LIDT GENERELT OM THAILAND

THAILAND INDTRYK OG KOMMENTARER

Som det er tradition den sidste weekend i marts, samles det meste af familien i det tempel og på det sted, hvor Nittas fars urne er indmuret. I år havde vi en ny oplevelse, idet der var et lille orkester, der spillede en kombination af Thai og Balinesisk musik, det lød ret flot og gav en god stemning. Jeg har tidligere skrevet indgående om disse ritualer på denne dag, hvor afdøde vises respekt, så der er ingen grund til gentagelser.

I år var vi én familie mindre, idet Nittas storebroder er blevet forflyttet, han er teknisk chef for en hotelgruppe og skal nu arbejde oppe nordpå i Chiang Mai. Men vi kunne fortælle Nittas far, der nu ville være omkring de 71 nu, at hans datter Mingwang skal giftes i maj, og det vil sikkert glæde ham. Vi er i hvert fald alle glade, for hun har haft nogle dårlige år, men har mødt en sympatisk ung mand. Godt for dem!

Denne dag, hvor vi først viser den afdøde respekt, sender ham venlige hilsner og tanker, afsluttes med en frokost hos Nittas mor, og som altid, når pigerne er sammen, de er 6 piger plus mor! kommer samtalen ind på emner, der ligger indenfor rammerne af overtro og min dagbog for april vil derfor blive koncentreret om dette emne, der på én og samme tid er tankevækkende, samtidig med, at det skaber konflikter for den, der tror mere på realiteter i stedet for alle de eventyr, der beretter om i landets største religion. Eventyr er mit ordvalg. Der er ikke en sondring mellem fakta og myter, så er det sagt, men med respekt.

Begreberne religion og overtro er næste uløseligt knyttet til hinanden, det viser historien masser af eksempler på. Mange lærde, der har beskæftiget sig med dette fænomen, er af den opfattelse at der bag alle religioner findes én objektiv sandhed, men den er svær at få øje på og kvantificere. De mener også, at denne sandhed først bliver til virkelighed, når den er synlig. Derfor er deres konklusion, at man ikke kan hævde (i nogen form for religion) at man kender sandheden, at Gud (eller hvilket andet navn der nu bruges) findes, lige så lidt som man kan sige, at han ikke findes/eksisterer.

Viden er magt, og det er jo ikke uden grund at engang, for længe siden, men i næsten alle samfund, var videnskab, oplysning, uddannelse meget snævert forbundet med religion. Præsterne havde magten, eller herude munkene og den er først nu ved at forsvinde i takt med andre indflydelser. Der er i dag en helt anden holdning hos de unge til Buddhismen, der er kulturoprør, men i det skjulte, for respekten for de ældre spiller stadig en stor rolle, men en endnu større rolle i dette land, spiller begrebet overtro.

Naturligvis er selve begrebet et ældgammelt fænomen, eller rettere fænomener, idet der er åndemageri, djævletro, astrologi, spådomme og andre orakler. Alt trives i bedste stil og på toppen kommer horoskoper af enhver art samt sandhedssigerskerne, der har gyldne tider. Lad os glemme alt om, hvad Jung har skrevet om dette, lad os glemme alt om indflydelsen fra de moderne medier, lad os se på hverdagen her og lad mig give Jer nogle eksempler, som jeg har haft tæt på kroppen.

I familien har vi en ung pige på 27 år. For cirka 2 år siden begyndte hun at komme lidt sammen med en mand på hendes egen alder, men kort tid efter blev hun syg, ikke fysisk men psykisk og flere læger blev konsulteret, men hun blev ikke rask. Så fik moderen den ide at tage datteren med til en ”klog” mand, der efter at have undersøgt pigen meddelte, at hun var forgiftet. Han påstod at den unge mands familie var imod forbindelsen og at hans forældre havde givet hende en drik, der består af en blanding af vand og jord fra 7 grave, hvor personer med en ond ånd ligger.

Forslaget til helbredelse var således en form for djævleuddrivelse og der gik masser af tid med at finde én, der kan, der var mange forsøg og det koster mange penge, men rask blev hun ikke, det blev hun først da andre tog fat om problemet og fik hende sendt til den rigtige doktor.

I Thailand har vi en meget dygtig, men omdiskuteret dame, der er Chief of Forensic Department (Chef Patolog) og hun medvirker i alle de store drabssager, vi har, de fleste voldsomme og dramatiske. Hun er ofte på TV, fordi de rige familier sørger for medie omtale så de kan fortælle den forbløffede omverden, at de er uskyldige, samtidig med, at alle beviser peger mod, at de har myrdet deres lillebroder, der af faderen fik overladt familiefirmaet og som nægtede de øvrige, uduelige søskende adgang til at tømme selskabet for kontanter.

