Da den såkaldte profet Muhammed, som jeg foretrækker at betegne som en filosof, var død bredte Islam sig med stor hastighed og da religionens kendetegn er vold og drab, foregik det ikke uden modstand fra vesten, der jo betragtede de fremstormende arabere som barbarer, der kom med én tanke i hovedet, nemlig at dræbe alle såkaldte profane. Men på den positive side opstod der en række samfund af kristne arabere og der tales stadig om den indflydelse, som Mekka havde, idet byen var centrum for Orientens videnskab, kultur og filosofi.

Det bør erindres, at der er mange positive handlinger at referere til, alle der peger mod de bedste i Islam. Islam forstod at drage udnytte af alle de fordele, det så i nye kulturer og lærdomme. De nye blandingskulturer, der fungerede i over 800 år, danner i mange sammenhænge, som vi har glemt, inspiration og grundlag for udviklingen i europæisk humanisme.

Den lange periode fra 700 og frem blev ensbetydende med en betydelig udbredelse af Islam, startende med en “erobring” af af de såkaldte antikke stater eller byer f.eks. Sydspanien og Sicilien og Europa så nu nye sprog , sociale og politiske strukturer træde ind i deres kultur. Dermed var grunden lagt til to modsatrettede initiativer, dels bekæmpelsen, krige og korstog, dels oprettelsen af handelruter til /fra de nye markeder.

Det dengang islamiske rige omfattede en stor del af Mellemøsten og Europa; Det meste af den Arabiske Halvø sydover og nordpå  helt op til Det Kaspiske Hav og Sortehavet. Vestover gennem Syrien, Ægypten og Nordafrika afsluttende med Den Ibiriske halvø.

Der er mange højdepunkter i den lange krig mellem de to religioner, måske den mest bemærkelsesværdige Islams erobring af Romerrigets Øst hovedstad Konstantinopel.

Men i lange perioder levede hovedreligionerne sammen i fred og fordragelighed. Det vil føre for vidt at komme ind på den lange historiske udvikling af Islam, alene fordi den over perioden opdeler sig i mange fraktioner, men for mig at se, er der en underliggende tone og opfattelse, der er årsagen til de problemer, som vi kender den dag i dag, nemlig opfattelsen af, at Islam er både religion, politik og stat, ikke mindst den kendsgerning at juraen er baseret på Koranen. De ekstreme fraktioner af Islam, vil have et samfund, der i alle henseender ville fungere som de gjorde, da filosoffen levede. De to hovedretninger i Islam er Sunni-Islam og Shia-Islam.

Hver har sine skoler og de er vist ikke jordens bedste venner, uagtet at de er bundet sammen fra samme udspring. De stadige konflikter mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt er nemme at få øje på. Problemet er jo, at Allah eller Gud er menneskeskabt, og det er ham, der er lovgiveren, altså et dilemma. For Allah er ikke eksisterende, han er en praktisk opfindelse, intet andet. Opdelingen i de to retninger skete på grund af uenighed om, hvem der skulle efterfølge Muhammed, denne ene fløj ville anvende blodslægtskab som grundlang, den anden ville have en repræsentant for Muhammeds adfærd.

Det næste skridt i problematikken er, at lovsystemet i Islam er delt i 2 hovedgrupper. Religion og politik er foreskrevet af Koranen, men alle andre civile opgaver, herunder handel og nationaløkonomi findes i en anden gruppe. Så alene her findes kimen til utallige konflikter, hvem skal have førertrøjen på? Islams udbredelse voldte, og volder, mange problemer. Da den førte sig frem, udgjorde den en militær trussel samt en udfordring af Kristendommen.

Hovedkimen var nem, de kristne blev i deres religion præsenteret for udsagn, som ikke kunne bevises som sande, fordi kildematerialet ikke var i orden, og uagtet at man betragtede araberne som hedninge, troede de jo på Gud, som de kaldte Allah. Han var kun én, men de kristne bruger jo som bekendt treenighedsbegrebet Faderen, sønnen og Helligånden. For mig er der flere andre vitale emner, der trænger sig på.

Eksempler; Tanken om den sande forskel mellem den skabte verden og den transcendente Gud. Religion bør være et valgfrit ”fag”, i de fleste islamiske stater, er der religionstvang og statskontrol. Kildematerialer og deres pålidelighed, de er jo ofte blot fortællinger, der er blevet til sagn og myter, der betragtes som sandheder baseret på en uhyre svag logik, hvis den da findes. De, der blev kaldt ”særlige kyndige” eller præster, imamer og tilsvarende, har for ofte været hensynsløse personer, der gjorde alt, for at udøve deres magt ved at udøver kontrol, censur og fastholde deres magt ved hjælp af trusler.

Konflikter? Ja dem er der utallige af. Ikke uden grund tales der ofte om den religiøse smeltedigel. Jeg skulle bruge år af mit liv for at finde ud af, hvorfor Islam i dag betragtes med stor mistro. Fælles for Kristendommen og Islam er jo, at de begge er ”bogreligioner”. Gud åbenbarede sig gennem et sendebud, der dikterede de guddommelige budskaber til en profet. Og her starter så, efter min vurdering, samtlige problemer i alle religioner, nemlig at fortolkningerne får overtaget og dermed skete ulykken.

Med stor interesse spænder mine amatøragtige studier over personer som Herodot, over Dumezil til Søren Kierkegaard. Nittas lillesøster er ved at tage en doktorgrad i sammenlignende religionsvidenskab, hvilket også er en inspirationskilde, da jeg assisterer hende med korrekturlæsning og relevant kritik. Jeg afslutter hermed mine få tanker om Islam i et forsøg på at få en forståelse på plads, der kan hjælpe mig til at konkludere, hvorfor vi alle er endt som vi er. Alle religioner byder os på problemer, jeg behøver næppe at omtale dem.

Som jeg har opfattet den historiske udvikling af Kristendommen lykkedes det den i mange år at skabe en vis sammenhæng mellem stat, kultur og politik og ikke mindst de sociale strukturer. Der er trods alt en vis rational og systematisk arbejdsmetodik, der ligger til grund for, at det er beviseligt at denne religion holdt sammen på Europa, i hvert fald i mange hundrede år.

Denne platform er bristet, også nu i mange katolske lande og jeg spørger nu mig selv, om det er dette tomrum, som islam forsøger at overtage?

Hvis jeg kan finde tiden, vil jeg prøve at komme med en vurdering af situationen i 2010, men I skal nok vente lidt, hjemmearbejdet kræver tid, som lige nu er en mangelvare og dermed skal prioriteres.

Chonburi april 2010

Da jeg var kommet lidt ind i denne del (II) om Islam, kunne jeg konstatere, at jeg burde have lavet en ordforklaring/definition allerede i del I, for at skabe helt klarhed over, hvordan læsere finder rundt i den myriade af navneord, der knytter sig til Islam. Det er mit ene udgangspunkt her ultimo januar 2010, hvor dette skrives. En anden del af baggrunden kobler jeg sammen med den heftige debat der har været i månedens løb om visse muslimske mænds opførsel overfor deres døtre, stærke argumenter fremført med højt flyvende bannere af Jesper Langballe.

