-
THAILAND OG DETS HISTORIE DEL IV
Posted on May 30th, 2006 No commentsTHAILAND HISTORIE OG POLITIK DEL IV
Vi er stadig i juni 1993:
Landet plages også af en række politiske problemer. Leekpais egen ærlighed er endnu ikke blevet draget i tvivl, men det er flere af hans ministres, der tidligere har været involveret i illegale aktiviteter. Endvidere blev der gennemført retssager mod kupgeneralen Manun Rupkachom og de tidligere premierministre Chatichai Chunhavan og Anand Paniachurun. Det der især irriterede oppositionen var afbrydelsen af processen mod Montri Pongpanich, leder af det Sociale Aktionsparti, der også indgik i regeringen og derfor havde fuld immunitet.
Chuan Leekpai, en af Thailands mest ærlige regeringsledere noget sinde. Fattig men drevet af ønsket om at gøre en indsats for fædrelandet. Desværre kom han ikke langt.
I den sydlige del af Thailand har den muslimske separatistbevægelse støtte af den fundamentalistiske leder, Nik Abdulaziz Nikmat der er guvernør i Kelantan i Malaysia og i opposition til den malaysiske centralregering under ledelse af Mehathir Mohamed. I løbet af 93 fandt der en række voldelige episoder med religiøs baggrund sted i Thailand.
For at styrke sin regionale førerposition knyttede Chuan tættere bånd til Kina og Indonesien, og i oktober afbrød den thailandske regering officielt den bistand, den siden 1979 havde givet Khmer Rouge i Cambodja. I slutningen af året var der tæt kontakt mellem Thailand og Brasilien med henblik på udlevering af den brasilianske finansmand og storsvindler Paulo César Farias, der i november var blevet tilbageholdt i Bangkok.
I januar 94 godkendte regeringen en reform til liberalisering af bankvæsenet. Reformen åbnede bl.a. op for, at udenlandske banker kunne åbne filialer i forskellige byer rundt om i landet. I juli gav et fælles olieefterforskningsselskab bestående af Shell og Total afkald på 7 koncessioner efter at have anvendt 22 millioner dollars på efterforskning uden resultat. Koncessionsområdet som det havde fået i 91 dækkede et areal på 20.000 km2 i den nordøstlige del af landet. Under hele forløbet havde de udenlandske koncessionsselskaber kun fundet en gasforekomst, som alligevel ikke var rentabel.
1994 var økonomisk præget af stabilitet og vækst, men på det politiske område blev situationen stadig mere spændt. Parlamentet blev opløst og den 2. juli 95 blev der holdt valg i utide. Det blev vundet af Thai Nationens Parti med 25% af stemmerne mod Demokraternes 22%. Lederen af vinderpartiet, Banham Silapa-archa dannede en ny regering støttet af flere af de mindre partier.
Et forslag om forfatningsreform udløste en langvarig debat i parlamentet. Forslaget indebar en reduktion af senatets størrelse og magt og en reduktion af valgretsalderen til 18 år. Der kunne imidlertid ikke tages nogen endelig beslutning pga. beskyldninger mellem partierne og parlamentets generelle mangel på stabilitet i 95.
Silapa-archa regeringen blev skarpt kritiseret i pressen, da det kom frem at en række af ministrene havde været underkastet efterforskning i forlængelse af statskuppet i 91. Med en årlig vækst i befolkningen på 1,5% og en vækst i BNP på 8,3% var Thailand i 96 fortsat på listen over økonomiske mirakler.
I november 96 blev Chavalit Yongchaiyudh udpeget til ny premierminister med 125 ud af Repræsentanternes Hus’ 393 medlemmer bag sig. Leekpais parti måtte nøjes med 123 pladser. Yongchaiyudh fik i løbet af nogle samlet en regeringskoalition der udover hans eget parti bestod af Chart Pattana med 52 pladser, det Sociale Aktionsparti med 20, Prachakorn Thai med 18 samt et par mindre partier.