Som en del andre, der myrdes, bliver han ikke bisat eller brændt førend mordet er fuldt opklaret. Man tror fuldt og fast på, at den døde kan fortælle, hvem morderen er, hvis han fortsat ligger i fryseren og der ligger personer pt. der har været der i 10 år eller mere og for nylig blev en sag opklaret, fordi én af de efterladte fik en meddelelse fra den myrdede og de fandt morderen. Men det glemmes eller overses at det er den dygtige leder af omtalte afdeling, der aldrig gav op og som efter at have indkaldt andre eksperter fra udlandet, endeligt kunne påpege morderen. Men hun fik ikke megen ros for arbejdet, alle var enige om, at ånden havde været i stand til at meddele sig, via en efterladt, og så er det bare sådan, basta, Ingen realiteter her, tak de griber forstyrrende ind i verdensbilledet.

Da vi boede i Hua Hin, havde vi som andre boende der, en stor respekt for vejen, der fører til byen. Når man kommer fra Bangkok og nærmer sig Hua Hin, tager vejen et stort, men ikke for bredt sving mod højre og kender man ikke stedet, kan man nemt komme galt af sted, med andre ord, der sker mange uheld og nogle med dødelig udgang. De fleste triste ulykker sker mellem 3 og 5 om morgenen, ofte unge mennesker, der er lettere beruset på vej hjem fra fest.

Men selv blandt de bedst uddannede er sandheden den, at for 10 år siden skete der et uheld på vejen med dødelig udgang, men da de ikke blev ordentligt bisat, er deres ånd hver nat at finde på det sted, hvor ulykken skete og de står på vejen (3 personer) og advarer andre kørende, der kører galt fordi de ikke ønsker at køre de 3 personer ned, der står og vinker og advarer. Alle taler om denne forklaring på de mange uheld netop der, og det er ikke til at få dem til at forstå, at hvis vejvæsenet blot havde lavet kurven lidt anderledes og mere trafikvenlig, ja så.

Hverdagen hernede er på alle fronter præget af denne overtroiske holdning, og det er ikke alene blandt de lidt dårlig uddannede, det er helt op til toppen.

Troen på ånder, de gode og de farlige er altså udbredt overalt og det er en kendsgerning, at man skal tage dette yderst alvorligt, ikke disputere for meget om det mere videnskabelige aspekt, det kommer man ikke langt med.

De thailandske termer er CHAATPHOP for livskredsløbet, PROMLIKIT for skæbnen, CHOKE, der er lykken, DUANG, der er astrologiske kræfter, PHEE, der dækker over overnaturlige kræfter og åndemageri, SWAN og NAROK, himmel og helvede. Det meste krydres så med alt, gennemlevet i tidligere tilværelser.

For at få et godt forhold til de gode ånder, har de fleste huse, men alle firmaer, et åndehus, et spirit house, hvor man har figurer, der forestiller de gode ting og hver dag stiller man mad og drikkevarer til dem og én gang om ugen friske blomster og røgelsespinde. Man tror på, at en byggegrund har beboere i form af ånder og man kan ikke uden videre tage deres bolig fra dem, så de får et mini hus i stedet.

De onde ånder holdes ude af ens hus ved to handlinger. Den første er en indvielse af et nyt hus, hvor munkene kommer og the chief monk placerer en række symboler og skrifttegn over husets indgang samt vigtige rum (f.eks. soveværelset). Den anden handling er at have spejle eller andre symboler udenfor husets indgang, de onde ånder bliver bange for et spejl og går derfor ikke ind.

Den store ånd kaldes PRAH PHRUM, han er den, der er på den grund, hvorpå man vil bygge huset, så allerede inden påbegyndelsen tages en klog munk med på råd, blandt andet om husets placering, så også åndehuset kan placeres korrekt, for sker det ikke, vil PP for altid hjemsøge huset med diverse dårlige handlinger, der vil medføre store skader. Da Nittas mor fik sit nye hus for 2 år siden, var vi igennem samme proces, men den standsede ikke der, der var så stor utilfredshed med placering af f.eks. gæstetoilettet og the spirit house, at der måtte adskillige ændringer til og adskillige munke blev tilkaldt, indtil endelig PRAH PHRUM syntes at være tilfreds. Der er altså meget stringente regler for alt dette, de omfatter også selve konstruktionen af åndehuset, der skal være meget præcis.

De moderne konger, der har ansvaret for Thailands indtræden i en mere tidssvarende verden, har måttet justere lovgivningen i tæt samarbejde med det øverste råd for Buddhismen i landet. I 1963 blev den lidt mere tidsaktuelle filosofiske anskuelse af Buddha accepteret af den daværende regering under stor tilskyndelse fra kongen. Her prøver man, så godt som muligt at finde den passende balance mellem overtro, religion og videnskabelige sandhed. Man skal huske på at Buddhisme ikke er en religion men en filosofisk retning.

