-
POLITISKE SITUATION I THAILAND MAJ 2004
Posted on May 31st, 2004 No commentsDEN POLITISKE ARENA MAJ 2004
Nu til noget helt andet, idet jeg synes I skal orienteres lidt om den politiske situation, der er ved at udvikle sig i en meget kedelig retning. I husker at vor statsleder er landets rigeste mand, at han fik sit job ved at højesteret bøjede sig for trusler, hans mange skattesager kører stadig og han og hans familie bliver rigere og rigere.
Indenfor den sidste måned er der sket nogle ting, der sætter sindene i kog. Vores PM er ved at lave en landreform, og han vil nu også have styr på den jord, som templerne har og det har vakt oprør og vi har set billeder af munke, der sidder ved parlamentet og venter på at komme i audiens hos ham for at gøre indsigelser gældende. Udenfor demonstrerede cirka 2000 munke en helt usædvanlig begivenhed. Lederen af center for beskyttelse af buddhismen siger offentligt, at vor PM er en mand med mærkelige ideer og at han er kendt for aldrig at holde sit ord. Det er stærke udtalelser, der vækker stor opmærksomhed.
Munkene har samtidig meddelt, at hvis han blander sig i templernes økonomiske forhold kan han forvente, at de vil bede de tro buddhister om ikke at stemme på ham eller hans parti Thai Rak Thai ved det kommende valg. Det er mig bekendt aldrig sket før og det er uhørt at hans forslag, når det vedrører templerne, ikke ordnes på en mere elegant måde, som herude er den model, der virker bedst. Vor PM vil have private firmaer til at administrere templernes faste ejendom (dog mest jorden, der herude er alfa og omega). Sagen er mere kompliceret end her beskrevet, det indrømmes.
2 dage efter ser vi i alle aviser og 25 gange i løbet af dagen på de lokale TV stationer, vor PM kun iført en Patomah (nok ikke stavet korrekt)med bar overkrop og en tandbørste i hånden på vej til et aftenbad i et tempel, hvor han overnattede, for det er godt at se vor helt begive sig ud for at se den virkelige verden og tale med munkene.
4 dage senere holder vor PM et foredrag for betrængte landmænd, som han belærer om, hvordan de bedre kan dyrke jorden, fremstille bedre produkter og indføre produktforædlinger i lange baner og næste dag er der i alle aviser indrykket helsides annoncer i hvilke de fattige landmænd takker ham for hans initiativer og gode råd. Annoncerne koster mere end landmændene har i overskud på et år og der er også glimt fra den store dag samme aften på næsten alle tv stationerne. I annoncen er der ikke mindre end 5 billeder af vor helt. Gæt hvem der betalte annoncerne.
Næste dag er der billeder af ham med en guitar i hånden, jo han har mange talenter. For en lille måned siden var der tilsvarende PR reklamer for ham og hans datter, der kom i lære (8 uger) som trainee hos Mac Donalds. Det er godt at min datter lærer den virkelige verden at kende, sagde han og det var god PR for alle involverede, og hans datter så meget målbevidst ud, men ikke særlig intelligent og her er så problemet gemt.
De fleste glemte, at baggrunden for denne uventede interesse for det frie erhverv var, at hans datter ikke kunne bestå optagelsesprøven til landets fineste universitet (Chulalonglkorn). Det er jo helt uacceptabelt for vor PM og hans familie , så der foregår lige nu en del øvelser, der går ud på en fornyet optagelsesprøve på andre vilkår og eet af fakultetets medlemmer, der har foreslået denne vise løsning er netop blevet forfremmet. Jo Thaksin mener, han gør det godt, men i gaderne nu ser vi vrede demonstranter bærende store skilte med slagord, så som ; Thaksin forlad Thailand, Thaksin tag ikke fra landet, hvad kongen gav os.
Den sidste sætning refererer til de mange livsnødvendigheder, som kong RAMA V indførte til gavn for landet som helhed, herunder mange moderne tiltag indenfor infrastrukturen, som Thaksin nu vil privatisere til gavn for de rige, der har råd til at investere og som bagefter kan skalte og valte med blandt andet elektricitetsforsyningen, som det måtte passe dem. Han var nok den mest elskede og respekterede af alle konger.
I 1997 så vi tilsvarende demonstrationer, dengang rettet mod General Chavalit, den mest ubegavede statsleder Thailand nogensinde har haft. Jeg husker endnu en sætning på forsiden af The Nation, én af landets førende aviser, der bøjede ordet dum således; dum, dummere, Chavalit. Han måtte gå.
Thaksin har problemer og der er betydelig uro blandt den nederste del af mellemklassen og de fattige. Men tilbage til de rige, de frelste der ikke kender til problemer.