Jeg citerer fra Langballes debatindlæg: ”Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel – de såkaldte æresdrab – og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt.” Hvis ikke, det var levende mennesker, der blev generaliseret så groft, ville det næsten være morsomt at betragte, hvordan Lars Hedegaard og Jesper Langballe tilsyneladende har kastet sig ud i en konkurrence om, hvem der kan udbrede de mest hadske fordomme om muslimer. De skærer med andre ord alle muslimer over én kam.

Med andre ord forstår heller ikke Jesper Langballe at skelne mellem de to afgørende begreber, nemlig sekulære demokratisk orienterede muslimer og islamitiske totalitære værdier, to repræsentanter for islam, der begge med udgangspunkt i koranen gør krav på at repræsentere sandheden. Efter min opfattelse har ingen af dem ret. Men naturligvis skal forklaringen findes i, at Koranen er en fabelhistorie, der kan fortolkes, som det passer en imam.

Men jeg har sat mig for at prøve at være objektiv, så jeg fortsætter mine bestræbelser i min skattejagt på at få rammet islam ind i glas og ramme med alle dens facetter.

Så lad mig prøve at få lidt orden i rækkerne.

++++++++++

ISLAM taget fra Wikipedia (uddrag)

Islam (al-’islām arabisk: الإسلام) er en monoteistisk, abrahamitisk religion. Ordet islam betyder “underkastelse”, mens ordet muslim, som betegner en tilhænger af islam, betyder en “der underkaster sig” [Guds vilje].^[1] Der er mellem 1 og 1,8 mia. muslimer, som udgør den næststørste religion i verden, efter kristendommen.^[2]

Islams hellige bog er Koranen – det Sidste Testamente^[3] – som ifølge den muslimske tro er Guds ord, der blev åbenbaret til Muhammed, en arabisk religiøs og politisk leder, igennem ærkeenglen Gabriel. Derved er Muhammed Guds sidste profet, og Koranen og Sunnahen (Muhammeds sædvane) betragtes som Islams fundamentale kilder.^[4] Muhammed anses ikke som grundlægger af en ny religion, men derimod som den, der har genindført den tro, som stammer fra Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.

Ifølge islamisk tradition (hadith) fordrejede jøder og kristne de åbenbaringer, som disse profeter modtog fra Gud, ved enten at forandre teksten, introducere en falsk fortolkning eller begge dele.^[5]

Størstedelen af verdens muslimer tilhører en af de to hovedretninger i islam, Sunni eller Shia.^[6] Skismaet mellem disse to retninger udviklede sig sent i det 7. århundrede efter uoverensstemmelser om det muslimske fællesskabs religiøse og politiske ledelse. Omtrent 85 % af muslimerne er sunni-muslimer og 15 % er shia-muslimer. Islam er den dominerende religion i Mellemøsten og dele i Afrika og Asien. Store fællesskaber findes også i Kina, på Balkanhalvøen, i Østeuropa og i Rusland. Der er desuden store muslimske immigrantfællesskaber i andre dele af verden som Vesteuropa. I Danmark bor der ca. 200.000 muslimer.^[7][8] Kun 20 % af muslimerne lever i arabiske lande.^[9]

++++++++++

Muslim taget fra Wikipedia (uddrag)

Islam (Arabic: الإسلام‎ al-’islām, pronounced [ʔislæːm] (  listen)^{[note 1]}) is the religion articulated by the Qur’an, a religious book considered by its adherents to be the verbatim word of the single incomparable God (Arabic: الله‎, Allāh), and by the Prophet of Islam Muhammad‘s demonstrations and real-life examples (called the Sunnah, collected through narration of his companions in collections of Hadith). Islam literally means submission to God (see Islam (term)).^[1]

An adherent of Islam is a Muslim, meaning “one who submits (to God)”.^[2][3] The word Muslim is the active participle of the same verb of which Islam is the infinitive. Muslims regard their religion as the completed and universal version of a monotheistic faith revealed at many times and places before, including, notably, to the prophets Abraham, Moses and Jesus. Islamic tradition holds that previous messages and revelations have been changed and distorted over time.^[4]

Religious practices include the Five Pillars of Islam, which are five duties that unite Muslims into a community.^[5] Islamic law (Arabic: شريعة Šarīʿah) touches on virtually every aspect of life and society, encompassing everything from dietary laws and banking to warfare, welfare, and Jihad.^[6] The vast majority of Muslims belong to one of two major denominations, the Sunni (87-90%) and Shia (10-13 %).^[7]

++++++++++

Så kom vi lidt videre

++++++++++

Koran taget fra Wikipedia (uddrag)

Koranen (القرآن al-Qur’ān) er muslimernes primære helligskrift, som ifølge læren blev åbenbaret i brudstykker til Muhammed igennem ærkeenglen Gabriel. Selve ordet koranviser tilbage til det arabiske ord qara’a, hvilket betyder “at læse” eller “at recitere”.

Koranen består af 114 kapitler, suraer. Den er parallelt hermed inddelt i 30 djuz, “dele”, som blev samlet af den tredje kalif, Uthman ibn Affan (644-656). Samlingen af Koranen skete på baggrund af forskellige nedskrevne notater samt mundtlige overleveringer. Rækkefølgen, hvori suraerne er opstillet i Koranen, er afgjort af deres længde med undtagelse af den første sura. Suraerne klassificeres efter deres affatningssted som enten mekkanske eller medinensiske, afhængig af om de er fremkommet, medens Muhammed endnu boede i Mekka, eller efter han udvandrede til Medina. Suraerne fra Mekka er kendetegnet ved, at de er poetisk skrevne og blandt andet omhandler skildringer af paradis og helvede, Islams radikale monoteisme samt fortællinger om profeterne. Suraerne fra Medina er typisk længere og indeholder blandt andet anvisninger om, hvordan man bør leve sit liv som rettroende muslim. Desuden findes der her love og moralske bud samt adskillige fortællinger vedrørende profeterne og vigtige begivenheder såsom betydningsfulde slag mellem jøder og arabiske slægter.

Nogle mener at man i Koranen kan finde eksempler på sufisme.

Muhammed var ifølge islamisk tradition analfabet, hvilket bruges som et argument for, at Koranens ord er sande og stammer fra Gud, da Muhammed ikke kan have læst sig til sin viden andetsteds. Koranen kan fortolkes, da dele af den er skrevet allegorisk, og blandt muslimer er der enighed om, at Koranen er et så fuldkomment værk, at kun Gud er i stand til fuldt ud at forstå den.

