THAILAND MARTS 2005

OM MARTS 2005

SAWASDEE KRAP 

Lad mig denne gang gøre op med den politiske arena, som vi befinder os i, vi kan alligevel ikke påvirke den. Så her er lidt om den aktuelle situation efter at vor premierminister vandt valget igen her i februar og det kan nu forudses at han vil sidde meget længe, mere end de normale 4 år. Der er ingen kvalificerede rivaler og de, der dukkede op, forsvinder på samme måde, som de skydeskiver, der dukker op, inde i en skydebod i Georg Carstensens gamle Have (Tivoli). Førstepræmien var, at vinderen var uden konkurrence. 

Thaksin er vel nok den person, der forstod at udnytte situationen til sin fordel i perioden 1986 til 1998, de år da landets økonomi var i voldsom fremgang, og som standsede lige så hurtigt, som når man trækker i nødbremsen i et tog. Han er 4. generation af en kinesisk indvandrerfamilie, startede som politimand, lånte mange penge fra kinesere i Singapore og startede en computerbusiness. Forinden var han blevet uddannet i USA hvorfra han har en PHD i kriminologi. Hans baggrund er altså ok. 

Han opererede smart og i 1995 var han god for mellem 3 og 4 billioner USD, han forstod at udnytte de officielle koncessioner indenfor tele­kommunikationen, som han i dag kontrollerer mere end 2/3 af. Specielt bør det fremhæves, at han sandsynligvis kontroller al mobiltelefoni, idet han ejer de satellitter, der er nødvendige. 

Han indså hurtigt, at det også er nødvendigt at være tæt forbundet med de stærke politikere, for de skal have mange penge for at tildele de omtalte koncessioner, dem får man ikke ved at bare at byde den højeste pris, der skal noget under bordet. 

Han gik derfor ind i politik i 1994 og brugte sin første ministerpost til at ændre på motorvejssystemet (det planlagte) og så udgive flere licitationer til telekommunikation. Han følte sig sikker på, at hans firma ville vinde dem, men overraskende nok, han tabte til en rival og blandt andre investerede landets generaler ( der er 1400 og de har egen bank) i et moderne satellit system, som de fortsat ejer, ligesom de har egne TV og radio stationer. 

Thaksin indså hurtigt, at han skulle have mere politisk magt end bare at være valgt som almindeligt medlem af senatet, måtte han have en større magtbase, så han startede sit eget parti, som fik en jordskredssejr i 2000, men han forstod også at udnytte krisen fra 1997 til egen fordel, idet han frontalt angreb problemerne i stedet for at gemme sig under bordet, blandt andet fik han alle rivaler (ejere af alternative stationer) indvalgt i sit nye parti og dermed var vejen banet for en betydelig fremgang. 

Fra 1996 til 2004 er hans formue vokset til 30 billioner DKK. I virkeligheden er den langt højere for han gemmer mange penge udenfor landet. 

Det er uden diskussion, at hans mange vælgere kommer fra de fattige bønder samt græsrodsbevægelsen, han lovede dem guld og grønne skove, dem fik de aldrig, selvom der er givet mange lån til fattige de sidste år, men lånene bruges ikke som tænkt. Mere til spil f.eks. som Thais jo elsker. 

Han har gjort mange gode ting, Thailand er det land i dette område, der har haft den største tilvækst de sidste 5 år ( mere end 5 % pr år i snit) og det forudses at det vil blive højere i år, men det er jeg skeptisk overfor. Andre lande herude (Indonesien og Filippinerne) efterligner han model, kaldet ”Thaksinnomics) og lad os vente og se, hvad det bringer. 

Blandt hans tiltag for at stimulere forbruget er lån til privatforbrug, så mange har købt alverdens ting og sager på afbetaling over en lang periode til en minimal rente, og det har jo gjort ham populær i mellemklassen, der nu kører i dyre biler og bruger hans mobiltelefoner dagen lang, men det har forøget gælden til udlandet og det er et voksende problem. 

Man kan ikke gøre noget, uden at det har en pris, én af de kedeligste finder vi indenfor narkobranchen, hvor han for 2 år siden slog hårdt ned og fik ”officielt”  godt 4000 slemme drenge ryddet af vejen (læs henrettet), men det aktuelle tal var langt højere, idet mange benyttede lejligheden til at få deres uvenner sendt til Nirvana. Resultatet blev blandt andet, at der nu stjæles fra templerne som aldrig før, dyrebare Buddhaer og andre værdifulde minder fjernes for at blive solgt, så der er penge til narko. 

Vi har været i templer, hvor vi alle er TV overvågede plus at vi ser på maskinpistolbevæbnede vagter, der går rundt og ser farlige ud, de hører ikke hjemme i et tempel, men de er altså nødvendige. 

