A/S DET ORDENTLIGE DANSKE SAMFUND DEL II

DEL II

A/S Det Ordentlige og Retfærdige Danske Samfunds administrerende direktør Lars Løkke Rasmussen har allerede store problemer med selskabets økonomiske situation, der er ret alvorlig og der afholdes derfor et bestyrelsesmøde.  Men i denne bestyrelse sidder der altså, valgt med omhu af aktionærerne, et hav af eksperter i alt fra bleskift til effektiv bisættelse (ikke arbejdernes ligkistemagasin), så nu henter vi de fine ord fra kataloget; Det strukturelle hul i statsfinanserne (læg mærke til, at det ikke kaldes underskud) skal bedømmes i henhold til den finanspolitiske holdbarhed ved hjælp af konvergensprogrammer, fravær af reformer, forårs/sommer/efterårs og vinterpakker plus bankpakker og stimuli lån samt kriseeffekt og lempelig finanspolitik, hvorved vi ender med at udregne vor holdbarhedsindikator.

Situationens alvor kræver en ekstraordinær generalforsamling og forinden denne gennemgår en række såkaldte spin og coaching eksperter bestyrelsens uforståelige ordvalg til beskrivelsen af situationen, der burde kunne forklares med disse ord; Vi har underskud i kassen, vi skal spare. Men det er for enkelt, der er ikke DJØF jobs nok, hvis denne formulering anvendes, så der arrangeres nu en række aktionærmøder, hvis hovedtema er folkeforførelse med henblik på at bevare så mange unødvendige stillinger i administrationen som muligt. På møderne serveres luftkasteller, spin og coaching med sur og sød sovs til.

Efter de mange møder landet over afholdes den ekstraordinære generalforsamling, som loven kræver, når selskabet er ude i orkanen.

Selskabets CFO Claus præsenterer de fremmødte aktionærer for selskabets udvikling

og forelægger derefter bestyrelsens forslag til det kommende års budget

Forslaget stilles til debat blandt deltagerne.

Aktionær 1 stiller disse spørgsmål til formanden;

1. Vort selskab er altså inde i en kedelig periode med svigtende salg og stigende udgifter, hvordan ser bestyrelsen på, at selskabets ansatte arbejder lidt mere indtil krisen er overstået?
2. Vi kan vel ikke hæve skatten, nej for resten, når indtægterne falder, så, undskyld jeg trækker mit spørgsmål tilbage.

Aktionær 2

1. Jeg kan jo se af forslaget, at 40 % af de sociale overførselsindkomster går til 5 % af den danske befolkning, der som bekendt hellere vil tilbage til deres hjemland og passe deres kameler under samfundsforhold, der ikke accepteres i Danmark og de har aldrig betalt skat, så kunne vi ikke overveje at spare lidt her, jeg mener bare lidt? F.eks. tilbyde dem et beløb for at rejse hjem til deres paradis, hvor de vil være meget lykkeligere? For det er jo dette lykkeland de ønsker Danmark omdannet til, på sigt.
2. Øh, jeg synes det er lidt forkert i disse tider, at der skal arbejdes mindre og mindre, men medarbejderne skal mere i løn og flere personalegoder for mindre arbejde, det forstår jeg ikke helt, men måske bestyrelsen kan forklare mig det?
3. Jeg synes det lidt uansvarligt, at selskabet skal låne for at betale for ikke udførte arbejder/ydelser, det er jo trods alt vore penge det drejer sig om. Kunne det ikke overvejes at reducere beløbene for gavechecks til efterløn og dagpenge, så kan vi da reducere låntagning med en pæn samlet sum?

Aktionær 3

1. Min salgsdirektør har lige været 3 uger i Asien og Kina og har kom chokeret hjem. De arbejder 60 timer om ugen til 25 % af vor løn, og de havde da ikke råd til at købe vor fine dansk designede produkter, men de spurgte om vi ikke ville være agent for dem, for de har produkter, der kan sælges i Danmark til en fjerdedel af den pris, vi betaler nu.
2. De spurgte for resten også om, hvorfor vi ikke overvejer at flytte produktionen fra Danmark dertil? Min direktør har set lidt på jeres budget og har regnet sig frem til, at om 10 år er Danmark det land i Europa, der arbejder mindst, men vil have fuld kompensation, kan bestyrelsesformanden forklare mig, hvordan det hænger sammen?Vi i vort firma lever af eksport og selskabet Danmark A/S får jo flere penge, jo mere vi eksporterer.
3. Han foreslår i øvrigt at bestyrelsen ser på en afskaffelse af efterlønnen og en mere realistisk dagpengeordning, hvad siger formanden til disse forslag?
4. Øh, jeg spørger bare, har bestyrelsen overvejet at søge at gennemgå mulighederne for at lave en spareplan, jeg mener, det er jo bedre end at låne, men Øh jeg er nok forfærdelig gammeldags.