En anden meget rig Thai familie indså det fornuftige i også at få reklame for deres datter, så weekenden efter var der i Bangkok Posts søndagstillæg en kæmpeartikel om, hvordan de riges børn arbejder sig målbevidste frem til en plads i samfundet. Pigen er uddannet i USA og i Frankrig, har valgt at blive kok, så hun har været på kokkeskole i udlandet og vupti, da hun kom tilbage fra Frankrig købte hendes forældre en stor hjørneejendom på en kendt Soi (gade) i det centrale Bangkok og indrettede en 5 stjernet fransk restaurant til hende og den har været dyr. Stor reportage, de riges børn kan selv arbejde sig frem til en plads i solen.
De rige her i landet har ingen problemer og får de et enkelt kan en check ordne sagen i en håndevending, men der er kun 15 såkaldte rige familier, der styrer 80% af alle aktiver i Thailand og så er der de andre og de begynder nu at vise oprør på en facon, der bør give anledning til alvorlige overvejelser hos vor PM og hans rige supportere, der lever i deres egen verden uden føling med, hvad der rører sig i samfundet. Men de er ligeglade, Thailand tilhører dem og deres efterkommere.
Der verserer et lille ordspil i disse måneder. I Thailand har vi ikke problemer, dem fejer vi ind under gulvtæppet men bliver de for store, kalder vi dem bare møbler i stedet. I slutningen af april afholdtes et seminar, der valgte at kalde problemerne ved deres rette navn, ikke feje dem væk.
På dette seminar blev der talt åbent om, at vor PM betragter sig selv som en Gud, der kan skalte og valte som han finder det for godt. Alle centrale og vigtige beslutninger træffes enerådigt af ham uden hensyn til, hvad der egentligt gavner landet bedst. Det første år efter valget i 2000 fik Thaksin stor støtte og han lovede økonomisk opbakning til projekter, der kunne føre Thailand frem, nu spørges der, hvor er pengene, og hvad skete der med projekterne? En række ledende akademikere og politiske aktivister foreslog på dette seminar, at der snarest oprettes et nyt politisk parti som modvægt mod Thai Rak Thai og de siger på samme tid, at sker dette ikke, vil udviklingen i landet føre til et blodigt opgør, som det var tilfældet i Thailand i 1973 og i 1992.
Gruppen fremhæver at Thaksin har sat sig på hele den politiske administration samt de økonomiske og forretningsmæssige aspekter af landet. Han understøttes af den egentlige magthaver i landet, nemlig politiet, hvor han jo selv oprindeligt kommer fra, og den del af politiet, der ikke støtter ham, sendes ud i mørket.
Den sammenligner ham med Marcos, der på tilsvarende måde holdt Filippinerne i et jerngreb, indtil oprøret væltede ham. Landets balance tipper til den forkerte side, parlamentet er én stor spøg, der er intet demokrati, ingen kontrol med, hvorledes landets indtægter anvendes, og udviklingen kan kun stoppes ved enten et blodbad (som i de to tidlige omtalte år) eller en politisk løsning, hvor den samlede balance tilvejebringes og sikrer mere stabilitet og udvikling.
Alt i dag synes under Thaksins kontrol, politiet og hæren, akademiske organisationer, statsejede selskaber, skolelærere og mange munke, men samme grupper synes nu, at hans magt er blevet for stor og at den misbruges. Han bruger sin position til at styrke sine egne og familiens privatøkonomiske interesser.
På seminaret talte man om 3 grupper i samfundet, 12 millioner politiske medlemmer, 14 millioner ejere af mobiltelefoner og resten er samfundsborgere i dyb gæld og deres fattigdom synes uden ende.
Den omtalte kritiske gruppe sammenligner ham nu åbent med den tidligere premierminister i Malaysia Dr. M, én af verdens rigeste og denne rigdom opnået ved korruption, de sammenligner hans metoder med den tidligere stærke PM i Singapore Dr. Lee, men de understreger at han mere ligner Marcos. Det er et meget alvorligt scenarie, de tegner og det i fuld offentlighed. Én af landets mest respekterede akademikere gør gældende, at landet er på vej mod parlamentarisk diktatur, at politikken er korrupt og landets indtægter er uretfærdigt fordelt.
Utilfredsheden stiger, og det er meget godt, at der bringes solstrålehistorier om, at mellemklassen er ved at få det bedre og kan skaffe sig mere, men det er alt sammen på afbetaling, rentefrit over en lang periode og det er ensbetydende med stigende gæld til udlandet og en overophedet økonomi.
Det minder mig om mine år i Singapore, hvor aviserne hver dag bragte solstrålehistorier om mellemklassens tur opad mod alle lyksalighederne. Det blev kaldt for Upgrading, nye og bedre og større lejligheder, nye og hurtigere biler og hver dag med en STOR tak til Dr. Lee, landets PM, for uden hans visioner ingen lykke, alt blev kun målt i penge og læser man hans bøger tales der kun om samfundets stigende velfærd, der er ikke mange ord om kultur. Da krisen kom i 1997, blev begrebet DOWNgrading indført og nu var det fint at gå ned i status. I Thailand er der stigende bekymring for en lignende udvikling og den ældre generation ser med dyb forundring på de unges afstandtagen til landets traditioner, deres mangel på respekt og deres fravær fra templerne.
Chonburi i maj 2004
Leave a reply
