-
THAILAND OG UDDANNELSE DEL II
Posted on September 24th, 2004 No commentsTHAILAND OG UDDANNELSE DEL II
Den skæve fordeling af samfundet og dets struktur gør sig gældende på mange andre fronter, én af de vigtigste er uddannelsen. De meget rige sender stadig deres børn til udlandet, så de kan uddanne sig der, landene er USA, Australien, New Zealand,England og Singapore. Meget få lader sig uddanne i ikke-engelsk talende lande. Når de nye veluddannede vender tilbage til det thailandske samfund, har mange svært ved at vænne sig til den lokale kultur og dens spilleregler, og det giver anledning til konflikter. De er blevet moderne i deres tankegang og skal nu tilbage til et adfærdsmønster, som de har meget svært ved at acceptere.
Der har været megen fokus på uddannelsen det seneste år. Historisk har uddannelsen af den brede befolkning ikke haft nogen særlig interesse. Da generalerne havde magten, blev hele uddannelsessystemet holdt nede, hvorfor skal de lære for meget, det kan kun bruges i mod os, så uddannelse var mangelfuld, lærerne meget ukvalificerede undtagen når det drejede sig om de to førende universiteter, hvor de frelste kunne sende de børn, de ikke ville sende til udlandet. Det var normalt kun ældste søn, der blev uddannet udenfor Thailand, det er jo ham, der skal overtage ansvaret for familien og alle familiens aktiver.
I dag er situationen yderst kritisk. Dette selv efter at en ny undervisningsre-form blev indført i 1999. En offentliggjort undersøgelse i april fortæller, at studenterne gennemgående er mere høflige og mere lykkelige end før reformen, men deres IK er faldende og thailandske studenter rangerer i dag lavere end studerende i nabolandene, som Thais ikke selv vurderer særligt højt. 2 ud af 1000 studenter her i landet kender hovedstaden i Svejts, 4 kender hovedstæderne i Laos og Cambodja.
30.000 studerende/skolelever blev testet og i snit klarede de 50% af opgaver i almen viden (Thai og science) men kun 30% af engelsk og matematik. I nogle skoler var scores helt nede på 19%.
De studerende gør gældende, at lærerne ikke har tid til at undervise dem ordentligt. Da lærerne er meget dårligt aflønnede er de nødt til at sørge for andre indtægtskilder, så i skoletiden sælger de kosmetik, livsforsikringer, bøger, undertøj og hvad ved jeg, de er ikke i klasselokalet mere end 60% af den afsatte tid. Den klogere del af de adspurgte siger også, at der er for lidt uddannelsesprogrammer i de lokale TV stationer. Der sendes en masse ligegyldige shows eller sæbeoperaer, men der er ikke mange programmer, der tilsigter at forbedre den generelle viden.
Jeg er selv yderst forbavset over at lære, at de tåbelige serier a la Dollars, Dallas og tilsvarende, kunne vinde så stort indpas verden over, altså også i Thailand. Men her i huset ser vi hver uge 2 quizprogrammer fra Korea, hvor de studerende afslører en utrolig viden. I sidste uge kunne en lille koreansk pige på 14 fortælle næsten alt om Søren Kierkegaard som svar på et spørgsmål om, hvem var den danske…etc.
Jeg kører en del med bus frem og tilbage til Bangkok fra byen, hvor vi bor. Det tager cirka 2 timer. Jeg ser aldrig en Thai, der læser en bog, de sover. Men tilbage til den omtalte reform.
Reformen i 1999 tog sigte på at uddanne en generation af studerende, der kan tænke selv. Der skal være disciplin både i og udenfor klasseværelserne og også i tiden udenfor skolen. Det er høje målsætninger. Reformen går vidt, idet der i den gældende lovgivning er regler for opførsel udenfor skoletiden, såsom adgang til diskoteker, alkoholvaner og hårlængder. Sidstnævnte har voldt mange problemer med de nye moder, men der er nu fredsaftaler mellem eleverne og lærerne, de blander sig ikke gensidigt, som det siges, no messing around. Men reformen har ikke virket helt som tilsigtet, problemerne er der.
