 millioner kroner i 3 banker, renten dengang var på 20 %. For lånet er der kun investeret 50 % i virksomheden, resten er brugt til indkøb af private huse, Jaguar til far, Mercedes 600 til mor, Mercedes 230 til alle børnene, der ikke har nogen rigtig uddannelse, men som SKAL være der, det siger de uskrevne love. Da de skal fremvise en status, der ser fornuftig ud, går de først til et lokalt revisionsfirma, der kan lidt engelsk. Det opskriver værdien af maskinparken med 10 millioner kroner og sætter dem under egenkapitalen med teksten, yderligere indbetalt kapital af aktionærerne. Det ser flot ud på papiret, men det er ikke helt i overensstemmelse med god regnskabsskik.
En gennemgang af aktiverne giver det sædvanlige billede, der bruges herude. Al jord og byggegrund, som virksomheden ligger på, tilhører den ældste datter, kun bygningerne, der kan afskrives på, er under virksomheden, men den samlede værdi, altså herunder af jorden, indgår i selskabets aktiver. Alle bilerne er i private navne, uagtet at de er medtaget under aktiverne.
De vil nu sælge et selskab, der giver underskud, med kunstige aktiver plus ikke indbetalt kapital og beder mig om hjælp og de betaler et nydeligt honorar, men ikke uden sværdslag. Deres salgspris er sat til (af dem) banklånet 25 MDKK, alle aktiver 15 MDKK, indfrielse af anden gæld 5 MDKK, Goodwill plus erstatning for 10 års manglende indtægt fra familien i tilfælde af salg 25 MDKK. Samlet ønsket salgspris bliver således 70 MDKK.
På det tidspunkt kunne vi forhandle med bankerne om en rabat på banklån, idet alternativet for bankerne ofte var nul kroner, så jeg fandt en investor i Malaysia, det største selskab, der fremstiller analoge produkter, og jeg kom i forbindelse med ham via mit netværk i Singapore, i dette tilfælde Union Bank of Switzerland. Der blev udvist en passende interesse for at overtage det thailandske selskab.
Ved et møde her i Bangkok fortæller ejerne at de ønsker de fulde 25 MDKK for banklånet kontant udbetalt, og de vil så selv ordne lånet med banken, som jeg havde haft møde med nogle dage forinden, og den havde sagt, at den ville tage, hvad vi kalder et “haircut” på 50 % måske lidt mere. Det vidste familien, og den ville altså bare prøve at være smart.
Vi fandt frem til en realistisk samlet pris for det hele på 9 MUSD og ved det afsluttende møde, skete der dette. Den potentielle investor fra Kuala Lumpur kom i sit eget fly (businessjet) havde en noteret check med på depositum og eet minut før underskrift på en hensigtserklæring om køb/salg siger faderen lige med eet: “for resten jeg vil have én million dollars mere til mig selv som honorar for denne handel og uden mit samtykke er der ingen handel”.
Investor fra Malaysia rejste sig og tog tilbage til lufthavnen. Jeg mistede min provision.
Efterfølgende viste det sig, at de havde “ansat” en lokal bankdirektør og han var på deres lønningsliste i 6 måneder førend forhandlingerne skulle afsluttes, han skyldte dem altså noget. Hans betaling var at arrangere et ulovligt lån, så de kunne klare de værste udgifter i 3 måneder (der er ikke konkurslov herude, som vi kender i Europa). Dermed havde de vundet tid og optog forhandlinger med en oliesheik fra Saudi, der havde tilbudt en højere pris, men da han så de rigtige regnskaber, trak han sig.
De fleste af de lignende selskaber, vi prøvede at hjælpe, havde samme problematik, at kun cirka 50 % af aktiekapitalen var til stede og henset til et forventet driftstab plus mulige skattekrav blev kursen på aktiverne næsten altid omkring de 30 og der var de helt store skrig i avisen, radio og TV, at USA og andre lande ville købe Thailand for en latterlig sum
Så skete det, vi havde ventet. De riges superklub købte de mest attraktive værdier, der var til salg på auktionerne, der strakte sig over eet år. Golfklubber, hoteller, ejendomme og jord og de købte til kurs 25, så de gjorde en god forretning og alle var lykkelige, nu var alt på Thai hænder, pyt så med at andre fra udlandet ville betale mere. I alt var der projekter for 3 trillioner Thb.
De rige herude er meget mere end velhavende, og forøgede deres formuer endnu mere med disse køb og mange af dem multirige, fordi de har svindlet sig til deres formue. De bruger deres penge til at købe sig indflydelse hos embedsmænd, domstolene og andre, en retssag kan nemt tage 7 til 10 år og den der vinder, er den, der kan betale dommerne mest.
De rige slipper godt fra alting, de fattige begår selvmord og landet har i dag den højeste selvmordsrate i verden, selvom der aldrig skrives meget om det, det er ikke god læsning. For 6 måneder siden havde vi to oplevelser indenfor én uge. Den første var en desperat mand, der for at skaffe penge til familien gik i en bank og truede sig til at få udleveret 5000 kroner, han blev fanget og fik en lyndom på 72 år i fængsel. Samme uge blev 2 små piger slået ihjel i en forlystelsespark, da en ballongynge brast sammen pga. manglende vedligehold. Ejerne af parken fik en bøde på 3000 kroner og gyngerne er stadig ikke blevet ordnet. Men lidt bestikkelse koster mindre end systematisk vedligehold og at prisen også var 2 liv, ja det kan vi ikke tage alvorligt.
I de store børsnoterede selskaber svindler ledelsen og de store aktionærer også, de fjerner aktiekapitalen, optager ulovlige firmalån, men beder alligevel om udenlandske kapitalindskud. Det gælder landets største fabrik for fremstilling af sukker. De fik tilbud om kapital fra en rig australsk virksomhed, der sendte en revisor for at lave en såkaldt due diligence rapport. Da han meddelte den lokale ledelse, at der var et meget stort problem med selskabets kapitalgrundlag og at han måtte sige dette videre til selskabet i Australien, blev han skudt i sit hotelværelse.
Det værste ved disse forhold er, at den almindelige Thai ikke protesterer, sådan er han/hun opdraget, vis respekt for dem, der er oppe på den sociale rangstige. De viser stadig deres Thai buk, det såkaldte Wai, for de rige, for konen til en general, der i en stor Mercedes kører sønnen til skolen, og for hvem de andre børn bukker uagtet at det samme måned er offentliggjort at generalen har stjålet cirka 200 millioner fra statskassen, budget for hans afdeling.
Thailand er charmerende, men fyldt med modsætninger, der vil noget! Det er spændende, udviklende og yderst lærerigt at bo her, men det forudsættes at du har en omstillingsevne ud over gennemsnittet.
MÅNEDENS CITAT
Not everything can be counted counts and not everything that counts can be counted
Einstein
Chonburi Thailand
Februar 2004
Leave a reply
