My private blog for family, friends and business partners
RSS icon Home icon
  • OM ISLAM DEL I/mine private betragtninger

    Posted on January 15th, 2010 admin No comments

    OM ISLAM DEL I/mine private betragtninger

    Beklageligvis er der de sidste mange år opstået problemer – globalt om religionen Islam, om muslimerne, islamisterne og de ekstreme islamister. Ofte blandet sammen i en usammenhængende struktur, der gør det svært at skelne sort fra hvid. Jeg tilstår gerne, at jeg selv har deltaget lidt i den til tider heftige debat og ofte baseret på vrede eller følelser af negativ karakter, når jeg var vidne til et utal af brutale og meningsløse handlinger fra visse fraktioner af islamister. Der er ingen undskyldning for at være subjektiv, men klart er jeg også påvirket af mine mange års ophold/arbejde i muslimske samfund og en konstatering af, at næsten al vold og terror i dag udføres af islamister, ok de ekstreme. Og set fra en anden vinkel, så er vi nok for ofte for hurtige til at træffe afgørelser uden at have tilstrækkelig indsigt i eller viden om andre kulturer og placerer dem derfor i en virkelighed baseret på fordomme. Jeg er altså faldet i samme fælde, indrømmet.

    Men jeg har altså haft muslimer tæt på livet (7 års ophold i muslimske lande), mærket den store forskel på deres knæfald overfor koranens budskaber og set dem overtrådt bevidst og vi kender alle de grusomme billeder fra deres behandling af medmennesker, både deres egne og deres fjender samt deres foragt for andre religioner. Lad mig slå fast jeg referer mest til Shiah tilhængerne, de mest hensynsløse personer denne verden har kendt og kender. Men igen bør der skelnes mellem den gruppe af Sharia tilhængere, der blot ønsker det samfund, de bor i, til at fungere på Koranens regler, men min reference går til den gruppe, der vil påtvinge andre kulturer Sharia fortolkningen af Koranen og indføre dette som det eneste sæt regler alle samfund bør basere sig på.

    Der er af gode grunde mange bøger om emnet, et hav af artikler og blogindlæg, og når jeg vælger at skrive om emnet, er der flere årsager hertil:

    • Jeg vil gerne søge efter en forklaring/sætte mig dybere ind i Islam/objektivt
    • Overfaldet på Kurt Westergaard
    • Et blogindlæg i en dansk avis om kunstneres ret til ytringsfrihed
    • Den ekstreme islamismes fremfærd i den vestlige verden/truslen mod frie    samfund

    Måske er det sidste punkt det dominerende, for Islamisme er ikke bare religion, det er kravet om at få politisk magt, fordi denne ekstreme fortolkning af Islam kobler de to begreber sammen og det er en livsfarlig cocktail. Islamisme er en totalitær ideologi, der som en ætsende syre angriber alle de frihedsnormer og værdier en kultur, som den danske, prioriterer højest.

    Hvordan kom det så vidt? Er det de tanker, som Muhammed lagde navn til? Er Islam en religion eller en filosofi? Og hvordan opstod islamisme?

    Men først, kan du i dag definere begrebet religion? Adfærd, abstrakt reference til overnaturlige væsner, riter, myter, at være, at betyde, etik, at have et målsat handlingsaspekt, metafysik og endelig en ubestridelig virkelighed? Det er umuligt for en ikke religionshistoriker at komme dette nærmere, og så er det jo også nok forbundet med en betydelig risiko for at komme galt af sted. Men én ting ses tydeligt gennem mange års handlinger og de dermed indhøstede erfaringer; At fastholde at én religion er eksklusiv er at skabe dybe konflikter og uovervindelige afstande mellem kulturer og befolkningsgrupper.

    Så lad mig starte med nogle faktuelle oplysninger Islam og dens oprindelse.

    ALLAH, islamisternes Deus Otiosus, er den person, som Muhammed beskriver han fik kontakt med, da han cirka 40 år gammel trak sig tilbage til ensomme steder for at søge svarene på livets store spørgsmål. Denne situation deler han altså med andre filosoffer, for jeg tillader mig den frihed at betegne de store religioners stiftere som sådan, ikke som overnaturlige personer.

    Muhammed er den sidst fødte religionsstifter og der er derfor adgang til ret megen information om ham. Han blev født i Mekka omkring år 570. Han havde en lidt urolig ungdom og fik sine første åbenbaringer omkring 610. Jeg skal for god ordens skyld tilføje, at før han blev født, var der naturligvis en religion i det centrale Arabien. Den benævnes ofte som præislam og havde som midtpunkt Mekka, der betyder helligdom, og Mekka ligger ikke langt fra det berømte bjerg Arafat. Allah var Gud og senere blev det til disse ord ” Der er kun én Gud, Allah og Muhammed er hans udsending”.

    I følge historien fik Muhammed en række åbenbaringer, som han først betroede sine nærmeste, der opfordrede ham til at træde offentligt frem, hvilket han gjorde. Han mødte ikke uventet modstand, tvivl og skepsis for han delte jo sin situation med andre ”profeter” at han ikke kunne bevise sine påstande om de åbenbaringer Gud via en budbringer havde betroet ham. Budbringeren var ærkeenglen Gabriel, der meddelte Muhammed de mange åbenbaringer, der senere blev nedfældet i Islams hellige skrift Koranen. Som forventet er Koranen skrevet over et langt tidsrum og baseret på mundtlige overleveringer samt en række nedskrevne dokumenter, og jeg skal ikke her komme ind på mange flere detaljer, blot fremhæve at mange af dokumenterne senere er blevet gjort til genstand for fortolkninger, der har ført til en splittelse af Islam. Det er en del af historien, at Muhammed var analfabet, altså stammer de vise ord ikke fra ham, men fra Gud. Koranen er også forfattet på en sådan måde, at kun Gud har kunnet forfatte teksten, der jo som bekendt er delvis digtet på allegorisk basis.