1997 Finanskrise
Thailand blev i sommeren 97 kastet ud i en dyb finanskrise, der blev yderligere forværret af skandaler og bankernes desperate redningsaktioner. Krisen førte til, at finansministeren måtte træde tilbage og en lang række virksomheder måtte lukke.
I august 97 afsluttedes udarbejdelsen af en forfatningsreform, der bl.a. skulle bidrage til at reducere korruptionen, fastslå borgernes rettigheder og eliminere militærets indflydelse i senatet. Med udsigt til at tabe magten afviste regeringspartierne i første omgang reformen, men de blev tvunget til at acceptere den, da den blev godkendt af militæret og kong Bhumibol. Den blev endelig vedtaget i parlamentet den 11. oktober.
I november 97 overtog Chuan Leekpai atter en gang posten som premierminister. Den thailandske valuta – baht – var da siden krisens begyndelse 4 måneder tidligere blevet devalueret med 37%. Krisen fortsatte gennem hele det følgende år, hvor BNP faldt med 8 %. 1,8 millioner (6 %) var arbejdsløse, og regeringen lovede at fyre 200.000 af de 1,5 millioner offentligt ansatte. IMF gav landet et lån på 17,2 mia. dollars, men stillede til gengæld en række krav. Udover afskedigelser indenfor det offentlige, skulle regeringen sælge 59 statslige virksomheder, deriblandt telefonvæsenet, elektricitetsvæsenet, den petrokemiske industri og finanssektoren.
I marts overlevede premierministeren en mistillidsafstemning og udvidede endog grundlaget for sin regeringskoalition, da Chart Pattana med sine 51 pladser i parlamentet besluttede også at gå ind. Regeringen besluttede i første omgang ikke at forny arbejdstilladelsen for ½ million indvandrere, men i sidste ende gav den efter for presset fra risdyrkerne og andre arbejdsgivere, der benytter sig af den billige arbejdskraft, og den udstedte endog 95.000 nye arbejdstilladelser.
Efter flere måneders spændinger i forholdet til de politiske flygtninge fra Myanmar krævede regeringen, at disse blev registreret hos FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR for at blive genbosat. Deportationerne fortsatte gennem hele 1999 og i november meddelte regeringen, at den ønskede at deportere yderligere
700.000 indvandrede arbejdere for at give deres jobs til arbejdsløse thailændere. Men i januar 2000 tillod regeringen efter pres fra arbejdsgiverne atter udenlandske arbejdere at komme ind i landet for at deltage i høsten.
Valget i marts 2000 for at vælge senatorer ved direkte valg var præget af en lang række uregelmæssigheder. Valgkommissionen kasserede 78 af de 200 valgte senatorer, som blev beskyldt for korruption og svindel. To af de kasserede senatorer var hustruer til henholdsvis indenrigs- og justitsministeren. Det var første gang, at senatorer blev valgt ved direkte valg.
Partiet Phak Thai Rak Thai (Thaier der elsker thaier, TRT) vandt parlamentsvalget i januar 2001, men fik ikke absolut flertal. Det ledes af mediemogulen Thaksin Shinawatra, der måtte nøjes med 248 af de 500 pladser der var på valg. Selvom valget blev gennemført indenfor rammerne af en ny forfatning, der var udformet for at mindske mulighederne for valgsvindel, så medførte anklager om uregelmæssigheder alligevel at valgkommissionen lod valget gå om i 62 distrikter. I februar valgte parlamentet Shinawatra til ny premierminister.
I starten af 2001 stødte thailandske og burmesiske styrker sammen ved grænsen ved Mae Sai-Tachilek, og begge lande beskyldte gensidigt hinanden for at støtte opiumsproducerende militser.
