-
RELIGION OG POLITIK
Posted on November 30th, 2005 No commentsRELIGION OG POLITIK
På vore amerikanske FOX TV station så jeg forleden et indslag, der prøvede at dokumentere udtalelser fra Bush om, at det var GUD, der beordrede ham til at indlede krigen mod Irak.
Det Hvide Hus afviser naturligvis, at Præsidenten har udtalt sig således, men indslaget skabte debat og igen for lille mig rejste det spørgsmålet om, hvorfor vi har disse meningsløse krige, hvem ønsker dem? Hvem har gavn af dem? Hvad skal de føre til?
Det sidste men måske mest væsentlige: Hvorfor skal politik og religion blandes sammen? For det er jo her der er gået og fortsat går galt. Jeg har prøvet at se lidt på dette emne, men det er sandelig ikke nemt at finde entydige svar:
I en stor del af den såkaldte Vestlige Verden har vi en klar adskillelse mellem de to begreber og det er lige så klart at formålet er at medvirke til at sikre sig mod undertrykkelse fra en bestemt religiøs retning, samt at der er frihed for alle ditto.
I den muslimske Verden er der ingen adskillelse, Allah og politik er to sider af samme mønt. På overfladen er der i de fleste muslimske lande demokrati, men det er kun en kunstig fremstilling, der er i virkeligheden kamuflerede former for militær diktatur (Pakistan f. eks).
I Vesten har vi såkaldte demokratier, men i de rigeste lande ( såsom USA) er der ren og skær kapitalisme og her er det samlede religiøse billede utroligt konfust på grund af de mange forskellige trosretninger, der er repræsenteret.
Det er også interessant at læse sig til, at i de vestlige samfund er det for det meste de katolske og de jødiske, der stadig mener, at religion og politik hører sammen og det forbavser mig slet ikke, lad os endelige komme tilbage til inkvisitionen og heksebrænding for de fattige og de rige kan købe sig aflad og første parket pladser i kirken til højeste markedspriser. Det gælder de katolske samfund, der stadig for mig er svære at greje, men det er nemmere at forstå at jøderne (Israel) må sikre sig én retning, der står forenet mod de trusler, som de omkringliggende muslimske samfund repræsenterer.
I Israel er der ikke plads til lighed og frihed for Loke og for Thor. Og med de sidste udmeldinger fra Iran, Syrien og delvis Jordan er målsætningen nu at forene de muslimske lande, der omkranser Israel, og ødelægge det totalt ved en krig.
I Danmark vil vi gerne have, at det område, der befinder sig mellem staten og det private betegnes som demokratisk offentlighed, men i virkeligheden et næsten grænseløst forum for debat, valg og indflydelse på kultur, herunder den religiøse del.
I Danmark sættes sidstnævnte begreb meget højt og vi har som eet af de få demokratiske lande en hel skole for Islam, og alle studerende får alle en meget lang snor og stor frihed, der inkluderer en kritik af os (kristendommen), men den tager vi med i købet af vor image som værende yderst tolerante.
I Danmark fastholder vi, at der skal være en skarp grænse mellem Vorherre og Staten, og det baserer sig på opfattelsen af, at Kristendommen har dette som grundlag.
Vi er altså én tjener med to herrer og det er ikke altid en god cocktail. Vor tro er baseret på det i biblen nedskrevne plus et hav af senere fortolkninger og retninger. Alene denne suppedas er årsag til forvirring.
I denne forbindelse er det måske værd at huske, at Biblen er først nedskrevet i det fjerde århundrede og baseret på overleveringer samt nedskrevne ruller(evangelierne) , det samme gælder alt nedskrevet om Buddha og naturligvis meget senere melder Allah sig med koranen under armen, men her er skriverierne mere aktuelle om jeg må bruge det udtryk.
Og hvor meget skal vi så stole på det korrekte i overleveringer? Meget lidt naturligvis.
Ingen tvivl om, at Jesus var filosof, det samme kan siges om både Buddha og Mohammed, men at de er afkom af overnaturlige kræfter, der alene basere sig på myter og sagn, er svært at forholde sig til og det er under alle omstændigheder ikke beviseligt i modsætning til historiske data.
I det fjerde århundrede blev Biblen skrevet med det formål at danne grundlag for den dengang nyskabte Kristendom, altså en nedfældning på skrift om indhold af det ny testamente. Vi må ikke glemme at det, vi kalder Kristendom er baseret på Jødedom.
Blandt andet derfor (efter min opfattelse) skabtes der yderligere debat om de gamle mysteriesamfund/det okkulte/alle religiøse retninger, der alle i virkeligheden er af spirituel karakter og mange spørgsmål finder ikke svar, fordi en for stor del af samtlige religioner er uden forbindelse med virkeligheden.