Selve tolkningen af Koranen er der som sagt uenighed om. Tolkningen af dens indhold kan ske på baggrund af en traditionalistisk eller modernistisk indstilling. Som traditionalist går man ind for, at Koranens ord skal følges til punkt og prikke uden nogen afvigelser. Der er således ikke plads til egne fortolkninger og moderationer. Som modernist mener man, at Koranen kan tolkes, så den kommer til at passe ind i det moderne samfund. Samfundet skal dog bygges på Guds lov, for det har Gud sagt, men man mener, at tradition skal skilles fra religion.

sunni muslimer taget fra Wikipedia (uddrag)

Sunni-islam (arabisk: سنّة) er den største retning inden for islam. Tilhængere af sunni-islam er kendt som sunni-muslimer og refererer ofte til sig selv som Ahl us-Sunnah wa-l-Jamā‘ah, hvilket betyder “traditionens og menighedens folk”. Sunni-muslimer udgør 80–90 procent af verdens muslimske befolkning.

Shia muslimer taget fra Wikipedia (uddrag)

Shiisme, shiaislam eller blot shia og shiiter (arabisk: شيعة‎ shī‘ah) er den næststørste trosretning indenfor islam.

Tilsvarende andre trosretninger indenfor islam er læren om shiaislam baseret på Koranen og budskabet fra den sidste profet i islam, Muhammed. I kontrast til visse^[1]andre grupperinger indenfor islam holder shiaislam profeten Muhammeds familie, Husets Folk, som havende en særlig åndelig^[2] og politisk^[3] ret over samfundet. Ydermere anser shia-muslimer, at Ali ibn Abi Talib, profeten Muhammeds svigersøn og fætter, var den første Imam og den retmæssige stedfortræder^[4] for profeten Muhammed og således benægtes legitimiteten af de første tre retledte kaliffer. Selv om shia-muslimer udgør en minoritet i den muslimske verden, udgør trosretningen en majoritet i bl.a. Aserbajdsjan, Bahrain, Irak, Iran og Libanon^[5].

++++++++++

Jihad taget fra Wikipedia (uddrag)

Jihad (ǧihād جهاد) er et islamisk begreb, der kommer fra det arabiske ord ǧhd (“at stræbe eller anstrenge sig”). Begrebet har en lang række forskellige betydninger, fra en indadvendt spirituel kamp for at opnå den rette tro til politisk eller militær kamp for at fremme islam og Islams interesser. Ordet bliver på dansk ofte oversat til “hellig krig“, hvilket ikke er korrekt, selvom jihad i visse tilfælde kan have denne betydning. Mange muslimer anser jihad for at være et af de aspekter af deres religion, der oftest bliver misforstået af ikke-muslimerne. Meningen med de mere militante aspekter af jihad er et spørgsmål, der stadig er til debat blandt muslimerne. Den religiøse legitimitet bag de forskellige islamistiske bevægelser, der benytter sig af terminologien bag det islamiske begreb jihad er ofte blevet kritiseret af mere moderate og liberale muslimer.

En person, der deltager i en militant eller ikke-militant form for jihad kaldes for en “mujahid“, hvilket betyder “en der kæmper”. Ordet mujahid bliver i dag oftest brugt i forbindelse med en person, der deltager i militant jihad, men dækker også en der eksempelvis udøver jihad, igennem det at anstrenge sig for at memorere koranens tekster.

++++++++++

Vi har vist en del af de essentielle begreber på plads, jeg bruger ofte Wikipedia som opslagsbog, mest den engelske udgave, da den er mere nuanceret, men i mine arbejdsmetoder indgår også mine mange bøger om religionshistorie og filosofi samt en del bøger om dansk og europæisk historie gennem tiderne.

For at komme lidt tættere på det hele, støder jeg naturligvis på en mur, der består af følgende dele;

1. Den omsiggribende bevægelse, startet i Malaysia af en muslimsk ungdomsbevægelse, hvis formål er at få en lov gennemført om, at ikke muslimer skal forbydes at udtale ordet ALLAH eller skrive om det. Ikke-muslimer er ifølge Koranen urene dyr, der ikke må anvende hans navn og nu kommer jo de næste skridt, vi må ikke skrive om ham, og så er konsekvenserne jo klare.
2. Forslag til behandling i FN om, at alle kritiske kommentarer om religioner skal forbydes og naturligvis forstår muslimer ikke betydningen af ordet KRITIK, der betyder anmeldelse.
3. Religionskritik eller religionshistorie er ikke tilladt af den simple grund, at Koranen naturligvis indeholder et stort antal selvmodsigelser og vers, der er modsatrettede. Videnskabelige analyser baseret på konkret viden og beviste historiske udviklinger toleres ikke, fordi Koranen ikke kan overleve sådanne. Som i andre religioner skal man lede længe efter accept af sandheder.

Jeg skal her af gode grunde undlade at fremkomme med yderligere kommentarer om disse 3 forhold.

Og så endelig lidt om de mange ekstreme islamitiske bevægelser og nu er vi væk fra Islam og er overe i Islamisme/Islamitisk, jo der er nok at tage fat på. Islam, islamisme, radikal Islam, islamistisk fundamentalisme og islamo-fascisme., hvem kan snart få alle disse fraktioner/begreber placeret korrekt i det samlede verdensbillede. OK, vi har Islam på plads, 100 % religion uden dikkedarer. Islamisme er Islam tilsat en cocktail af sociale og politiske færdselsregler, der foreskriver, hvorledes tilhængerne skal leve livet og på samme tid udgør den lovgivende, dømmende og udøvende magt. Efter min opfattelse er tilhængere af denne ekstreme version af islam, verdens farligste personer, så er det sagt. Og så synes jeg det er yderst interessant, når det fra akademisk hold fremføres at begrebet Islamisme stammer fra Frankrig, landet, der primo 1700 tallet lavede oprør mod den katolske kirkes jerngreb og fødte oplysningstiden.

++++++++++

I princippet kunne jeg fortsætte denne opremsning af de ekstreme fraktioner af Islam, her er bare det seneste eksempel

”I dag Somalia, i morgen hele verden. Sådan lyder budskabet fra den islamistiske Shabab-milits, der er ved at overtage magten i det borgerkrigshærgede land. Bevægelsen ønsker at omdanne Somalia til et kalifat baseret på en strikt fortolkning af Shariah, men spørgsmålet er, om den løst organiserede oprørsbevægelse er i stand til at lede landet”.

Tilføj selv alle de organisationer, der er alene i Mellemøsten og vi er tæt på at give op. Men tag ikke fejl bare eet eneste sekund, de giver aldrig op. Deres målsætning står i NEON:

” Vi kommer og slagter jer, vantro hunde, det er Allahs befaling og ham adlyder vi”

Sandheden er jo, at udover de sociale, politiske og religiøse forhold bør vi tilføje dette ord; militante.