    Koranen er en bog, der er blevet til på baggrund af Guds bog, altså dermed en kopi heraf. Det er ikke tilladt ”ikke muslimer” at søge at fortolke indholdet, så det vil jeg derfor ikke beskrive nærmere. Det skal bemærkes, at muslimer kun accepterer en koran, hvis teksten er arabisk, oversættelser til andre sprog, herunder dansk, betragtes som fortolkninger og ikke gyldige koraner.

    Det er sjældent at profeter er accepterede i deres hjemland, det samme gjaldt Allahs udsending.

    Som anført have Muhammed en noget urolig tilværelse de første år. Han var gift med i alt 9 kvinder og havde et antal børn. Da han begyndte at prædike om sine åbenbaringer, der tilsammen skulle danne grundlaget for en ny islamitisk drejning, mødte han modstand og iflg. historikere vidste Muhammed en del om jødedommen og interessant får profeten Muhammed næsten samme oplevelser som profeten Jesus. Åbenbaringsperioden fordelte sig over flere år, mange af disse præget af angst og modløshed og den ustandselige indre konflikt han havde med sig selv; Var han den rette udvalgte til at gå ud i ørkenen for at udbrede kendskabet til de guddommelige budskaber?

    Som religion var Islam ikke ukendt i Arabien. Den var nomadernes tro, og som andre daværende religioner med udspring i Mellemøsten havde Islam også mere end en Gud. Islam, Jødedommen og Kristendommen havde oprindeligt mange synspunkter tilfælles, men adskilte sig senere ved, at Islam og Jødedom ikke anerkender Jesus som Guds søn, men kun som en profet. Vi er ovre i Det ny Testamente. Mekka var det rolige øje i de mange krige mellem nomadestammerne.

    Muhammed mødte betydelig modstand da han begyndte at ændre på de traditionelle opfattelser og traditioner og de daværende ledere i Mekka afgjorde, at Muhammed og hans tilhængere ikke mere kunne drage fordele af de rettigheder, som lederne havde tildelt stammerne. Derfor i år (cirka) 615 beslutter Muhammed og hans omkring 80 tilhængere at udvandre. Målet var Abessinien, der var et kristent samfund. Her opholdt han sig i cirka 7 år og fik mange flere tilhængere. I året 622 foretoges den første pilgrimsrejse til Mekka, hvor Kabaen som bekendt forefindes.

    De deltagende mødtes først i oasebyen Jathrib, og måtte rejse 300 km gennem ørkenen for at nå frem hertil, hvorefter de alle drog mod Mekka. De standsede i Medina, som Muhammed gjorde til sit permanente opholdssted og han fortsatte ikke mod Mekka. Vi har altså allerede to parallelle forløb, profeten må søge tilflugt i ørkenen og der er vandringer forbundet hermed, en klar henvisning til at mange fortællinger og henvisninger har oprindelige udspring. Muhammed har 2 perioder, som bruges til at dels initiere åbenbaringerne (Mekka perioden) og senere i Medina perioden at justere dem og dermed er basis lagt for det teokratiske muslimske samfund.

    Muhammed måtte finansiere sin tilværelse for sig selv og sine tilhængerne ved at foretage plyndringstogter. Angrebsmål var karavanerne. I flere år førtes en række kampe og hans hær voksede. I 620 udgjorde den mere end 10.000 mand og med dem indtog han Mekka, men han vendte efter sejren tilbage til Medina.

    Muhammed dør i 632. Han havde da etableret grundlaget for en ny Islamisme, hvis regler er nedfældet i Koranen. Han blev betragtet som et politisk geni, der med Koranen i den ene hånd og sværdet i den anden, gjorde Islam til en hastigt voksende religion. Og det er jo interessant, at han ikke kunne læse, at hans kendskab til kristendommen var yderst mangelfuld, men han skabte altså grundlaget for en arabisk nationalfølelse, der er benævnt Umma.   Hoved ideen var og er, at en stadig total krig mod vantro er nødvendig for at omvende hele verdenen til Islam.

    Sidste bevis på, at denne krig aldrig stopper er begivenheden (november 2009) i USA, Fort Hood, hvor en amerikansk major Hassan, islamist, dræber 12 og sårer 31. Det påstås at han er mentalt syg, men hvis det er tilfældet, hvordan kan han så blive major i den amerikanske hær. Han har medgivet, at det var hans hensigt at dræbe så mange, som muligt, for det er Allahs vilje. Men han er repræsentant for Jihad, en islamitisk bevægelse, der fører kamp ikke alene mod alle kristne men ofte også mod andre muslimer, der har moderniseret Koranen eller fortolket den imod Sharia lovene.

    Det er skelsættende at Koranen ikke alene betragtes som Allahs nedskrevne regler for, hvordan en rettroende muslim skal føre sin tilværelse, den er på samme tid den lovgivende, udførende og dømmende magt, altså fastsætter den alle regler for, hvorledes staten skal fungere. Religion og politik med basispunkt i, at oplysninger er lig med frigørelse, en målsætning Shiah ikke er tilhænger af og det er nok her, historien begynder at tage fart og den stigende stigmatisering holder sit indtog.

    Målsætningen for Islam bør være klar for alle, den kan læses i Koranen

    I Islam II tager vi på en rejse, der begynder med årene efter Muhammeds død.

    Chonburi

    Januar 2010

    Leave a reply