-
RELIGION OG POLITIK II
Posted on October 30th, 2005 No commentsRELIGION OG POLITIK II
I forbindelse med mine år, hvor jeg arbejdede for amerikanske selskaber, måtte jeg prøve at sætte mig ind i den mentalitet, der præger det Store Lands tankegang og handlinger, og i den forbindelse pløjede jeg mig gennem en stor bog, erindringer skrevet af den tidligere amerikanske udenrigsminister James A. Baker III. Senere har jeg fulgt emnet op ved at læse diverse selvbiografier, skrevet af amerikanske præsidenter, plus andre relevante bøger om dette vigtige tema.
Det var/er spændende læsning fordi James Bakers år var præget af den periode, hvor den amerikanske holdning til Mellemøsten blev lagt. Han var dybt engageret i kriserne og hans redegørelser og dokumenter er ret enestående.
Den amerikanske udenrigspolitik er i princippet baseret på at opretholde venlige forbindelse med fremmede regeringer og prøve at forstå deres politik selvom denne ikke altid er forenelig med amerikanske holdninger eller af og til ikke acceptabel.
Det præger den amerikanske tankegang at den er ret snæver – baseret på dets vedtagelse af amerikanske værdinormer – og det er derfor evident at hovedproblemet ved dets udenrigspolitik er, at amerikanerne ikke forstår at indrette sig på diplomatiske relationer med lande, der kulturelt og socialt er dybt anderledes end de selv er.
De har også misfortolket visse situationer, som den jeg omtalte i Iran i sidste månedsbrev, hvor Shahen var USA orienteret, men befolkningen var ikke med ham, de ville hellere have Khomeini og det var en fejl at USA ikke kunne læse signalerne, der var tydelige for os, der boede der i 70erne.
Da vi havde perioden med den såkaldte kolde krig, var hovedproduktet for alle kommunistiske lande, at søge at ”sælge” kommunismens ideologi og på mange fronter havde de held med sig. Jeg kan bare minde om studenteroprøret i Paris (1968?) små ditto krusninger i Danmark, så på én måde fik de accept for tankegangen hos den nye generation. For dem var det lige meget, hvorledes den rigtige baggrund var, de var bare trætte af systemet, som det hed.
I Iran lykkedes det for kommunisterne at ”kapre” landets eneste venstreorienterede parti og forvandle det til en religiøs krigsmaskine, der førte anti-USA kampagner, godt støttet af Sovjet og resultatet blev altså Shahens fald og ind kom fanatikerne.
Inden da havde vi set sammenblandingen af politik og religion, som den kom til udtryk i Palæstina og andre steder i Mellemøsten, altid styret af Hizbollah bevægelsen.
Den er, under mange forskellige navne, bag den fanatisme, der er uforståelig for USA og for os og dermed har vi et problem, der er næsten uløseligt, alene af den grund at de krav fanatikerne stiller til Vesten er komplet uacceptable.
USA og nogle af dets allierede er nu et erklæret mål for den fanatiske muslimske vrede og det er en situation, som James A. Baker III også kæmpede med, fordi USA har brug for olien i Mellemøsten (alle muslimske lande) der har brug for dollars, lederne skal fastholde den islamiske tradition, men skal også prøve at modernisere deres lande og forstå den vesterlandske ideologi og tankegang.
Det i sig selv er en krig, fordi der her er en situation (igen) som vi ikke altid kan forstå, og det er forholdet til sandheden, der ofte indebærer en fortolkning. Lad mig give bare to eksempler fra mine år i islamitiske lande:
Under Ramadan perioden må man ikke indtage føde eller drikke fra solopgang til solnedgang. På universitetet, hvor jeg arbejdede, var der i kantinen under Ramadan sat et sort klæde op, der adskilte 25% af kantinen.
Bag forhænget forsvandt nogle af professorerne i frokostpausen og da jeg nogle gange fik lyst til at se, hvad der foregik bag det sorte forhæng, ja så opdagede jeg at de sad og drak cola og nogle røg.
” Hvordan kan I gøre det, der står jo i koranen, at I ikke må?” Svar: Mr. Ole i koranen står der, at vi ikke må drikke vand, der står ikke noget om cola! Ryge? Vi ryger ikke, for I koranen står der, at vore læber ikke må berøre tobak, men vi placerer cigaretten mellem ringfinger og langemand, former en tragt med tommelfinger og suger, så vore læber berører ikke tobakken.
En sød måde? Tja, de viste allerede dengang, uden at være fanatikere, at man kan bøje og tviste hver en sætning i koranen og det er netop det, de nye mullaher gør. De fortæller muslimerne, hvorledes de opfatter koranens ord, de indoktrinerer, de manipulerer og lyver, fordrejer kendsgerninger, og hvordan skal man så påvirke de mange muslimer for at få dem til at forstå, at vi ikke vil dem noget dårligt, vi vil bare have et forhold landene imellem, som vi alle kan leve med?
Dette er en hæmsko for USA, og hvis man heller ikke umiddelbart er tilhænger af amerikanske værdinormer, ja så ses det, at det er svært at komme videre.