Deres overordnede politik er på plads, der er en verdensomspændende plan. Jeg har brugt en del tid på at læse og forstå deres taktik og her er nogle argumenter, jeg vover at fremføre med risiko for al landsens ulykker. Så længe et lille land som Danmark har et beskedent antal muslimer, er landet klassificeret i kategori 1. De begynder langsomt at kræve deres særlige rettigheder, skoler, moskeer, egen domstol osv. I kender deres krav om rettigheder og de skal ikke yde noget som helst bare kræve. Når de møder modstand begynder de at markere sig og de prøver alle døre. Vi opretter gladelig fakulteter for islam studier, hvor de for vores skattekroner kan sidde og angribe danskheden og vore danske færdselsregler via artikler og over Internettet og da vi jo er meget liberale får de uhindret lov til det. Vi betale også op til 60.000 beskattede kroner pr. arabisk elev for at de kan sidde i en speciel skole og ikke lære dansk, men arabisk. Jo, vi er så godhjertede og naive.

Når antallet af muslimer når over 2 % af landets befolkning begynder de at gruppere sig og medlemmerne er ofte kriminelle. Det ved I alt om. Vi tager lige lidt bandekrig, narko og accepterer når en muslim på 18 år i et TV interview kalder danske piger for ”ludere, der købes for mindre en 1 krone” Han er jo nærmest en helt.

Ser vi på Frankrig, hvor antal af muslimer er over 5 % af landets befolkning stiger kravene. Skoler, moskeer, særlige supermarkeder med deres specielle mad (Halal tilberedt), og ikke at glemme deres burkha. Også her kommer kravet om, at muslimer skal have deres egne domstole, der arbejder efter Sharia lovene og de vil have politisk indflydelse. Bandeantallet stiger og deres aktioner bliver mere voldsomme, bandekrige, skyderier på åben gade og afbrænding af biler, listen er lang.

Når procenten bliver højere, lad os sige 20, så tilføjes på toppen nedbrænding af kristne kirker, jødiske synagoger med mere. Og Jihad bevægelser formes og begynder deres aktivitet.

Der er ingen grund til at fortsætte listen til vi når 100 % jeg er sikker på, at læserne har fattet budskabet. Lad mig afslutte med Afghanistan, der jo er 100 % muslimsk. Fred?

Leon Uris skrev en gang dette

“Da jeg var ni år, kunne jeg det meste af Koranen udenad. Den lærte mig; Det er mig imod min broder, det er min broder og mig imod vor far, det er min familie i mod klanen og mine fætre, det er vor klan mod andre klaner, det er klanerne mod stammerne og det er stammer mod alle, der er vantro”.

I dag udgør det samlede antal muslimer omkring 22 % af verdens samlede befolkning, inden udgangen af  dette århundrede vil antallet være mindst 50 %.

Inspirationer

Derfor kan Krarups kanonisering af Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard vel heller ikke undre, når samme Hedegaard i samme Krarups eget tidsskrift (Tidehverv) skrev i 2004: »Medmindre dansk politik ændrer afgørende retning, vil fremtiden – og jeg taler om den umiddelbart forestående fremtid – blive præget af kampe om den territorielle kontrol. Konkret kommer kampen til at dreje sig om, hvem der omringer hvem, og hvem der kan kontrollere den fysiske kommunikation mellem de vigtigste befolkningscentre. Dele af den gammeldanske befolkning, der ikke har mulighed for eller penge til at nå over på dansk-kontrolleret område, vil ikke have anden mulighed end at konvertere til islam – fordi alternativet vil være endnu værre.«

+++++++++++++++

Det er ganske utåleligt, at vi her i landet huser folk, som er så formørkede i deres ekstremistiske, forskruede religionsopfattelse, at de er parate til at slå ihjel for det. Det er ganske utåleligt, at vi giver husly til folk, som kvitterer for venligheden ved at opildne til vold, drab og terror og i ekstreme tilfælde oven i købet selv er rede til at udføre ugerningerne.

+++++++++++++++++++

En absurd tanke, hvis man bare har lidt mere jordforbindelse end Langballe & Co., der ellers bekender sig til det paradigmeskifte, der i sin tid skete i Trykkefrihedsselskabet og som i dag åbenbart også er sket i Dansk Folkeparti: At man – mere eller mindre officielt – har opgivet at skelne imellem Islam og islamisme. Således har man retorisk gjort alle muslimer til islamister! Det kunne man således også læse i Information i torsdags og i Berlingske Tidende lørdag, hvor Pia Kjærsgård udtaler: ”Jeg har sværere og sværere ved at skelne mellem islam og islamismen.”

++++++++++

Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser.

Forsvarsminister Søren Gade er glad for, at dansk forskning nu sætter fokus på de bevægelser og kræfter, som udgør vor tids største trussel mod en fredelig verden. “Det er på høje tid”, siger ministeren, “at vi får skabt en bred forståelse af, hvilke udfordringer vi står overfor, og hvordan de kan løses. Den koncentrerede forskningsindsats, der nu sættes i gang ved centret, vil kunne indgå som et væsentligt led i det politiske beslutningsgrundlag, når det gælder kampen mod terror.”

Betydelig inspirationskilde.

++++++++++

Det er svært at komme til at afbalanceret og rationelt synspunkt. Jeg har vist kastet mig ud i en større opgave.

OK, i indlæg nummer I lovede jeg at komme tilbage til historien om Islams udbredelse, så der kommer en del om den i nummer III.

Beklageligvis er der de sidste mange år opstået problemer – globalt om religionen Islam, om muslimerne, islamisterne og de ekstreme islamister. Ofte blandet sammen i en usammenhængende struktur, der gør det svært at skelne sort fra hvid. Jeg tilstår gerne, at jeg selv har deltaget lidt i den til tider heftige debat og ofte baseret på vrede eller følelser af negativ karakter, når jeg var vidne til et utal af brutale og meningsløse handlinger fra visse fraktioner af islamister. Der er ingen undskyldning for at være subjektiv, men klart er jeg også påvirket af mine mange års ophold/arbejde i muslimske samfund og en konstatering af, at næsten al vold og terror i dag udføres af islamister, ok de ekstreme. Og set fra en anden vinkel, så er vi nok for ofte for hurtige til at træffe afgørelser uden at have tilstrækkelig indsigt i eller viden om andre kulturer og placerer dem derfor i en virkelighed baseret på fordomme. Jeg er altså faldet i samme fælde, indrømmet.

Men jeg har altså haft muslimer tæt på livet (7 års ophold i muslimske lande), mærket den store forskel på deres knæfald overfor koranens budskaber og set dem overtrådt bevidst og vi kender alle de grusomme billeder fra deres behandling af medmennesker, både deres egne og deres fjender samt deres foragt for andre religioner. Lad mig slå fast jeg referer mest til Shiah tilhængerne, de mest hensynsløse personer denne verden har kendt og kender. Men igen bør der skelnes mellem den gruppe af Sharia tilhængere, der blot ønsker det samfund, de bor i, til at fungere på Koranens regler, men min reference går til den gruppe, der vil påtvinge andre kulturer Sharia fortolkningen af Koranen og indføre dette som det eneste sæt regler alle samfund bør basere sig på.

