HVERDAGEN I THAILAND DEL IV

HVERDAGEN I THAILAND IV

Når man lever i Thailand er man nødsaget til at sætte sig grundigt ind i ét af de vigtigste grundelementer i det thailandske samfund, nemlig BUDDHISMEN.  Uden alvorlige bestræbelser på at lære dette begreb at kende, kommer man aldrig tæt på landet. Som altid, når jeg prøver at nedfælde mine tanker, starter jeg med at definere emner, jeg er optaget af. Så lad mig starte med at slå fast, at Buddhisme ikke er en religion men et samlet udtryk for Buddhas lære om ”doktrin og disciplin” bedre kendt som DHAMMA.  Der har været et utal af videnskabelige afhandlinger om hvorvidt, Buddhisme er en religion eller en filosofi, og med al respekt for de mange lærde, er jeg kommet til den overbevisning, at begrebet dækker over ”et sæt af etiske leveregler” og dermed bekender jeg også, at jeg anser Buddha som en filosof på lige linje med Jesus og Mohammed. Jeg skal ikke beskrive Buddhisme indgående, men blot anføre, at der er mange skoler og at ”spillereglerne” varierer noget fra land til land her i Sydøstasien og er genstand for mange fortolkninger. I årenes løb har jeg anskaffet en del bøger om emnet, men de bøger, der kan købes her i landet er ret prægede af påstanden om, at Buddhisme er en religion uagtet at Buddha ikke betragtes som en gud. Buddhismen i Thailand er en cocktail af tro, riter og myter samt en god portion af overtro/mystik og bidragene kommer fra Indien og Kina. Som bekendt er jeg en tilhænger af Ayn Rand og dermed er jeg nok fastlåst i mine synspunkter om filosofi og videnskab, som jeg betragter som 2 grundlæggende faktorer, hvorimod jeg er meget skeptisk overfor alle religioner, der efter min opfattelse i dag kun eksisterer for deres egen skyld og er rene manipulations- og pengemaskiner.

Det er desværre ikke en nem opgave at bare tage en akademisk debat om Buddhisme op med Thais. Alle forsøg afvises med et: ”Du forstår ikke” og uagtet at mit svar er, at jeg nok bedre forstå jer, hvis jeg kan få nogle kvalificerede svar, afvises jeg igen og er henvist til mine bøger og andre oplysningskilder. Efter min mening eksisterer realiteter ikke i forbindelse med Buddhismen, hvilket da også bekræftes af mange lærde. Realiteterne burde være nemme at forholde sig til, der er mange fakta at hente frem om Buddha, men desværre har myterne taget overhånd og det i et sådant omfang, at troen på dem, ånder og spøgelser langt overstiger Buddhas egentlige nemme læresætninger om at føre et liv baseret på etiske opfattelser og grundlag. Men jeg er da opmærksom på, at mange lærde fortæller, at realiteterne kun er ting, man kan tage at føle på, altså se, høre, smage gennem sine sanser, i modsætning til det abstrakte, det spekulative, som ingen kan bevise. Lad mig minde om Alberts Einsteins ord: ”Et menneske er en del af et hele, som vi kalder et univers, men kun for en kort periode og begrænset i omfang. Han opfatter sig selv og sine tanker og følelser i en i verden af en optisk illusion, kaldet samvittighed. Denne illusion er som et fængsel, som vi bør befri os fra og det gøres ved at udvide vor horisont, vore cirkler og forstå den natur, der omgiver os”. Han siger endvidere at realitet er en illusion, om end af vedvarende karakter. Det er således interessant at Buddhismen betragter et menneskes nuværende tilværelse som et fængsel, man skal befri sig fra og gennem en tilværelse, baseret på hans anvisninger, kommer man i sit næste liv til Nirvana, templet der beskrives som INTET. Det kan også udtrykkes på en anden måde, nemlig at tilstræbe at opnå den absolutte frihed, men prisen er en 100 % fornægtelse af livet/tilværelsen og den menneskelige personlighed.

Når mange Thais ikke ønsker at debattere om emnet skyldes det uden tvivl uvidenhed. Fra skoletiden lærer de kun doktrinerne, men som i alle andre fag i skolen og universiteterne må de ikke stille sig tvivlende på de oplysninger, de får. Beskeden lyder til dem: ”Dette er sandheden, dette er fakta, der ikke kan diskuteres eller gøres til genstand for en akademisk debat”.  Og der er ellers sandelig mange spændende emner at tage fat på, f.eks. påstanden om, at intet eksisterer i sig selv, men kun ved hjælp fra andre. Jeg er en stor beundrer af den filosofi, der er buddhismens egentlige grundlag, nemlig søgen efter sandheden. Og dem er der jo som bekendt flere af. Det er derfor trist, at dette interessante emne ikke kan gøres til genstand for frugtbare samtaler. Der er forskel på religion og filosofi. Religion er en manifestation af det hellige og rummer i sine dimensioner begreberne at være, betydninger heraf og endelig sandheden. Det hellige er således et element i bevidsthedens struktur. Filosofi har taget sit udgangspunkt i opfattelsen af, at verden styres af guddommelige kræfter, men filosofferne har gennem tiderne gjort disse tanker abstrakte eller spekulative. I vor tid er der næsten ingen forbindelse mellem disse to begreber.