Ikke alle formår/forstår at meget er baseret på en dobbelt forståelse, idet noget er korrekt og kan tages for pålydende, andet er tankesæt, der kun skal tolkes eller accepteres som havende symbolsk betydning, de fleste præster vil have os til at tro for meget på det, de ikke selv forstår. Alenlange prædikener med lidt rod til det virkelige omkringliggende liv, bidrog heller ikke til en positiv udvikling.
Vi endte i virkeligheden for mange år siden med det resultat, at næsten alle organisationer af religiøs karakter kun eksisterer for at gavne sig selv, det gælder ikke mindst den katolske kirke plus et hav af religiøse retninger i USA. De sidste 2 års debat i lille Danmark om Gud og Kristendommen har bidraget til en noget negativ udvikling, men også den sidste undersøgelse om de religiøse forhold i Irland (Religion og Politik i en farlig blanding) er tankevækkende og bør tjene som en alvorlig begmand til Pavestolen.
I de såkaldte demokratiske samfund er resultatet en voldsom tilbagegang i antal personer, der tror på en religion og det er bevist, at denne udvikling hænger sammen med stigende velstand samt en uforståelighed blandt unge, at de det ene øjeblik skal acceptere videnskabelige kendsgerninger i deres naturvidenskabelige timer og i næste time skal tro på myter og sagn, der er ubeviselige.
Men det er tankevækkende at bøger om mysterier (Da Vinci koden f.eks.) sælges som varmt brød og nu naturligvis skal filmatiseres med Tom Hanks i hovedrollen.
Bogen med titlen: ” Helligt blod, hellig gral ” er også blevet en succes her primo det nye århundrede, uagtet at den blev udgivet for 20 år siden, hvor jeg læste den første gang og så udsendelsesrækken på BBC.
Dengang vakte den furore, men i dag tages den alvorligt alene fordi dens postulater om den rigtige Jesus og hans skæbne er langt mere tillidsvækkende og umiddelbart acceptabel for mange, der ellers er tæt på at blive ateister.
Det netop beskrevne er altså eet resultat af adskillelsen af kirke og stat, som de fleste vestlige nationer kender det.
I de muslimske lande forholder det sig altså meget anderledes, for Allah er chef nummer eet for begge divisioner. Koranen er det redskab, der nøje beskriver hvorledes både samfund og individ skal forholde sig og fortolkningen er ofte overladt til ignoranter, der udlægger det skrevne, som det passer ind i deres kram og som via de ortodokse opfattelser fastholder millioner af muslimer i et jerngreb og befindende sig i stenalderen.
Lederne af disse stater er alle milliardærer med formuer stående i Schweiz. Iran og Pakistan er gode eksempler. Formuerne er skabt ved korruption og magtanvendelse, uagtet at begge begreber strider mod koranens lov. Men den gælder jo kun de almindelige muslimer, præsteskabet er hævet over dem.
I Danmark tillader vi, at muslimer har ret til at have deres opfattelse, herunder at blande religion og politik sammen, men kun så længe de overholder danske regler. Det er den officielle version, er det også den virkelige?
Hvor stort eller dybt skal knæfaldet være?
Det Danske Riges Grundlov siger, at den evangelisk-lutherske folkekirke er at betragte som den danske folkekirke, og det kunne give anledning til mange gode drøftelser, men det synes uden for al tvivl at grundloven ikke gør samme religion til en statsreligion.
Et argument er jo nok at den lutherske udlægning om at skelne mellem landets lov og evangelierne ikke er entydig?
Det påstås at Kristendommen forsøger at skelne mellem lov og religion, men at begreberne ikke kan adskilles, men de må heller ikke sammenblandes, så hvor er vi med dette argument? Havner vi en dag i den situation, at præsterne prædiker politik ved søndagsgudstjenesten og på Folketingets talerstol gøres der en indsats for religionen?
Hvis man nu prøver at rette sin opmærksomhed på de andre religioner, ja så bliver billedet ikke mere skarpt, måske tværtimod.
Det vil tage lang tid at prøve at forklare de mange religioner og kulturer, der er i den verdensdel, hvor jeg bor nu. De er i sig selv et studium, og vi skal ikke mange år tilbage herude i historien førend sammenblandingen politik og religion førte til krige af en brutalitet, vi har svært ved at forestille os.
Som afslutning igen et argument brugt i et tidligere månedsbrev: Der er ikke nogen løsning på den konflikt, der er i gang. Vi vil ende med én stor og lang krig mellem Islam og samtlige kristne trosretninger forenede og jeg kan frygte for konsekvenserne, særligt for vore børnebørn. Det er ikke klogt at blande hverken Gud eller Allah ind i politik.
Leave a reply