Der er af gode grunde mange bøger om emnet, et hav af artikler og blogindlæg, og når jeg vælger at skrive om emnet, er der flere årsager hertil:

• Jeg vil gerne søge efter en forklaring/sætte mig dybere ind i Islam/objektivt
• Overfaldet på Kurt Westergaard
• Et blogindlæg i en dansk avis om kunstneres ret til ytringsfrihed
• Den ekstreme islamismes fremfærd i den vestlige verden/truslen mod frie    samfund

Måske er det sidste punkt det dominerende, for Islamisme er ikke bare religion, det er kravet om at få politisk magt, fordi denne ekstreme fortolkning af Islam kobler de to begreber sammen og det er en livsfarlig cocktail. Islamisme er en totalitær ideologi, der som en ætsende syre angriber alle de frihedsnormer og værdier en kultur, som den danske, prioriterer højest.

Hvordan kom det så vidt? Er det de tanker, som Muhammed lagde navn til? Er Islam en religion eller en filosofi? Og hvordan opstod islamisme?

Men først, kan du i dag definere begrebet religion? Adfærd, abstrakt reference til overnaturlige væsner, riter, myter, at være, at betyde, etik, at have et målsat handlingsaspekt, metafysik og endelig en ubestridelig virkelighed? Det er umuligt for en ikke religionshistoriker at komme dette nærmere, og så er det jo også nok forbundet med en betydelig risiko for at komme galt af sted. Men én ting ses tydeligt gennem mange års handlinger og de dermed indhøstede erfaringer; At fastholde at én religion er eksklusiv er at skabe dybe konflikter og uovervindelige afstande mellem kulturer og befolkningsgrupper.

Så lad mig starte med nogle faktuelle oplysninger Islam og dens oprindelse.

ALLAH, islamisternes Deus Otiosus, er den person, som Muhammed beskriver han fik kontakt med, da han cirka 40 år gammel trak sig tilbage til ensomme steder for at søge svarene på livets store spørgsmål. Denne situation deler han altså med andre filosoffer, for jeg tillader mig den frihed at betegne de store religioners stiftere som sådan, ikke som overnaturlige personer.

Muhammed er den sidst fødte religionsstifter og der er derfor adgang til ret megen information om ham. Han blev født i Mekka omkring år 570. Han havde en lidt urolig ungdom og fik sine første åbenbaringer omkring 610. Jeg skal for god ordens skyld tilføje, at før han blev født, var der naturligvis en religion i det centrale Arabien. Den benævnes ofte som præislam og havde som midtpunkt Mekka, der betyder helligdom, og Mekka ligger ikke langt fra det berømte bjerg Arafat. Allah var Gud og senere blev det til disse ord ” Der er kun én Gud, Allah og Muhammed er hans udsending”.

I følge historien fik Muhammed en række åbenbaringer, som han først betroede sine nærmeste, der opfordrede ham til at træde offentligt frem, hvilket han gjorde. Han mødte ikke uventet modstand, tvivl og skepsis for han delte jo sin situation med andre ”profeter” at han ikke kunne bevise sine påstande om de åbenbaringer Gud via en budbringer havde betroet ham. Budbringeren var ærkeenglen Gabriel, der meddelte Muhammed de mange åbenbaringer, der senere blev nedfældet i Islams hellige skrift Koranen. Som forventet er Koranen skrevet over et langt tidsrum og baseret på mundtlige overleveringer samt en række nedskrevne dokumenter, og jeg skal ikke her komme ind på mange flere detaljer, blot fremhæve at mange af dokumenterne senere er blevet gjort til genstand for fortolkninger, der har ført til en splittelse af Islam. Det er en del af historien, at Muhammed var analfabet, altså stammer de vise ord ikke fra ham, men fra Gud. Koranen er også forfattet på en sådan måde, at kun Gud har kunnet forfatte teksten, der jo som bekendt er delvis digtet på allegorisk basis.

Koranen er en bog, der er blevet til på baggrund af Guds bog, altså dermed en kopi heraf. Det er ikke tilladt ”ikke muslimer” at søge at fortolke indholdet, så det vil jeg derfor ikke beskrive nærmere. Det skal bemærkes, at muslimer kun accepterer en koran, hvis teksten er arabisk, oversættelser til andre sprog, herunder dansk, betragtes som fortolkninger og ikke gyldige koraner.

Det er sjældent at profeter er accepterede i deres hjemland, det samme gjaldt Allahs udsending.

Som anført have Muhammed en noget urolig tilværelse de første år. Han var gift med i alt 9 kvinder og havde et antal børn. Da han begyndte at prædike om sine åbenbaringer, der tilsammen skulle danne grundlaget for en ny islamitisk drejning, mødte han modstand og iflg. historikere vidste Muhammed en del om jødedommen og interessant får profeten Muhammed næsten samme oplevelser som profeten Jesus. Åbenbaringsperioden fordelte sig over flere år, mange af disse præget af angst og modløshed og den ustandselige indre konflikt han havde med sig selv; Var han den rette udvalgte til at gå ud i ørkenen for at udbrede kendskabet til de guddommelige budskaber?

Som religion var Islam ikke ukendt i Arabien. Den var nomadernes tro, og som andre daværende religioner med udspring i Mellemøsten havde Islam også mere end en Gud. Islam, Jødedommen og Kristendommen havde oprindeligt mange synspunkter tilfælles, men adskilte sig senere ved, at Islam og Jødedom ikke anerkender Jesus som Guds søn, men kun som en profet. Vi er ovre i Det ny Testamente. Mekka var det rolige øje i de mange krige mellem nomadestammerne.

Muhammed mødte betydelig modstand da han begyndte at ændre på de traditionelle opfattelser og traditioner og de daværende ledere i Mekka afgjorde, at Muhammed og hans tilhængere ikke mere kunne drage fordele af de rettigheder, som lederne havde tildelt stammerne. Derfor i år (cirka) 615 beslutter Muhammed og hans omkring 80 tilhængere at udvandre. Målet var Abessinien, der var et kristent samfund. Her opholdt han sig i cirka 7 år og fik mange flere tilhængere. I året 622 foretoges den første pilgrimsrejse til Mekka, hvor Kabaen som bekendt forefindes.

De deltagende mødtes først i oasebyen Jathrib, og måtte rejse 300 km gennem ørkenen for at nå frem hertil, hvorefter de alle drog mod Mekka. De standsede i Medina, som Muhammed gjorde til sit permanente opholdssted og han fortsatte ikke mod Mekka. Vi har altså allerede to parallelle forløb, profeten må søge tilflugt i ørkenen og der er vandringer forbundet hermed, en klar henvisning til at mange fortællinger og henvisninger har oprindelige udspring. Muhammed har 2 perioder, som bruges til at dels initiere åbenbaringerne (Mekka perioden) og senere i Medina perioden at justere dem og dermed er basis lagt for det teokratiske muslimske samfund.