THAKSIN 

Er nu den ubestridte leder, ikke alene af (i) Thailand men også i hele regionen, en position der kildrer hans forfængelighed. Han stiler mod at blive landets første præsident.  Men hvordan han vil løse mange presserende problemer, som landet står over, det er hen i det uvisse. 

1.  Der er problemerne sydpå,

2.  der opgøret efter Tsunami,

3 . der er fugleinfluenzaen

4.  der er turistkrisen

5.  og så er der et stort problem, som mange ikke kender noget til, men som er en tikkende bombe under landets økonomi

6.  og endelig uddannelsen. 

Ad 1. Oprøret raser stadig i de sydlige provinser, men alle forsøg på at finde et ”fredspunkt” mellem parterne synes at løbe ud i sandet, der er daglige drab, der er opsigelser fra skolelærere, der ikke tør være der og tilsvarende. Det varer længe førend en løsning kan findes og den blive nok af militær karakter. 

Ad2. Opgøret efter tsunami er en uværdig oplevelse. Som jeg tidligere har anført er der iværksat en undersøgelse, der skal udmunde i en rapport, og jeg sagde til Jer, at den ser vi aldrig. Nu er det blevet skrevet offentligt, at rapporten aldrig kommer. Lederen af den nedsatte kommission sagde i sidste uge, at rapporten ikke bliver gjort tilgængelig, da den indeholder elementer, der kan føre til retssager mod den siddende regering pga. mange kritisable forhold. Han anser det for en patriotisk pligt at beskytte landet mod mindst 600 potentielle retssager fra udlændinges familier (cirka 700 mistede livet). 

Han argument er endvidere, at beskytte Meteorologisk Institut, der vidste at tsunami bølgen var på vej, men ikke udsendte den nødvendig advarsel. Men for at trøste os alle slutter hans 25 linier med disse ord: De turde ikke udsende advarslen af frygt for en negativ respons fra turisterne! 

Ad3. (Fugleinfluenzaen).  Da Thailand er én af verdens største eksportører af fjerkræ og ingen her er sikre på, at sygdommen nu er fjernet, har regeringen et problem, som den prøver at feje ind under gulvtæppet. Som man kan forvente har mange farmere ” officielt” afleveret fjerkræ til gasning og fået i USD pr styk som erstatning, men de fleste beholdt 50% hjemme på farmen, som senere blev solgt, så mindst 22 er døde af denne sygdom det seneste år. 

Ad4. (Turistkrisen) 

Alle forudsigelser om at tidligere års vækst i turistindtægter ville fortsætte, kan nu glemmes. Der er tale om et meget stort fald, og klart nok vil der ikke være megen turisme indenfor de områder, der blev hårdest ramt. Hotellerne er væk. Om turisterne vælger at tage andre steder hen er uvist, de vil jo helst se solen og bade fra snehvide sandstrande, og i et vist omfang skal det nok lykkes at få en del tilbage til f.eks. Phuket eller Samui, der gøres en indsats, men vi herude forventer en halvering af gæster og det vil ramme landet hårdt. 

Hvordan det kan løses ved ikke mange. Men sidste år lagde turisterne 12 milliarder kroner herude og hvis landet er heldigt kan det måske regne med det halve i år. 

Ad5. ( Salg af indefrosne aktiver)/Ubetalte lån 

Denne problematik kan bedst forklares således: 

Da landet i 1997 gik i ”betalingsstandsning” lukkede 56 kreditbanker og låneinstitutter stort set fra den ene dag til den anden. Tilsammen stod de 56 plus de fleste hovedbanker med trillionbeløb i udestående lån, placeret i meget tvivlsomme aktiver og Thaksin besluttede da, at landet skulle oprette en overordnet bank, der opsamlede alle disse, såkaldte ”non.-performing” loans.  Denne bank sidder i dag med verdens største beløb i usikrede aktiver, ingen tør gætte på, hvor mange penge det drejer sig om, men Thaksin udstedte 10 års obligationer til en høj rente, der blev solgt til udlandet og med sikkerhed i de usikre værdier. Det var smart nok, men pengene skal jo betales tilbage til dem, der købte obligationerne. 

Siden da har landet brugt alle de tricks, der kan bruges i et stort illusionsnummer for at slippe af med aktiverne (Hoteller­/Kontorhuse/Golfklubber/Lejlighedskomplekser/land, nogle bygninger er 100% færdige andre fra 10 til 90%. Jeg har jo selv for en del år siden været med til at skaffe udenlandsk kapital til nødstedte virksomheder og får såmænd stadig opkald fra banker og mellemmænd, der alle hvisker mig i øret, at det er en uofficiel henvendelse, men regeringen må altså snart have nogle penge for ellers kan den ikke indfri de udstedte obligationer om få år. 

Jeg siger konsekvent nej tak, jeg skal ikke have ørerne i maskinen, har prøvet det hele før og ved, hvem der bliver prügelknarbe, når det ikke lykkes at skaffe mellemmændene helst det samme beløb i sorte penge, som investeringen. 

