-
THAILAND DEMOKRATI OG KORRUPTION DEL III
Posted on April 24th, 2006 No commentsTHAILAND/KORRUPTION/DEMOKRATI DEL III
” The dignity, the discipline and the courage of the Thai police, we must protect; Even if we have to die in their defense. Our flesh and blood, we will sacrifice for the happiness of the Thai people. We are born do die. So we must leave good deeds for the Thai people to remember us by. We will help all Thais wherever they are. So wherever they are, Thais feel truly safe and happy”
Således lyder den thailandske politisang, der afsynges hver morgen på politiskolerne og muligvis andre steder, men der er nok ingen, der synger eller lytter til den I de højere luftlag, for mage til løgn skal man lede længe efter. Der er ingen mere korrupte end det thailandske politi og spørger man Thais om deres opfattelse kommer disse svar:
Politiet er bag hvidvask af penge, tjener på prostitution, spil, stoffer, færdselsbøder, stjæler de aktiver, det offentlige beslaglægger og er 100 % involveret i enhver for korruption, som man kan forestille sig. Jeg har tidligere omtalt begrebet Gin Muang, det vil sige det system, der baserer sig på, at en lokal embedsmand på højt niveau må opgive mange private indtægter for at arbejde for folket, der til gengæld må kompensere ham for de manglende indtægter.
Dermed skabes balancen som udtrykt i sangen, at politiet arbejder for at sikre lykke og sikkerhed for de thailandske borgere.
Systemet går langt tilbage og i de meget gamle dage var betaling til en politimand naturligvis i form af naturalier, men efterhånden er dette afløst af dagens hårde valuta. Og det er stadig sådan at en politimand er meget lavt lønnet, måske er grundlønnen i dag omkring 1250 danske kroner pr. måned. De højere grader har heller ikke nogen stor løn, systemet gælder for de fleste offentlige ansatte.
Og hvordan skal han kunne klare dagen og vejen, betale hus, husholdning, skolebøger, ditto uniformer og andre nødvendigheder? Det kan ikke lade sig gøre.
Så naturligvis må Gin Muang princippet være gældende, men hvor er så grænserne? Dette spørgsmål sættes i relief af hårde kendsgerninger, f.eks. at ingen mening politimand forfremmes til en højere grad eller stilling uden at han betaler for den.
Derfor er hele Gin Muang systemet fastsat efter regler, der (delvist) er godkendt af det offentlige, dels ikke godkendt, men accepteret og det er ret simpelt. En politistation har 1 chef, 4 souschefer, et passende antal afdelingschefer og så; politikaptajn, ditto løjtnant, oversergent, sergent, korporal og menig. De højeste grader starter ved oberst og ender ved 5 stjernet politigeneral.
Hver dag samles indtægterne fra pengeafpresning, ”beskyttelsespenge” fra spillebuler, ulovlige forretninger af andre slags, fra alfonser eller fra Mama San (bordelmutter), fra virksomheder, der gerne vil have et godt forhold til det lokale politi, færdselsforseelser, og et utal af andre bidrag fra alt, hvad de nu kan finde på. Det er kun fantasien, der sætter grænsen for politiets magt er uden loft og de indkomne midler er meget store.
Puljen deles efter rang:
30 % til alle menige, 20 % til afdelingscheferne, 40 % til de 5 øverste og 10 % går videre, officielt til politiets kasse for hjælpearbejde eller til de fattige politienkers eksistens, men en del havner oppe i hierarkiet.
Politifolk vil have den opfattelse, at de har krav på disse penge, mange kommer fra kapitalisterne, som de siger, så det er bare en ændret omdeling af landets goder.
Som anført går disse traditioner tilbage til den periode, der betegnes som Ayutthayu, hvor politiet havde som hovedopgave at passe på kongen. Senere, da kongerne delegerede ansvaret for indkrævning af skatter, skulle politiet også beskytte skatteopkræverne og på den måde blev der flere og flere politifolk og med et stigende antal opgaver, der gav dem adgang til ”betaling” efter det omtalte princip.