Muhammed måtte finansiere sin tilværelse for sig selv og sine tilhængerne ved at foretage plyndringstogter. Angrebsmål var karavanerne. I flere år førtes en række kampe og hans hær voksede. I 620 udgjorde den mere end 10.000 mand og med dem indtog han Mekka, men han vendte efter sejren tilbage til Medina.

Muhammed dør i 632. Han havde da etableret grundlaget for en ny Islamisme, hvis regler er nedfældet i Koranen. Han blev betragtet som et politisk geni, der med Koranen i den ene hånd og sværdet i den anden, gjorde Islam til en hastigt voksende religion. Og det er jo interessant, at han ikke kunne læse, at hans kendskab til kristendommen var yderst mangelfuld, men han skabte altså grundlaget for en arabisk nationalfølelse, der er benævnt Umma.   Hoved ideen var og er, at en stadig total krig mod vantro er nødvendig for at omvende hele verdenen til Islam.

Sidste bevis på, at denne krig aldrig stopper er begivenheden (november 2009) i USA, Fort Hood, hvor en amerikansk major Hassan, islamist, dræber 12 og sårer 31. Det påstås at han er mentalt syg, men hvis det er tilfældet, hvordan kan han så blive major i den amerikanske hær. Han har medgivet, at det var hans hensigt at dræbe så mange, som muligt, for det er Allahs vilje. Men han er repræsentant for Jihad, en islamitisk bevægelse, der fører kamp ikke alene mod alle kristne men ofte også mod andre muslimer, der har moderniseret Koranen eller fortolket den imod Sharia lovene.

Det er skelsættende at Koranen ikke alene betragtes som Allahs nedskrevne regler for, hvordan en rettroende muslim skal føre sin tilværelse, den er på samme tid den lovgivende, udførende og dømmende magt, altså fastsætter den alle regler for, hvorledes staten skal fungere. Religion og politik med basispunkt i, at oplysninger er lig med frigørelse, en målsætning Shiah ikke er tilhænger af og det er nok her, historien begynder at tage fart og den stigende stigmatisering holder sit indtog.

Målsætningen for Islam bør være klar for alle, den kan læses i Koranen

I Islam II tager vi på en rejse, der begynder med årene efter Muhammeds død.

Chonburi

Januar 2010

Krisen efter de af JP bragte tegninger er vistnok stilnet af. Men der er dog stadig mange interessante observationer at gøre sig.

Ifølge udsagn fra nogle danskere, er de gamle muslimske indvandrere i dag slet ikke så rettroende, som da de kom, men de unge er langt mere til Islam. Og netop derfor er det måske så vanskeligt med at finde balancen mellem de såkaldte danske værdier (ytringsfriheden f. eks) og deres, eller med andre ord, kan der skabes et grundlag for fælles værdinormer?

Der er mig bekendt lavet mange forslag fra mange sider til, hvorledes en integration kan ske, men jeg ser de såkaldte imamer som den største hindring. De ved intet, de misfortolker Koranen, eller laver deres egne regler og deres mest lydhøre publikum er anden generations muslimer, der ikke har den fornødne ballast eller erfaring i, at tackle dem og sige dem i mod.

Det fremhæves at de unge søger identitet, det siges at de søger mod den sande Islam og gør de det oprigtigt, er det fint nok, for der er ikke noget i vejen med den første Koran, det er de ekstreme imamer over hele jorden, der er skyld i problemerne.

På den anden side gør mange højt uddannede muslimer sig til talsmænd for, at Koranen bør moderniseres og eller reformeres, for den er for gammeldags og ikke tilpasset moderne tider. De ekstreme Imamer holder fast i ”oversættelser” de selv har gjort for at kunne fastholde deres ”kunder” i et system fra stenalderen, og derfor er der her en årsag til de mange kriser.

Eller sagt på en anden måde, som jeg har skrevet om før, når Islam og politik blandes sammen i en cocktail, går det galt, gruelig galt.

En kritisk holdning til det, der omgiver os, er sund fornuft, det er min mening. Det er få ting, som jeg accepterer for pålydende, jeg er sund skeptisk og vil altid gerne vide, hvorfor er det sådan, som det udtrykkes? Hvem siger det, og hvorfor er netop det argument, eet som gør krav på at repræsenterer sandheden?

Hele vort univers er i stadig forandring, og med den største selvfølgelighed opgraderer vi vore computere med nyt software, der er kompatibelt med hele den nye tekniske udvikling (kaldes det) eller pres fra PC guruen Bill Gates og hans hær af forførere. Men når det drejer sig værdier og forsøg på at tilpasse dem til en ny og forandret verden, så går de fleste i baglås.

Er det fordi vi fejler i vore forsøg på at finde en mening med det hele og ikke vil acceptere resultatet, fordi det er bedre at fastholde det kendte?

Men det kendte er udsat for stadige forandringer, økonomiske, sociale, samfundsmæssige og det kulturelle og religion er da en del af vor kultur eller tager jeg fejl?

Den såkaldte Danske Folkekirke har måtte se kundeantallet svinde ind, men forsøger at få dem tilbage i butikken ved at modernisere salgstalerne.

Jeg så selv en utrolig forandring i Sdr. Bjert Kirke, da en ny præst kom til og på kort tid fik fat i de unge ved at lave situationsspil, de kunne forstå og forholde sig til. Mange andre har gjort det samme. Mange danskere har ikke noget mod dette, men muslimer har det meget sværere, de er låst fast i det, mange kalder islamfobi.

Hvordan kommer vi videre, så konflikter kan undgås?

I den tyske by Wiesbaden findes der en berømt gade, der hedder Wellritzstrasse, og utroligt nok er den et enestående eksempel på, at det er muligt for vidt forskellige kulturer at leve samme sted og fungere uden problemer.

Gaden er kun 400 meter lang, men der bor i dag mennesker fra 25 forskellige nationer i den, eller omkring den. For 30 år siden boede der kun tyskere, i dag altså en smeltedigel af mange andre nationer og repræsenterende vidt forskellige kultur, religion, levemåde med mere, og uden eet eneste problem. Kan man kalde stedet for mikrokosmos?

Gaden betegnes enten som en Ghetto, af dem, der ikke kan lide fremmede ansigter, andre kalder den for en smeltedigel, hvor alt går sammen og op i en højere enhed.

Der er naturligvis sammenstød og konflikter, men de er efterhånden svundet ind i antal og hver dag ses på de små kafeer og mini restauranter gæster fra de mange nationer, godt blandet sammen med tyskere og er dette så et eksempel på en ”ideal verden” ?

Historien om denne gade er et stykke kulturpolitik, som er værd at se nærmere på og det mest interessante er nok den måde, hvorpå de forskellige nationaliteter ser og opfatter andre.