I øjeblikket kører der en kampagne i udlandet, diskret naturligvis der gør opmærksom på at der i Thailand er attraktive investeringsmuligheder, mange til 25% af den reelle pris og der købes så fra tid til anden aktiver ud af banken på meget favorable vilkår for køber, der jo stort set kan vælge og vrage og betale som han bestemmer. 

Men landet skal have penge ind ellers braser systemet sammen som i 1997. 

På samme tid raser regeringen og Thaksin i avisartikler og i andre medier over at udlændinge køber sig ind i Thailand. Sandheden er, at mange udenlandske holdingselskaber i bekvemme skattely køber og hvem ejer selskaberne? Ja gæt engang! De sidder alle blandt de ti rigeste familier her i landet, der tilbagekøber deres tidligere fejlslagne projekter til spotpriser. 

I første del af måneden var der en udstilling i New York hvor en meget sjælden guld Buddha var udstillet. Den er et nationalt klenodie i Thailand og beskyldningerne haglede nedover det stakkels firma i NY, der blev beskyldt for at have fjernet klenodiet fra dets oprindelige sted. Det fortæller rigtigt nok, at de ikke har adgang til gå ind på et museum her i landet og fjerne nationale skatte, men den mulighed har en Thai. 

Thaksins ordre: Hent den tilbage, eller køb den, jeg er ligeglad, den tilhører Thailand! 

På samme tid forsøger han at sælge store nationale thailandske selskaber, der lige nu kontrolleres af staten, f.eks. EGAT, det selskab, der sidder på al elforsyning i landet. Nu skal det sælges og mange aktier udbydes udenfor landet. Thaksin siger han er glad, bare Thais beholder 25% af aktierne. Der udøves et voldsomt pres på udenlandske børser og investorer for at købe sig ind, så landet kan skaffe sig likvid kapital, på samme tid råbes der højt om, at Thailand ikke har brug for udenlandske penge. Ak, ja. 

Den sidste privatisering er af det store olieselskab PTT. Dagen efter overtagelsen steg al benzin med 0.4 THB og prisen er siden da steget 4 gange, en uheldig (men markedstilpasset) beslutning der øjeblikkeligt medførte store stigning på alle former for transport. 

Ad6. (Uddannelsen) 

Mange Thais får ind med modermælken, at de nok ikke er gode til matematik eller hovedregning. De får også at vide at fag, så som geografi, historie eller science er meget kedelige. Den eneste grund til at tilegne sig viden fra de omtalte fag, er at det sikrer et job. Så Thais lærer ikke for at blive dygtige, de lærer det mest nødvendige for at få et job. Ændrer landet ikke signaler taber de kampen til Kina. 

Derfor er der i Thailand en stor mangel på interesserede, der vil beskæftige sig med videnskabelig forskning, med kultur og historie. Men det hindrer jo ikke at mange skriger op om de Thailandske værdier, der forsvinder til udlandet, fjernet af dem selv, medens udlændingene, der besidder dem, beskyldes for tyveri. 

Hvem kan bebrejde en fattig bonde, der stjæler en kostbar figur fra et tempel, som han betales måske 1000 USD for, et helt års leveomkostninger? Hans mellemmand får 10.000 USD og den endelige pris er 10 gange højere. Jeg ved godt at det er forkert, men det er nem udvej for bagmændene at skaffe sig store penge på kort tid. 

Der findes her i landet mange arealer, herunder kyststrækninger med fossiler, der bør bevares, i stedet udgraves de for at entreprenøren kan tjene penge. Ingen gør noget ved det , og de få, der tør stille sig op og protestere, henrettes ganske enkelt, se mine tidligere kommentarer herom. 

POLITIET 

Som tidligere skrevet er denne etat den reelle magtbase i landet. De sidste 2 måneder har vi haft 2 alvorlige ulykker med både, begge beregnet til transport af passagerer. Denne ene kæntrede fordi den havde 2 påhængsmotorer, som den ikke var godkendt til og dermed sejlede med for høj hastighed mod en stor bølge, der medførte kuldsejling. 7 druknede og båden var beregnet til maks. 6 personer. Få dage efter kæntrede en anden båd nede ved Phuket. Den var beregnet til 22 passagerer, men havde 79 plus 2 motorcykler, 12 omkom. 

Politiet, der kontroller disse områder, gør intet ved det, disse lovovertrædelser en stadig indtægtskilde, den er solid og den kan vare længe. 

At alt dette ikke bidrager til at skaffe turister til landet interesserer dem ikke, de er kun fokuserede på pengene. 

25. marts 2005 

Leave a reply

Click here to cancel reply.

Name (required)

Mail (will not be published) (required)

Website

CAPTCHA Code

Anti-Spam Protection by WP-SpamFree