I Thailand har buddhismen store forhindringer at slås med. Den stigende velfærd, især i mellemklassen medfører, at mange fjerner sig fra de essentielle ”leveregler” og er blevet ofre for en stærk kapitalistisk indflydelse og påvirkning, som den katolske kirke oplever det i Irland. Mere velstand er lig med mindre tro, der også i Thailand nu mest dyrkes intenst af uuddannede og fattige. Mellemgenerationen, som min kone og hendes samtidige tilhører, er delvist splittede i deres valg mellem den gamle og nye verden, men hælder fortsat mest til den traditionelle holdning, hvorimod de meget unge fjerner sig fra buddhismen med store skridt. De tror ikke på eventyr, ånder og spøgelser og mange af dem besøger aldrig et tempel, og hvis de kommer der, ved de ikke, hvordan man opfører sig. Buddhismen bruges desværre også som et politisk værktøj og som et led i bestræbelserne på at fastholde landets borgere og ofte er det mere end pinligt at se centralregeringens medlemmer og andre partiledere opføre ”religiøse skuespil” og som vi ser det i andre lande, blive taget på fersk gerning i handlinger, der strider imod de etiske leveregler, som de påstår, de overholder. Visse TV kanaler bruger mange timer dagligt på interviews med munke, og desværre er mange af dem nu indblandet i f.eks. politik og i mange templer giver munkene udtryk for deres politiske opfattelse.

Det er uden for min vurderingsevne at kunne udtale mig om, at hvis der skete en tilpasning af riter, myter og buddhistiske leveregler, om dette ville blive opfattet positivt og som en udstrakt hånd, der kunne bidrage til at hele splittelsen eller bygge bro mellem den oprindelige tro, værdien heraf og de mange myter, der overhovedet ikke har rod i realiteter. Det er en stadig gåde for mig, at visse templer er rene pengeindsamlingsmaskiner, der ved hjælp af moderne marketingmetoder indsamler betydelige summer og hvor templets øverste munk bor i luksusvilla og har 2 store udenlandske biler parkeret i garagen. Mange store templer i Bangkok er rene udstillingsvinduer for rige Thais, der får en navneplade med deres donation slået op på en væg i templet så alle kan se, hvor gode de er, men naturligvis kan man betale sig fra sine synder, det ved vi jo alt om i Europa, men det har intet at gøre med den ægte buddhisme. Desværre står der meget stor respekt om personerne og de omtalte templers chefer, igen et karaktertræk hos Thais, jeg ikke kan forstå, men det skal jeg altså heller ikke, jfr. tidligere kommentarer herom. Men inderst inde kender jeg svaret: Dårlige handlinger i dette liv medfører, at du kommer tilbage i det næste liv på et meget lavt niveau, f.eks. som en hund, der betragtes som et af de lavest stående levende væsner.

Det, der gør mig betænkelig er det faktum, at viden er magt, og at bruge magten eller måske rettere misbruge den i både politiske og religiøse situationer er yderst ansvarspådragende. Det afgørende spørgsmål er tillid, fordi den ene part har udleveret den anden og det medfører et betydeligt ansvar både moralsk og etisk. Både politikere og munke træffer afgørelser, som mange enten er tvungne til at følge eller føler sig forpligtet til at følge, men begge scenarier har indflydelse på de sociale normer. Det er ikke altid, at den dybere konsekvens heraf er tydelig for de udleverede parter eller ofre. At se billedet klart kræver uddannelse og viden og den har alt for mange Thais desværre ikke, et emne, jeg er meget optaget af. Også religionens sammenblanding med politik er jeg 100 % modstander af, specielt når den udnyttes på det groveste for at skaffe stemmer og popularitet.

Jeg skimter også i Thailand et skred i de etablerede værdinormer, der jo er forbundet med kultur og som tilføres os som en lære lige fra barndommen, men normerne flytter sig naturligvis i takt med udviklingen, og den har taget til i hastighed og vi præsenteres for ofte for nye, som vi skal acceptere uden at der har været tid til at vurdere dem. Men vi lever jo i en verden, hvor smid ud, køb nyt manien også gælder holdninger og normer. Men grundbegreberne er her stadig: Vor adfærd på livets rejse er sammensat af tanker og følelser.

Hverdagen i Thailand er meget præget af traditioner og opfattelser, der knytter sig til buddhismen, og i et indlæg på min blog fra april 2004 har jeg skrevet en del om mine oplevelser, men også en del om den meget store indflydelse, troen på ånder og spøgelser har selv her i 2009.

Chonburi juli 2009.

Leave a reply

Click here to cancel reply.

Name (required)

Mail (will not be published) (required)

Website

CAPTCHA Code

Anti-Spam Protection by WP-SpamFree