Kunne vi nå det samme i Danmark?

JUNI 2000

Det er rystende at iagttage den udvikling denne sag har taget og jeg er meget ked af at læse i Jyllands Posten, at chefredaktøren udtaler: ” Vi har tabt, de har vundet! ”.

Den undskyldning skulle ikke have været bragt, efter min opfattelse. De viste tegninger, det startede som en lille spøg (eller var det anderledes?) er nu blevet brikker i et storpolitisk spil af dimensioner, der har bredt sig over det meste af verdenen og som forventet delt denne i to, nemlig den muslimske (arabiske) mod resten af vesten. Kulturkamp.

Selv Bill Clinton blandede sig i den overophedede debat og kaldte tegningerne for forfærdende og som bidragsydere til at skabe yderlige fordomme.

Mange af Clintons slags fremkommer med deres indlæg, der er baseret på nok 50% forkerte oplysninger, for de danske imamer (nogle af dem) plus deres netværk i den muslimske verden har naturligvis brugt lejligheden til at piske stemningen op ved at lyve groft og blandt andre rygter fortalt den muslimske verden at i Danmark var der en tegning af deres helt i form af en gris og mere fornærmende kan man ikke udtrykke sig.

PÅ den engelske BBC fremviste den danske imam Abu Bashar tegningen, der er et falsum og aldrig været vist i JP, men BBC har en stor seerskare og indslaget skabte stor vrede (forståeligt nok). De samme danske imamer fortsætter deres løgne og dobbeltspil: Til danskerne udtaler de sig til fordel for at skabe borgfred, efter at JP undskyldte, men til den arabiske verden fortæller de det modsatte.

Efter at vrede muslimer et sted i Mellemøsten afbrændte det danske flag og billeder af vor statsminister, kom flere danske biskopper op af stolene, her Karsten Nissen:

»Jeg opfatter afbrændingen af flaget som en betydeligt mere radikal demonstration end offentliggørelse af tegningerne. I Vesten har vi været vant til, at der på grov, men humoristisk vis bliver gjort grin med kirke og religion. Muslimerne – også her i Danmark – må gennem dialog gøres klart, at sådan er vilkårene altså i Vesten,« siger Aalborg­biskoppen og konkluderer:

»Mens Jyllands-Postens offentliggørelse var en uigennemtænkt handling under lavmålet, som vi som danskere ikke behøver at gøre en dyd ud af, så er flagafbrændingen direkte forkastelig. Det er i mine øjne en humorforladt overreaktion på en afmagt, som sikkert ikke har meget med tegningerne at gøre. Jeg kan godt se, at jeg som kristen kunne vælge at se afbrændingen som et angreb på kirken og kristendommen og ikke bare på den danske regerings politik, lidt på samme måde som tegningerne vel mere var ment som en satirisk kommentar til den måde, som terrorister tager Muhammed til indtægt for deres handlinger frem for et direkte angreb rettet mod selve islam som religion. Jeg vælger derfor at undlade at lade mig fornærme. I forhold til de selvhøjtidelige imamer, vi har set stå frem i denne sag, mener jeg, at det er kristendommens styrke, at den kan tåle at blive gjort til grin,« lyder det fra Hvas.

Beskæmmende at se dette billede.

Det meste kørte af sporet da den omfattende boykot af danske varer, og ARLA koncernen var den først ramte.

ARLA’s topchef måtte bede regeringen gribe ind og tage en konstruktiv dialog med den arabiske verden og helt klart passede det ikke Fogh.

Det er vist første gang et billede af en dansk statsminister er blevet brændt og vor danske udenrigsminister har god grund til at bekymre sig:

Den radikale Naser Khader blander sig også i debatten og med formaninger om, at de bedre tænkende og bedrevidende muslimer skal blande sig og lægge pres på imamerne, og det er interessant at han er af den opfattelse, at danskerne ikke skal give en undskyldning. Han mener at danske imamer skal foretage en rejse til de arabiske lande for at forklare dem om det danske demokratis værdier.

Han synes at være en stærk muslim, har vi flere af hans slags, der vil støtte deres nye fædreland?

Der gik også business i sagen og en omfattende boykot mod danske varer i arabiske lande vil være en katastrofe.

Firmaer som MAERSK SEALAND, DANFOSS, GRUNDFOS og tilsvarende har en betydelig del af deres indtjening i muslimske lande og så må vi ikke glemme ARLA og heller ikke de mange andre, der bare ikke er så store som de omtalte.

Men nu kommer knæfaldet nok, vi sælger vor ret til ytringsfrihed for penge, det er dybt beskæmmende.

Men heldigvis fik Danmark en del støtte da et hav af europæiske aviser bragte NYE omstridte tegninger. Mange medier vil simpelthen ikke tolerere, at den muslimske verden skal angribe vor ret til at tænke, tro og tale, som vi vil. De største og mest indflydelsesrige aviser støtter JP og det med andre tegninger og karikaturer, der langt mere kan betragtes som udfordrende, således en tysk avis, der bragte en tegning af profeten med en bombe på hovedet; lederen af terror og svinske angreb på uskyldige mennesker, bakket op af profetens imamer.

Det er næsten umuligt at danne sig et kvalificeret overblik over det, der er sket og som nok kan (om end forsigtigt) betegnes som en katastrofe.

Vi synes at være endt i en situation uden en løsning, som vi kan være tjent med, for knæfaldet er stort, undskyldningen fra JP er efter min mening afgivet for hurtigt og mange, såkaldte danske imamer har vist sig som løgnere og har bidraget til en yderst kritiske situation, der er uden kontrol.

Der er gravet en grøft, der er bundløs, de værdinormer, vi har troet på, vakler og muslimer verdenen over har frit slag i deres kritik. Der er stor forskel på den kristne tro og dens budskaber og på Islam, der på samme tid er lovgivende og dømmende, tro og love er uløseligt forbundne kar, og alle svar findes i koranen eller hos de fandenivoldske imamer, der tolker den, som det passer dem.

Vi skal lære at acceptere deres levevis og deres religion, endda at respektere dem og deres, men de skal ikke acceptere vores vilkår. Hvordan kan DK give en imam en humanitær opholdstilladelse fordi hans søn skal opereres i vort land og på samme tid bare acceptere at han er med til at rejse tvivl om vore normer ved at lyve groft i den arabiske presse?

Jeg finder det meget betænkeligt at en stor del af Danmark stiltiende accepterer, at mange af de rabiate muslimer, som vi har givet husly og hjælp, dolker os i ryggen, truer os med bål og brand uden at der sker dem noget.

Afbrænding af Dannebrog og billeder af vor statsminister blev daglig kost og rystede os. Vor udenrigsminister står foran sin værste prøve indtil nu og det bliver meget svært at tilvejebringe tilfredsstillende løsninger og hvordan forhandler man med religiøse og fanatiske ekstremister og uromagere?