Den nye retning har sine problemer, men munkene prøver at finde nye vinkler for at tolke Buddhas lære en anelse anderledes på vigtige felter. Buddha kommer jo fra Nepal/Indien og på det tidspunkt, han levede var jorden, himmel og helvede fyldt med guder/gudesymboler, som vi også kender det fra den nordiske mytologi. Problemet for munkene er at få blødgjort de anskuelser Buddha havde om den vesterlandske kultur, en egentlig kritik, der naturligvis så fremhæver den østerlandske måde, at se verdensbilledet på. Han historie er ret interessant i øvrigt.

Denne konflikt er der stadig, den giver sig udtryk på mange måder i det moderne Thailand, der er dybt splittet mellem respekten for de solide traditioner og den moderne verden, specielt er den nye unge generation på vej væk fra Buddhisme, en udvikling, der vækker stor bekymring. Der skrives i disse måneder meget om de unge i Thailand, deres mangel på viden, deres holdninger og adfærd og der er stor kritik af undervisningen. Der er ikke mange, der skriver om den dybe kløft, der eksisterer mellem den lidt ældre generation og den moderne, der er splittet mellem templet og McDonald’s. Senere i min dagbog vil jeg prøve at skrive lidt om det, en situation, der optager og bekymrer mange, fordi hvis der ikke sker noget positivt på den front, mister landet her terræn til Kina.

På trods af indflydelsen fra nye tider, trives overtroen i alle lag og den giver sig udtryk på så mange måder, at man til sidst glemmer, at mange vigtige beslutninger aldrig træffes, førend en munk, en klog dame, eller familiens ”ånd” eller et andet åndeligt overhoved er med på råd, og man gør, hvad der bliver sagt.

Ny bil? Mærke, farve og overtagelsesdag? Bare spørg den kloge. Da vi vor nye bil sidste år, havde vi først fået at vide, at der 6 ugers leveringstid og afhentningen blev af talt til en bestemt dag i april kl. 15.00. Da vi nærmede os tidspunktet fik vi at vide at det hele skulle laves om, for forhandleren kan jo ikke bare fortælle, hvornår han kan levere, hvis det ikke er aftalt individuelt med kundens åndelige rådgiver. Så hele skemaet hos forhandleren måtte laves om (det vidste vi jo godt) efter munkenes forgodtbefindende.

Navn, firmanavn? Spørg de kloge. Hvis navnet lyder dårligt, eller hvis antallet af bogstaver i navnet lagt sammen er blandt de uheldige tal, ja så glem alt om, hvad du tænker dig, navnet skal være. Hvordan med din underskrift? Uh ha, den tyder på, at der aldrig kommer penge nok ind, så ny underskrift. Tilbage til de offentlige myndigheder, banker og andre og øv dig godt og længe på den nye underskrift. Hjalp det ikke, altså kom der ikke flere penge ind efter det, ny underskrift, ny forvirring. Flere penge til den kloge kone.

At alt dette så sker baseret på det store thailandske alfabet viser yderligere, hvor fortvivlet det hele er, for firmanavne er for det meste på engelsk og mange af disse kloge kan ikke eet pip engelsk og af og til oversætter de så dårligt, at man ikke en gang kan le. Deres råd er baseret på katastrofal mangel på viden om den kontante hverdag, den er at tage klienten 200 år tilbage og fylde ham/hende med okkulte argumenter.

De har, som skrevet gyldne tider og hver dag indkasserer de megatons af bidrag.

Efterhånden vænner man sig til, at man ikke kan træffe beslutninger selv, de gør de kloge. Når jeg bliver ironisk og spørger, om firmaer ikke skal bede de kloge om at få kopi af forespørgsler fra kunderne og så bede dem ordne sagen, får jeg det svar, alle udlændinge får, når de sætter et logisk spørgsmål til alt dette: Du/I forstår os ikke. Det kaldes herude mangel på Kreng Jai, et begreb jeg næste gang vil skrive mere om.

I Thailand er det naturligvis os, der skal forstå, Thais skal ikke gøre noget for at forstå os, sådan er spillet ikke herude. Thais må gerne kritisere den kristne religion, er det rigtigt at en jomfru kan få en søn? Kan en Helligånd være far? Hvordan kunne Jesus lave mange brød ud af eet? Det kan jo ikke lade sig gøre siger de, men spørger man dem om de mange modstridende data der er om deres Buddha, så får vi én over næsen. Efter så mange år herude, er jeg kommet til nogle opfattelser.  Én af dem er, at for Thais er der ikke noget, der må være realistisk. Alt skal være svævende, alt besvares med, det kommer an på, måske eller it is up to you. Bedre sagt føles det rigtigt når Nitta siger til mig at Thais er som flasker, der tager form efter den væske, der fyldes i. Vi bøjer med vinden, hvis den er stærk, knækker den os.