En anden undersøgelse, også fra april, siger dette: Regeringen startede i 1999 et reformprogram for de studerende med det sigte at højne den nationale standard, så landet kan blive mere konkurrencedygtigt på den internationale arena. De studerende skal være intellektuelle, vidende, have højt moralkodeks, integritet og være ansvarlige for egne gerninger. Men den aktuelle udvikling viser andre, kedelige resultater.
Rapporten siger at Thaksins politik siden han blev PM har medført, at reformen fejler på alle vigtige punkter, og at de studerende kun lærer at blive egoistiske og grådige. De uddannes til korruption, den alvorligste sygdom her i landet, netop baseret på de to omtalte begreber. Thaksins politik er kun pengeorienteret.
Den ældre generation af Thais gør gældende, at i stedet for at lære de unge egoisme og grådighed, bør de lære dem to af de mest respekterede Thai dyder, nemlig Natee og Silthan, der står for pligter/ansvar og moral.
I foråret har vi med stigende bekymring set, at det næsten accepteres af forældre og uddannelsesinstitutioner, at mange studerende bærer våben og de bruger dem. Der er en vis rivalisering mellem nogle af de førende universiteter og det har ført til nedskydning på åben gade af rivaler. Der gøres ikke meget ved denne sag og da politiet bad om tilladelse til husundersøgelse hos en række studerende for at finde deres våben, nægtede forældrene dette. MINE børn kunne aldrig finde på, det er de andre, det er altid herude de andre, det er landets alvorligste sygdomstegn, ingen tager ansvar for egne gerninger.
Da de unge blev spurgt om deres syn på uddannelse/lærerne var det gennemgående svar, at det med det intellektuelle ikke stemmer. Lærerne bruger gammelt undervisningsmateriale, og stilles de relevante spørgsmål om en uddybning af vitale emner, er svaret, sådan er det nu engang, du skal ikke tænke selv, bare tage stoffet ad notam. Der var dyb kritik af lærerne og som resultat er omkring 70.000 lærere lige nu under overflytning til mindre krævende stillinger, hvad det så end betyder herude.
Jeg talte forleden med en adjunkt fra vort lokale universitet, der 100% samtykker i den fremførte kritik. Hun sagde til mig at hovedproblemet er, at lederne af uddannelsesstederne ikke bruger 50 minutter om dagen på de reelle opgaver, de er optaget af andre ting, mest at spille golf eller holde møder med de andre frelste. Hun sagde at det største problem for hendes klasser er, at der ikke er penge til en årlig udflugt for hendes klasser. Udflugt skal læses som uddannelse idet hun har haft lejet en bus og taget eleverne med ud på landet til de rigtige Thais, så de unge kan høre og se, hvordan landet fungerer og herunder også lære om traditioner. Der kan ikke skaffes penge til at leje en bus for en klassetur én dag (pris cirka 400 kroner), forældrene vil ikke bidrage og resultatet er en stigende forståelseskløft. Men forældrene har råd til at give de unge lommepenge, så de hele eftermiddagen kan sidde på netcafe og spille computergames. Der er ikke mindre end 22 sådanne forretninger lige overfor universitetet og efter kl. 15 er alt optaget og det betyder også, at det er svært for mig og andre forretningsdrivende at komme på nettet om eftermiddagen.
En af mine gode danske venner herude, deler disse bekymringer. Børn og uddannelse er landets fremtid og han fortalte mig for ikke længe siden, at han havde drøftet dette emne med en meget højt placeret erhvervsleder, der sagde at han er enig, at hele uddannelsespolitikken bør samordnes mellem flere statslige institutioner, men at det ikke lader sig gøre fordi de involverede beslutningstagere i de forskellige ministerier (departementschefer) er så korrupte og ligeglade med problemerne.
Stakkels Thailand, der ikke fatter, at fremtiden tilhører vore børn og børnebørn og uden ordentlig uddannelse, flytter vi os ikke 5 meter. Landet fatter ikke, at kun et betydelig forbedring af uddannelsessystemet kan bringe Thailand blandt Asiens førende, nu er det i den bagerste togkupe. Eliten er ligeglad, de rejser på luksusklassen og får deres uddannelse i udlandet.
Jeg henviser til artikel I om samme emne
September 2004
Leave a reply