1. Øh, kunne vi måske se lidt indgående på direktionens kvalifikationer?

Aktionær 4

1. Jeg vil gerne vide, hvorfor selskabet i krisetider med svigtende indtægter har behov for at ansætte 8500 flere medarbejdere?
2. Har bestyrelsen overvejet en rationalisering/effektivisering?
3. Har bestyrelsen overvejet at frasælge tabsgivende aktiviteter?
4. Selskabet har en stor stald med kameleksperter, der har været ude af drift siden vi importerede dem og alene vedligehold koster jo selskabet mange penge, men da kamelerne ikke kan anvendes mere i samme omfang som tidligere, er der ingen indtægter fra denne afdeling, så kan vi reducere udgifterne tilsvarende?
5. Vi har regnet ud, at selskabet i gennemsnit betaler 20 % højere priser end markedsniveauet for nødvendige produkter, det koster selskabet 100 milliarder, så hvorfor sparer vi ikke dem i stedet for at låne, jeg spørger bare! Vi skal vel ikke betale mere end nødvendigt?
6. Har bestyrelsen overvejet at bede et konsulentfirma om at se på direktionens kvalifikationer?
7. Er det rigtigt opfattet, at bestyrelsens business plan for selskabet stiler mod en fremmekapital optagelse (læs udlandslån) der om få år ender med en saldo på 2.000 milliarder, eller har direktionen regnet forkert?
8. Jeg foreslår at vi gør som i USA sætter direktionen og de ansatte ned i løn indtil selskabet igen viser overskud.

Aktionær 5

1. Jeg kan se af jeres budget at I regner med en lånoptagelse fra et beløb på 580 milliarder til 830 milliarder til og med første kvartal i 2011, skal vi virkeligt ud og låne 250 milliarder, eller løber jeg forvirret rundt i pariserhjulet? Jeg får ikke samme tal fra Danmarks Statistik, Finansministeriet og Nationalbanken. Kan formanden give mig det korrekte tal, eller er lever han stadig i lykkelig uvidenhed?
2. Kan bestyrelsen oplyse mig om, hvor jeg kan finde tal, jeg kan anvende som troværdige, for jeg synes nok, at I roder godt rundt i det, så det er nok bare en fejl, når I i rubrikken antal i arbejde inkluderer 88.000 arbejdsløse?
3. Jeg kan godt forstå, vi har mange arbejdsløse, der skal have gavechecks, men i vort lille firma, der kun lige nu har set vor eksport falde fra godt 2 milliarder til 1.5 milliarder de seneste 2 år, frygter vi at eksporten vil falde yderligere så vi må nok, som mange af vore kolleger, bidrage til en stigning i antallet af modtagere af gavechecks, for vi ved jo at i Asien ser det sådan ud, at i Thailand kan vi få 15 arbejdere for 1 dansk og i Kina ikke mindre end 17, OK Kina er lidt langt væk, men alligevel og dem kan man ikke stole på, men Smilets Land er da fint, ik?
4. Jeg tør næste ikke spørge hr. dirigent, men nå selskabets indtægter falder, hvorfra skal pengene til vore mange gavechecks komme fra?