Denne holdning kan give sig udtryk på en måde, jeg nu vil illustrere og som viser problemstillingen i en nøddeskal. Vi har en ven, der er professor og underviser i fysik. Hver dag fortæller hun de håbefulde unge om fysikkens strenge love, beviser dem ved eksperimenter, som vi alle kender dem. For nylig fandt hun ud af, at der er en lille gruppe lærere, der snyder med indkøb og stikker penge i lommen, hvilket hun har sagt til dem, at hun mener, skal stoppe. De truer hende på livet (det gør de, og de mener det alvorligt) så nu, lige meget hvor vi træffer hende, har hun en taske fyldt med små Buddha figurer, hun har dem i lommerne, overalt, for de kan beskytte hende mod truslerne. Buddha vil ikke tillade at dette sker. Hendes ene personlighed (den indre bevidsthed?) er fyldt med respekt for videnskabens strenge love, den anden (den ydre bevidsthed?) er optaget af hendes tro på, at et utal af figurer vil beskytte hende mod overlast.

En anden opfattelser, jeg har dannet mig, er den, at Thais (for de meste) ikke ønsker at beskæftige sig med logik, systematik og andre realiteter. Det hænger også sammen med, at meget få Thais tager ansvaret for egne beslutninger, hvis noget går galt. Det er altid de andre, eller noget svævende, eller det er en straf for en mindre heldig gerning i et tidligere liv. Der er også mangel på konsekvenser, som vi kender dem, ingen grund til at straffe dem nu, de vil i stedet få et dårlige næste liv. På den måde er vi nemt og elegant uden om alle diskussioner, når vi skal finde ud af, hvordan vi tackler en uheldig situation. I øvrigt hævdede Buddha at der ikke er en virkelighed.

Disse skærende modsætninger gør mange dage herude indholdsrige, giver anledninger til mange betragtninger om, hvad der er rigtigt og det modsatte. Og fører ofte til mine epistler.

Så var der lige Jung med begrebet synkronicitet eller meningsfyldte tilfældige hændelser. Passer det ind i billedet? Er overtroen i vor indre eller ydre virkelighed? Lad os holde en dør åben ved at slutte med at sige, at der ikke i dag kan opnås vished via de kendte metoder.

Eller er det bedre at huske på Boethius, den romerske filosof, der mente at alt er foranderligt og at det ikke kan måles (med sikkerhed).  Sluttede han ikke med at sige at det gælder alt undtagen dyd?

En fransk dramatiker postulerer, at den endelige sandhed er, at Gud er indstiftet af mennesket, der efter psykoanalysens fadermord, havde brug for en ny faderfigur? Eller er Gud virkelig en kraft, der på alle måder er større end andet vi kender og som derfor går forud for mennesket? Samme påstår at Freud gjorde gældende, at det er dyret i mennesket, der tror på en Gud ikke ånden. Som argument anvender den franske dramatiker (Eric-Emmanuel Schmitt) blandt andre, at der er en glubende og kritikløs appetit i vore dage på alskens hokus- pokus magere og diverse yderst suspekte trosretninger. Det er interessante betragtninger, de gælder herude og andre steder.

Så det gælder jo også det gamle fædrene land, at der er gang i overtroen som aldrig før. Der er healere, astrologer, parapsykologer, der kan klare alt fra at læse i håndfladen til at se dit livsforløb i stjernerne og i kaffegrums. Der er clairvoyante, åndemanere og dårlige energier i husene og så har vi alle horoskoperne og her skal man passe på, at læser man mere en eet om sig selv for den kommende uge, er oraklet desværre ikke det samme fra blad til blad, og det er jo betryggende, så ved man, at det skal man heller ikke stole på. Sidste modehit er numerologi, læren om tallenes mystiske egenskaber.

Så uanset de fremskridt, som saglig videnskab gør, er der stadig okkulte kræfter, der drager, og måske skal en del af sandheden findes i, at næsten alle religioner har udviklet sig til en vifte af mange, der er ikke mere én sand Gud, der er flere, der er flere sandheder og mange af dem bliver efterhånden en god blandingsvare med mange ingredienser fra de forskellige hylder.

De fleste er således i dag leveringsdygtige i opfattelser, filosofier og anskuelser, symboler og ritualer, som er en slags ”tag selv ” vare, sammensæt din egen religion.

De bedste hilsner

Ole

MÅNEDENS CITATER

Jeg tror ikke på Gud og det giver mig så dårlig samvittighed, at jeg beder til ham hver aften. ASTRID LINDGREN

Havde Gud ikke eksisteret, havde vi skabt ham! VOLTAIRE

April 2004

Leave a reply

Click here to cancel reply.

Name (required)

Mail (will not be published) (required)

Website

CAPTCHA Code

Anti-Spam Protection by WP-SpamFree