Men på et tidspunkt blev loven ændret, lokale chefstillinger blev besat med folk fra Bangkok, udpeget af kongen og de ansatte kom på fast løn.
Det gav naturligvis anledning til stor opfindsomhed, og den er stadig i bruge i dag; det giver penge at skabe uro, at fingere problemer, arrangere indbrud, mord og kidnapninger og så modtage løn eller belønning for at opklare sagerne.
1897 skabets det egentlige politikorps, der fik tildelt et hav af kontrolopgaver rundt om i landet plus at korpset skulle fungere som regeringens forlængede arm. Men det må ikke glemmes, at den virkelige årsag var at kontrollere den lokale befolkning og sikre, at den ikke gjorde oprør mod det bestående samfund og så sekundært at sikre beskyttelsen af landets borgere.
Efterhånden som regeringen (eller landet) eller rettere enkelte korrupte regeringsmedlemmer involverede sig i direkte virksomhedsetableringer blev det politiets opgave at sikre disse interesser på enhver måde og det gav dem rig mulighed for at tjene ekstra i form af beskyttelsespenge fra allerede etablerede virksomheder og det system gælder den dag i dag.
Det kan da omtales her, at der i 1921 var en voldsom uoverensstemmelse mellem regeringen og ØK angående brydning af kul i byen Chumphon og politiet blev sat ind for at intimidere ØK og dets medarbejdere. Gæt hvem der vandt?
Fra starten af etableringen af det nye korps og i mange år frem, var det yderst vanskeligt at rekruttere medarbejdere og årsagen var simpel, nemlig mangel på penge og en meget lav løn. Det betød naturligvis at mange af de nye politimenige havde en yderst tvivlsom moral og det kan læses at mange af de nye var stærkt belastede af alkohol, stoffer eller kom fra belastede vilkår, eller med andre ord ikke ligefrem med de kvalifikationer, borgerne med rette kunne/kan forvente.
Cheferne kom fra militæret og de ledede politiet som var det en hær, der skulle bekrige borgerne, ikke hjælpe dem og sikre deres ”tryghed”. Og det var så allerede dengang at politiets forfremmelsessystem blev iværksat og så skal jeg rette det hele og sige, at der ikke var noget system, og det er der heller i dag. Forfremmelser var tilfældige baseret på venskaber og penge, man betalte for at blive forfremmet og det førte blandt andet til, at mange menige politifolk blev tyve og det, der var værre.
Så det dengang etablerede system eksisterer den dag i dag. Ingen (eller kun få, i bedste fald) forfremmes på grund af kvalifikationer, men udelukkende baseret på betaling af kontanter til de højerestående. Og pengene til forfremmelserne skaffes ved pengeafpresning med mere, som tidligere omtalt og vi taler om mange og store summer.
Der tales direkte om korrupt politi syndikater og jeg har en gang for lang tid siden givet bare eet eksempel på, hvordan det fungerer og de beløb der er involveret. Det var i oktober 2004 og herfra gentager jeg disse linjer:
Citat: Vi har i år haft den mest usædvanlige oplevelse her i landet i relation til uddeling af milde gaver. I Bangkok finder vi ejeren af cirka 10 af de bedste og største horehuse, hans navn er Chuwit. Han kom i konflikt med nogle politifolk, der som hævn fik ham arresteret på et meget løst grundlag og de havde i deres naivitet troet på, at han ville betale sig ud af problemet.
Men han gjorde noget helt andet. Han brugte et lille beløb på at komme ud af fængslet (kaution) indkaldte derefter til en pressekonference inklusive TV og radiostationer (en del af ledelsen var jo blandt hans kunder) så det var nemt, og her kom han med en dokumentation, som vakte bestyrtelse, jeg så selv udsendelsen og Nitta oversatte.