Aktionær 6

1. Hr. dirigent, kan jeg få dette bilag omdelt til de tilstedeværende, mange tak?

Bilag omdeles

1. Hr. dirigent, jeg ved jo, at selskabet som sikkerhed for vore udlandslån har deponeret den samlede viljestyrke fra vore mange ansatte til alle at yde mere, end de modtager, vel nok det største aktiv selskabet råder over. Må jeg i denne forbindelse vise de fremmødte resultatet af vor seneste markedsundersøgelse, der tydeligt dokumenterer vort fremskridt. Billedet viser, at vi i dag er så dygtige at vi kan beskæftige 4 mand til at fjernbetjene en gravko, hvor vi i 1970 kun havde brug for en. Chaufføren? Han er på weekend, det er jo torsdag eftermiddag, jeg tog billedet.
2. Øh, i 1970 kunne en mand grave samme hul, men det var jo før selskabet indførte arbejdsforbud, det bedste, der nogensinde er sket. Øh, hvis det tager 4 dage for en mand at grave et hul, hvor lang tid…? Der regnes stadig på resultatet.
3. Hr. dirigent, må jeg stille dette forslag til generalforsamlingens godkendelse? Forslag fra mig på vegne hårdt arbejdende firmaer og enkelt personer. Vi har set bestyrelsens indsats for at støtte de grådige finansieringsinstitutters nedtur og dermed triste udvikling i deres kapitalgrundlag, hvilket er sket i forbindelse med tilførsel af kapital til et selskab, der benævnes Afviklingsselskabet for Danske nødlidende Banker.
4. Med inspiration heri er vort forslag at oprette et nyt selskab Afviklingsselskabet for Dansk Velfærd A/S. I dette selskab placerer vi de aktionærer, der som primært formål for deres tilværelse har at arbejde mindre, mod at få mere for det. Fra den nuværende pengetank i A/S Forretningen Danmark overføres et engangsbeløb af rimelig størrelse, men det nye selskab må klare sig selv uden yderlige fremtidige tilskud.
5. Vi foreslår at en del af det store engangsbeløb anvendes til tvungen omskoling, specielt af de aktionærer, der betragter gavechecks som en rettighed uden forpligtelser.
6. Vi foreslår at genindføre beregninger efter nytteværdiprincippet. I denne forbindelse henviser vi til en bevilling fra den danske stat i 1944 til et projekt, hvis rentabilitet blev af en sådan størrelse, at det kunne brødføde hele Fyns befolkning i 1 måned efter princippet, at det er bedre at give gavechecks til udførelse af arbejder, der er nyttige for samfundet.
7. Vi vil altså foreslå at genindføre begrebet nytteværdi, for hvorfor skal vor nuværende sunde forretning sætte sig i dyb gæld for at prøve at understøtte projekter, der alligevel vil falde? Havde vi ikke en gang en dygtig finansmand, der fik succes på at lade projekter falde, der ikke kunne stå på egne ben? Han blev vist endda multimillionær på den filosofi? Hed han ikke noget med Bras?
8. Endelig vil vi foreslå, at modtagere af mere end en gavecheck pr. år pr. familiemedlem mister deres stemmeret på vore generalforsamlinger.

Dirigenten tillader den administrerende diretør en sidste appel til de mange fremmødte aktionærer;

LLR henviser til den amerikanske præsidents strategi, der går ud på at omdanne USA på en sådan måde, at alle amerikanere kan få lov til at realisere den “amerikanske drøm”. Han foreslår et tilsvarende utopisk billede, malet med store armbevægelser og i flotte farver for Danmark med andre ord et ønskescenarie. Men sandheden er jo at forretningen/selskabet Danmark har det skidt, der er investeret i for mange tabsgivende aktiviteter, nu skal vi tilbage til kerneområdet, der ganske enkelt består i, at selskabet fremover skal basere sin strategi på 100 % sund fornuft, gensidig respekt, jordnære ambitioner og gennemførbare strategier alt krydret med bidrag fra den grundtvigianske ordbog så som flittighed, sparsommelighed og mådehold. Han anvender ord som selvdisciplin mange gange og referer til den han og hans nærmeste medarbejder udviser, når de prioriterer selskabets interesser højere end hensynet til familien. Alt har en pris, der venter en hård periode forude, på med arbejdstøjet! LLR pointerer, at det er med beklagelse direktionen har konstateret, at intentionerne om at kunne fastholde både en velstandsstat og et velfærdssamfund på samme tid, ikke er realisable. Han slutter sit indlæg med denne sætning; ” Det er en svær opgave at dele større og større stykker ud af en lagkage, der bliver mindre og mindre” ”

Der er ikke mange tørre øjne oven på denne opsang, fædrelandsstoltheden er vendt tilbage

Da ingen andre ønsker ordet foreslår dirigenten, at de mange forslag kommer til afstemning, der som bekendt ikke er afsluttet endnu.

Om forfatter

Leave a reply

Click here to cancel reply.

Name (required)

Mail (will not be published) (required)

Website

CAPTCHA Code

Anti-Spam Protection by WP-SpamFree