-
ØJEBLIKSBILLEDE AF THAILAND MARTS 2004
Posted on March 24th, 2004 No commentsØJEBLIKSBILLEDE AF THAILAND MARTS 2004
Det meste af landet er ret optaget af den politiske udvikling. I hvert fald gælder de fleste, der kan tænke selv. Vi har en premierminister, der som Bush og Berlusconi har påtaget sig et betydeligt ansvar, men kun for at opfylde deres personlige ambitioner, ikke for at indføre tiltag, der kan gavne landet.
De sidste måneder herude har været præget af betydelige uroligheder i det sydlige Thailand, og det er muslimerne, der giver problemer, og der er her, som i andre lande, næsten ingen løsninger, når muslimske kræfter er involverede og det gør det svært at styre, når skoler brændes ned, politifolk og lærere myrdes på åben gade og det hele kulminerede for få dage siden, da der på en dag blev påsat 27 brande af offentlige bygninger. Hverken politi eller militær har været i stand til at styre den kedelige udvikling, heller ikke kronprinsen, der er i et fortvivlet PR forsøg, besøgte stedet og talte med de indflydelsesrige muslimske ledere.
Vor PM, Thaksin, har efterhånden lavet så mange fejl, at det nu nærmer sig det punkt, vi kender fra tidligere herude, nemlig at når du overtræder stregen, straffer vi dig. Generalerne smiler pt. til ham, men vi kan se, at bag smilet skjuler den virkelige general sig, ham, der med eet skud kan fjerne Thaksin og indsætte en ny. Thaksin’s venner og familie, der jo bekvemt sidder i toppen af militær og politi og ikke bebrejdes deres manglende evne til at styre urolighederne, sker der intet, men de andre fjerner Thaksin med hård hånd og det sker ikke ustraffet, rig eller ej. De 1400 generaler har tilsammen en formue, der er mange gange større end Thaksins.
Samlet kan der nu ses tegn på, at vor PM’s situation er ved at blive alvorlig. Den kedelige udvikling i landets samlede økonomi, hans måde at takle THE BIRD FLUE på plus udviklingen i det sydlige Thailand fører alt til, at den politiske horisont har flere sorte skyer end han bryder sig om, om ikke alle kan fjernes, som når han med hård hånd fjerner alle, der offentligt kritiserer ham, senest chefredaktøren for Bangkok post, den mest ansete avis i landet, der blev fyret uden varsel.
Vi har to nye udtryk herude, det ene er THAKSINLAND i stedet for Thailand, det andet er THAKSINOMICS, hans samlede tiltag, der mest har været at stimulere den private økonomi (forbrug) og på samme tid øge eksporten, og vi har det nu som i Sydkorea, at summen af privat gæld er ved at slå benene væk under os. Vi er tilbage på afbetaling og opskruede priser på jord og huse.
Hans mange tilhængere, og dem var der mange af i begyndelsen, svinder i antal og det er ved at være synligt, også for dem, at hans metoder har mere negativ effekt end hans mange vel iscenesatte PR kampagner og på toppen kommer den kendsgerning, at hans ministre kun udpeges af ham, hvis de gør, som han siger og hans regering har skiftet udseende 8 gange på to år og det er ikke smart.
Der tales mere om mere åbenlyst om korruption, hans uafklarede skattesager, hans bestikkelse af dommerne i sagen (højesteret) og hans sidste handling er heller ikke særlig smart. Den ene dag fortæller han os, at vi skal købe alle varer lokalt, så pengene bliver i Thailand og at vi derved heller ikke lader udlandsgælden stige, den næste dag køber han selv en engelsk fodboldklub for et 5 cifret millionbeløb. Han er altså 100 % utroværdig, hans regeringsmedlemmer nu kendt for at modtage store summer under bordet fra kyniske børsspekulanter, der manipulerer med alt og alle uden hensyn til de skader, de påfører landet og dermed den økonomi, som vor PM og hans regering har det fulde ansvar for. De tal, der offentliggøres om landets gode økonomi, er utroværdige.
De fleste kritiske udtalelser kommer fra intellektuelle og den øverste del af mellemklassen, der alle nok var dem, der valgte med den største valgsejr nogensinde i landets korte demokratiske historie. De lidt pengefattige roser ham stadig for hans mange tiltag for at sætte gang i den lokale købekraft, der blandt andre medførte, at alle langvarige forbrugsgoder nu kan købes uden udbetaling over en lang periode (op til 60 måneder) og med rekord lav rente, men det går jo ikke ustraffet for sig, når gælden til udlandet samtidig stiger, fordi eksporten ikke når de budgetterede højder.
Der er stadig udbredt mistillid på store områder, der ellers traditionelt giver store indtægter på eksportsiden, f.eks. rejer, ris og andre fødevarer. Der har været manipuleret med de kunstige ernæringsstoffer, de fødes op med, flere og flere kemikalier, langt lavere indhold af vitaminer end angivet og resultatet har været en bandlysning af thailandske fødevareprodukter til stor skade for landet. Men det gør han ikke noget ved, vor egoistiske PM. Han misbruger sin magt og stilling til at promovere egne firmaer (han har 100 og kontrollerer 90% af al kommunikation i landet).
Hullerne i den samlede økonomi er nu så store at ikke engang udstedelse af nye aktier, nye statsobligationer kan dække over de mange gab, vi har og udlandet begynder at miste tilliden til Thailand, en stor skam. De fleste tegn ligner dem, vi så i 1995, 1996 og 1997 da krisen kom. Vi har ikke gode tider forude, medmindre en general flytter hånden til sit hylster på højre side. Det kaldes herude for The Bullet.
Som et forsøg på at skaffe likviditet til den betrængte statskasse, vil Thaksin blandt andre tiltag privatisere store regeringsejede selskaber, lige nu det, der sidder på en stor del af vor elforsyning og det foregår ikke uden sværdslag. Modstanden er stor og jeg tænker i den forbindelse på min egen oplevelse for 5 år siden, da det statsejede telefonselskab TOT var udsat for samme forsøg. En meget trist oplevelse, 50 % af de ansatte arbejder aldrig, cheferne spiller golf og er bedøvende ligeglade med forretningen.
Der køres i øjeblikket et utal af bestikkelsessager, generaler der fylder lommerne med penge fra det offentlige budget, men han gør ikke noget alvorligt ved dem. Det kedelige ved det hele er, at der ikke synes noget alternativ, der er ingen stærke personer i oppositionen og slet ingen, der har de midler (penge) der skal til for at blive valgt. Det ligner lidt den politiske arena i Italien og i Danmark, hvem tror på at Mogens Lykketoft har de ledelsesevner, der skal til plus drive og visioner til at lede forretningen Danmark?
MARTS 2004
Leave a reply