Han fortalte, at han vedstod sig en slags franchise-baseret kontrol på de omtalte sociale service huse, at han gennem en årrække havde betalt for nye politi-huse, der findes med korte mellemrum på de mest befærdede gader i Bangkok, at han havde installeret TV, køleskab og minikøkken til betjentene, der opholder sig der samt at han i flere år havde betalt cirka 300.000 DKK pr. måned til de lokale politistationer, som hans selskaber var placeret indenfor, og han fremlagde en liste med beløb og med kun initialer på de kontaktpersoner, der havde modtaget pengene. Han oplyste at han havde deponeret en liste med de fulde navne/titler hos sin advokat samt hos visse mediafolk, der ville offentliggøre listen, hvis han kom i klemme. Citat slut
Denne sande historie fra hverdagen er en bekræftelse på, at hver lille station er et center for korruption og bestikkelse. Der er omkring 180.000 politifolk i landet, så når alle beløb lægges sammen taler vi om uhyre summer.
Det er gennem flere undersøgelser blevet bekræftet at mere end 50% af ”medarbejderne” er dybt involveret i syndikatet og indtægterne kommer fra disse områder:
Guldsmedeforretninger, andre og fabrikker (beskyttelse), ditto fra bordeller, the- og kaffehuse, barer og restauranter, ulovlige spillebuler, snooker klubber, motorcykelbude, illegale lotterier, illegale fældninger af skove, transport af produkterne, narkotika, smugling af kontraband og tilsvarende. Listen er lang.
Et illegalt lotteri betaler hver uge 5 millioner THB eller en lille million DKK til den lokale politistation, tiltalefrafald for mindre overtrædelser fra 5.000 DKK til 50.000, større sager op til 1 million DKK. Prislisten er officiel og stammer fra en undersøgelse offentlig gjort i 1993, det samme blev prislisten for forfremmelser:
Fra mening til næste grad 3.000 DKK, fra sergent til løjtnant 10.000 DKK og en stilling som politidirektør for et lille distrikt 1 million DKK og chefen for politiet i Bangkok betaler 4 til 5 millioner DKK, så der skal mange penge til hver dag.
Som anført er politiets magt stort set uden grænser og på visse steder fører begæret efter penge til mange kedelige situationer, der desværre ofte rammer udlændinge, der bare får besked på, at enten accepterer de politiets magt (uanset om den er retfærdiggjort eller ej) eller de kan bare rejse fra landet.
AFSLUTNING
Hvordan er opfattelsen blandt Thais af korruption, specielt i forhold til den del, der sker indenfor den offentlige sektor? Thais har flere udtryk/termer for uofficielle betalinger til offentlige ansatte:
1.
En good-will gave
2.
Tea penge
3.
Uanstændig opførsel
4.
Bestikkelse, pengeafpresning
5.
Uhæderlighed i jobbet
6. Korruption
De første 5 anses for acceptable i det daglige liv, den del af opdragelsen der kræver at vise taknemlighed, og der er et kæmpespring til begrebet uærlighed. De fleste Thais synes det er i orden at offentlige ansatte med lav løn bruger deres magtposition som et adgangsmiddel til ”ulovlige lån” penge under bordet, svindel med offentlig ejendom osv.
For os andre, er det meget vanskeligt at forstå, hvad der sker for som alt her i landet er begreberne flydende og det hænger sammen med Thais uvilje mod at fastslå begreber. Så længe de kan holdes svævende er de dejligt fri for at tage stilling til noget som helst.
Det er også vanskeligt at forstå, at der sjældent sker noget alvorligt med offentlige ansatte, der krænker lovene. En general fjernede 200 millioner Baht fra sit budget og overførte dem til sine private konti, og derefter købte han villaer og store biler og da dette hele kom for dagen blev han overført til inaktiv tjeneste. Begrundelse: Da man jo tror på reinkarnation straffes han i sit næste liv, det er vi så fri for!