Shinawatra havde gjort kampen mod narkoproduktionen og -handelen til en hovedprioritet for sin regering, og i maj tog spændingerne atter til som følge af tilstedeværelsen af stadig flere nordamerikanske specialstyrker langs grænsen til Myanmar. Deres opgave var officielt at træne thailandske styrker i kampen mod narkohandelen. Samme måned gennemførte 20.000 soldater fra USA og Thailand en årlig militærøvelse ikke langt fra grænsen til Myanmar. I juni rejste Shinawatra til Rangoon for at diskutere grænseproblemerne efter at grænseovergangen ved Mae Sai-Tachilek atter var blevet åbnet.
I august blev Shinawatra frikendt ved forfatningsdomstolen. I december 2000 havde en underret afsagt en dom, der gik ham imod. Anledningen var, at han ikke havde opgivet alle dele af sin enorme formue, da han i 1997 var vice-premierminister. Hvis forfatningsdomstolen havde dømt ham, ville han have været hindret i at deltage i politiske aktiviteter de følgende 5 år.
Forarbejdningen af ædelstene og smykker led i starten af 2002 et alvorligt tilbageslag. Markedet i USA der repræsenterede 50% af verdensforbruget var kollapset efter terrorangrebet på New York i september 2001. For Thailand der er en af verdens største producenter var konsekvenserne meget alvorlige. Frem til marts 2002 havde tilbageslaget kostet 200.000 arbejdspladser.
Ved trepartsforhandlinger i Indien blev Thailand og Myanmar i april 2002 enige om en plan for repatriering af ½ million illegale indvandrere fra Myanmar i Thailand. Som del af aftalen skulle alle de illegale indvandrere underkastes en HIV test. De indvandrere der blev testet HIV positive skal adskilles fra de øvrige indvandrere og repatrieres som del af en speciel plan.
I juli 2003 tilbagebetalte Thailand lån til IMF 2 år før tiden. I starten af året genåbnede Shinawatra krigen mod narkotika. Over de følgende 3 måneder døde 2.500 personer, der var mistænkt for narkohandel. Ifølge kritikere skete der en eksplosion i antallet af mord.
Gennem 2004 gennemlevede landet en voldsspiral. Det begyndte i januar med et angreb på et militærarsenal. De følgende måneder var der næsten daglige angreb, og over 100 blev dræbt. Myndighederne beskyldte islamiske separatister i den sydlige del af landet for at stå bag udviklingen.
I april fandt der en række samtidige uroligheder sted i provinserne Yala, Pattani og Songkhla, der alle har muslimsk flertal. I forlængelse af urolighederne døde 108 formodede islamister i myndighedernes varetægt.
I maj sendte hæren 500 specialtropper på en «search and destroy» mission mod 5.000 militante muslimer i syd. Yderligere 2 bataljoner med 1.000 soldater blev sendt af sted som forstærkning. I oktober gik billeder af militærets angreb på en fredelig muslimsk demonstration verden rundt. Over 100 demonstranter døde efterfølgende i politiets varetægt.
Det vakte stor international opmærksomhed og førte senere til en alvorlig kritik af landet for at tilsidesætte lovene for menneskerettigheder og som afslutning fulgtes denne kritik til døren året efter, da Thaksin fik henrettet mere end 4000 personer under dække af, at de var involveret i narkoindustrien.
I husker måske fra nogle af mine breve at selv børn på 12 år blev skudt (naturligvis fejltagelse) og som kronen på værket blev der i Thaksins første 4 år som leder ”henrettet” 12 miljøaktivister.
Hermed afsluttes mine kapitler omlandets historie og om dets politik , idet mine mange breve siden 2001 har beskrevet, hvorledes den aktuelle udvikling har været. Jeg ved godt, at det har været lange afsnit, men jeg synes de var/er nødvendige for at vi kan forstå bare lidt af de mange ting, der foregår i et land, der fungerer på vilkår, vidt forskellige fra dem, vi kender i Danmark.
Uløste problemer lige nu i 2006 er fortsat situationen i de sydlige provinser samt forholdet til de mange flygtninge i grænseområderne til Burma og Laos.
MAJ 2006
Leave a reply