Det er derfor (igen) rigtigt at James A. Baker III forudså, at ”krigen” i Mellemøsten ikke bare er baseret på våben, det er også et spørgsmål om, via medier, der ikke er kontrollerede af fanatikere, at søge at påvirke de intellektuelle og så indefra få dem til at påvirke den unge generation, der nu ofte er et let bytte for de gammeldags Mullaher, der kører i eet spor.
Men om det kan lykkes?
Den nye iranske præsident og hans søn har gennem en relativ kort årrække via korruption skaffet sig for en formue på 3 milliarder dollars, der står i Schweiz. Så ud kom Shahen, der blev beskyldt for at stjæle penge fra Iran, nu sidder idioterne på pengekassen i stedet, så hvor langt kom vi i grunden?
Lad mig så afslutte mine mange kommentarer om krisen i det danske samfund, den dualistiske holdning, hvor mange flere en de officielle tal giver udtryk for, giver Pia ret, men ikke tør sige det offentligt, med dette forslag:
Lande, der ønsker at samarbejde kan gøre dette blandt andet baseret på et fint begreb, der hedder bilaterale aftaler. I disse kan aftales, at borgerne i de to lande har samme rettigheder og forpligtelser.
Så den danske udenrigsminister bør kalde ambassadørerne fra lande som Tyrkiet, Iran, Irak, Pakistan og alle de andre, hvis borgere vi huser og aftale med dem at en dansker, der bosætter sig i deres land, har ret til:
1. Socialhjælp fra den dag, han og familien ankommer
2. Hvis ikke samme dag ret til familiesammenføring
3. Fri bolig og tilskud til indkøb af nødvendigheder: 30 ” TV eller bedre et Home Movie Theatre
4. Tilskud til alle andre nødvendigheder med ret til at overføre samme kontanter til familiens underhold i Danmark
5. En dansk kirke
6. Eventuelle lovovertrædelser skal behandles efter dansk lov
7. Danske fængsler med dansk service: narko, alkohol, TV, mobiltelefoner, efteruddannelse, plus alle de andre benefits
8. Tolke, der taler dansk
9. Gode hospitaler, der også skal tage sig af
10. Mine familiemedlemmer, når de har behov for en professionel behandling
11. Respekt for afholdelse af danske helligdage
12. Dansk skole med dansk undervisning, dansk avis, radio og TV kanal
13. Respekt for dansk adfærd: Tidlig sex, narko, alkohol, social omgang i bred almindelighed og andre gode vaner
14. Respekt for alle punkter i den danske bistandslov, som jeg kender bedre end biblen
15. Jeg skal ikke lære landets sprog eller blive en del af det, jeg har krav på oprettelse af et dansk samfund, fungerende på danske præmisser
Når de pågældende lande underskriver en aftale, der sikrer danskere samme vilkår, som de har i det fædrene land, får de muslimske gæster i Danmark tilsvarende rettigheder, som altså respekterer Islam med alle dets kringlede tilknyttede rettigheder.
Indtil disse aftaler er underskrevet, må vi desværre bede om, at alle udenlandske gæster forlader Danmark, returnerer til det land, de kommer fra og hvis vaner og skikke de elsker højere end at være i Danmark, og de er velkomne igen, når aftalerne er på plads.
Men lige så enkelt mit forslag fremtræder lige så umuligt er forslaget at gennemføre. Når jeg alligevel bringer det frem er årsagen den enkle, at jeg er nervøs for udviklingen i mit fædrene land.
For nogen tid siden så jeg en artikel på Internettet skrevet af en italiensk professor, der kom med en interessant redegørelse. Hun skrev; Tag et Europakort, tage alle lande, der nu huser muslimske flygtninge og brug 2 farver. Landets oprindelige befolkning markeres med gul og de nye muslimske borgere markeres med grøn. Danmark har 5,335,000 indbyggere hvoraf de cirka 200,000 er muslimer. Den oprindelige befolkning har en tilvækst på 0,3% muslimer i snit 3%.
Gå 5,10,20,30 år frem og beregn for hvert interval ændringen af farverne på landkortet.
I hendes hjemland Italien er der en tilvækst for de oprindelige italienere på 0,1% og en tilvækst i muslimer på mere end 3,2%.
Pakistanere har i snit en tilvækst på 5%.
Så om 25 år er 20% af København udelukkende beboet af en type personer, der minder meget om muslimer (se, jeg skrev det ikke, så det er ikke en racistisk udtalelse) og hvor vi allerede i dag ser problemerne, men uden at gøre noget ved dem.
Og prøv så bare at tage de andre større byer og lav en beregning på intervallerne, færre danskere, flere muslimer, velkommen!
Det er jo en rar lille øvelse og når den kobles sammen med de oplevelser, man herude får af den måde Danmark tackler de muslimske problemer på, ja så er der ikke noget at sige til at Pia har noget ret og at Mogens Glistrup kommer 20 dage i fængsel for at sige sin mening om visse muslimer i Danmark, det er en skandale, på samme tid som mange lovovertrædere af langt grovere karakter går fri. Danmark skulle skamme sig.
Men det er da glædeligt at læse at den muslimleder, jeg omtalte for nylig nu endelig er fængslet, er der håb forude?
KLOGE ORD
Det er utvivlsomt, at det danske folk i sin lidenhed er et højt begavet folk
GEORG BRANDES
OKTOBER 2005
Leave a reply