Hvorfor er trafik herude så fyldt med farlige trafikanter, lastbiler og busser uden bremser og med en motor der forbruger dobbelt så meget brændstof, som nødvendigt? Hvorfor straffes voldsomme overtrædelser ikke? Det er fordi de er en konstant indtægtskilde for politiet. Tænk hvis alt var ok, så var der ingen penge og en politigeneral, der hver måned får 1 million danske kroner på sin konto, er da ligeglad med, at han ikke sørger for, at de love han er sat til at drage omsorg for, overholdes, for gør han sit job er der nul ekstra penge.
Af de astronomiske beløb, der fjernes ved korruption tegner politiet sig for 33%, forsvaret for 25% og ministeriet for offentlige investeringer infrastruktur også godt 25%. Den nuværende (caretaker) chef for dette ressort hedder Mr. 20% og ingen kontrakt med det offentlige kan fungere uden at han får 20% i sine lommer.
Han har stjålet milliarder i de år han siddet under Thaksin og med dennes fulde accept, og ingen undrer sig over at den nye lufthavns indvielse, der nu er udskudt for 6. gang snart har kostet 100% mere end man troede på da Thaksin trådte til. De 40% er stjålet og vi taler mange penge.
Ingen reagerer da en ny lufthavn for nogle år siden blev taget i brug i en stor by og den første fuldt læsset maskine, der landede, fik landingsbanen til at brase sammen fordi der kun var 50% af den nødvendige cement i den blanding, som banen var lavet af.
Entreprenøren undskyldte sig med, at da han skrev kontrakten havde han naturligvis beregnet den fulde pris for den nødvendige mængde cement, man da minister og andre embedsmænd fjernede 40% af kontraktsummen, og han stadig kun fik den aftalte sum udbetalt var han nødt til at købe mindre cement.
Ingen reagerer og Thais er for det meste kun interesserede i, at hverdagen fungerer så gnidningsfrit som muligt, og det koster så lidt hist og pist og at det også koster på principperne, ja det er man vant til, lige fra de tidligere konger til generalerne, som jeg har skrevet om i de foregående afsnit.
Men det er jo ikke bare her i landet at begrebet eksisterer. I husker Mads Skjern fra Matador, der giver borgmesteren venlige gaver (et maleri) mod at få lov til at opføre en fabrik på en grund, der var bestemt til andet formål, det var i 1939.
I disse dage er den engelske presse fyldt med oprulningen af de skandaler, der knytter sig til Tony Blair og hans parti. Hans kone er langt værre; og jeg husker jeg tidligere fortalte om, at når hun køber ind forventer hun at modtage de ”bestilte” varer til kroner nul og da hun for nylig var på officielt besøg i Australien med Tony fik hun i nærheden af 300.000 kroner for at holde et lille foredrag for specielt indbudte. Hvad kaldes det?
Hvad siges om Hilary Clinton, da hun fjernede et utal af dyre gaver, som var givet til Det Hvide Hus under de 8 år, og ikke til hende personligt? Hun er en grådig, manipulerende person, værre end de fleste ved.
Hun og fru Blair er højt beundrede og det er da bare OK at de gør, som det passer dem.
Som så mange andre ting i vor tilværelse sker der umærkelige overgange og det, vi kalder for lov og orden har ikke mere samme valør, som tidligere og protester og andre aktioner hjælper kun lidt.
Som afslutning en kommentar, jeg så på TV i forbindelse med den nylige valgsituation; Adspurgt vælger:
” Jeg ved godt at den pågældende kandidat har givet mig og andre penge for, at vi skal stemme på ham, så det er da kun retfærdigt at han stjæler penge, når han er valgt, så han kan få sine penge igen!”
Hverken uddannelse eller opdragelse kan fjerne eller ændre ved den holdning, der er bag udtalelsen.
Sådan var det, sådan er det.
Men det var ikke meget anderledes i de gode gamle dage hjemme i Danmark. I MATADOR huskes Mads Skjern for at være den, der udøver bestikkelse overfor den lokale borgmester for at få sine byggeplaner gennemført, så vi var ikke meget bedre. Det var omkring 1930-32. Der kan gives mange andre eksempler, dem gemmer vi til en anden god gang.
Chonburi april 2006
Leave a reply