Verdenen bliver ikke den samme og der må skabes en basis, som vi kan leve med og som ikke er dikteret af imamer, der vil skabe sig kontrol over Vesten, herunder Danmark. Islam er ikke tilpasset nutidens krav om respekt for tro og for andre religioner, derfor fortsætter striden.

EMNER TIL DEBAT

Set fra min lille pult her i Thailand rejser der sig et hav af spørgsmål, nogle er meget subjektive (mine vredesudbrud) andre det modsatte og jeg har prøvet at forme et fundament, der kan bidrage til at hjælpe mig med at forstå det komplekse billede.

Det startede med at JP overtrådte det såkaldte islamiske billedforbud. Det samme forbud synes at eksistere i kristendommens historie også, men jeg kan ikke umiddelbart finde belæg herfor.

Efter manges opfattelse var de 12 tegninger en direkte overtrædelse af forbudet og især fordi nogle af dem var satiriske. Dermed igangsattes en krise, hvis konsekvenser ingen i dag kan overskue, og det blev yderligere kompliceret af de mange tegninger, som europæiske dagblade bragte primo februar og de er virkeligt langt ”værre” end de 12 danske, men udenfor Europa betragtes Danmark som ophavsmand.

Jeg kan stadig undre mig over billedforbudet, fordi i mange muslimske lande findes der et hav af tegninger og malerier af Muhammed. Det siges at disse billeder er fremstillet med respekt for Islam og de kan købes overalt fra Marokko til Indonesien. I mange lande købes der plakater med hans billede, der hænger foran indgange og dermed skal tjene som beskyttelse og sikre, at kun gode ting vil ske i huset.

Så protesten tager sit udgangspunkt i, at de 12 danske tegninger har en karakter, der virker krænkende på muslimer og det er for mig mærkeligt at tegningerne blev bragt i arabiske aviser på et meget tidligt tidspunkt uden at det dengang vakte opsigt (jeg tror det var allerede i oktober 2005?).

Fra indledning direkte til en ”næsten­slutning” altså JPs undskyldning til muslimerne;

Efter min opfattelse er den bragte undskyldning udelukkende tvunget frem af politiske og kommercielt orienterede grupper og der er ikke sammenhæng mellem handlingen ved at vise de 12 tegninger og den nu uoverskuelige og kaotiske situation, der hersker her i februar.

99% af dem, der protesterer, har aldrig set tegningerne kun lyttet til fanatiske imamer, der er hysteriske og lever i stenalderen og som nu bruger denne anledning til at forsøge at tvinge den vesterlandske ytringsfrihed i knæ, så de kan sikre sig endnu en pointsejr.

JPs viste undskyldning er rettet bredt mod den islamiske verden, men den eksisterer ikke som en helhed, der er et utal af fraktioner og det er kun de slemme, der skal på plads.

F. eks. Saudi Arabien, der er en stor handelspartner, men som i virkeligheden er et diktatur og som undertrykker alle, der ikke indordner sig under dets islamiske normer, herunder kristne, så for dette land er dets reaktioner (hjemkaldelse af ambassadør) udelukkende rettet mod ytringsfriheden og dens rettigheder.

FEBRUAR 2006

På vore amerikanske FOX TV station så jeg forleden et indslag, der prøvede at dokumentere udtalelser fra Bush om, at det var GUD, der beordrede ham til at indlede krigen mod Irak. 

Det Hvide Hus afviser naturligvis, at Præsidenten har udtalt sig således, men indslaget skabte debat og igen for lille mig rejste det spørgsmålet om, hvorfor vi har disse meningsløse krige, hvem ønsker dem? Hvem har gavn af dem? Hvad skal de føre til? 

Det sidste men måske mest væsentlige: Hvorfor skal politik og religion blandes sammen? For det er jo her der er gået og fortsat går galt. Jeg har prøvet at se lidt på dette emne, men det er sandelig ikke nemt at finde entydige svar: 

I en stor del af den såkaldte Vestlige Verden har vi en klar adskillelse mellem de to begreber og det er lige så klart at formålet er at medvirke til at sikre sig mod undertrykkelse fra en bestemt religiøs retning, samt at der er frihed for alle ditto. 

I den muslimske Verden er der ingen adskillelse, Allah og politik er to sider af samme mønt. På overfladen er der i de fleste muslimske lande demokrati, men det er kun en kunstig fremstilling, der er i virkeligheden kamuflerede former for militær diktatur (Pakistan f. eks). 

I Vesten har vi såkaldte demokratier, men i de rigeste lande ( såsom USA) er der ren og skær kapitalisme og her er det samlede religiøse billede utroligt konfust på grund af de mange forskellige trosretninger, der er repræsenteret. 

Det er også interessant at læse sig til, at i de vestlige samfund er det for det meste de katolske og de jødiske, der stadig mener, at religion og politik hører sammen og det forbavser mig slet ikke, lad os endelige komme tilbage til inkvisitionen og heksebrænding for de fattige og de rige kan købe sig aflad og første parket pladser i kirken til højeste markedspriser. Det gælder de katolske samfund, der stadig for mig er svære at greje, men det er nemmere at forstå at jøderne (Israel) må sikre sig én retning, der står forenet mod de trusler, som de omkringliggende muslimske samfund repræsenterer.  

I Israel er der ikke plads til lighed og frihed for Loke og for Thor. Og med de sidste udmeldinger fra Iran, Syrien og delvis Jordan er målsætningen nu at forene de muslimske lande, der omkranser Israel, og ødelægge det totalt ved en krig. 

I Danmark vil vi gerne have, at det område, der befinder sig mellem staten og det private betegnes som demokratisk offentlighed, men i virkeligheden et næsten grænseløst forum for debat, valg og indflydelse på kultur, herunder den religiøse del. 

I Danmark sættes sidstnævnte begreb meget højt og vi har som eet af de få demokratiske lande en hel skole for Islam, og alle studerende får alle en meget lang snor og stor frihed, der inkluderer en kritik af os (kristendommen), men den tager vi med i købet af vor image som værende yderst tolerante. 

I Danmark fastholder vi, at der skal være en skarp grænse mellem Vorherre og Staten, og det baserer sig på opfattelsen af, at Kristendommen har dette som grundlag. 

Vi er altså én tjener med to herrer og det er ikke altid en god cocktail. Vor tro er baseret på det i biblen nedskrevne plus et hav af senere fortolkninger og retninger. Alene denne suppedas er årsag til forvirring. 

I denne forbindelse er det måske værd at huske, at Biblen er først nedskrevet i det fjerde århundrede og baseret på overleveringer samt nedskrevne ruller(evangelierne) , det samme gælder alt nedskrevet om Buddha og naturligvis meget senere melder Allah sig med koranen under armen, men her er skriverierne mere aktuelle om jeg må bruge det udtryk. 

Og hvor meget skal vi så stole på det korrekte i overleveringer? Meget lidt naturligvis. 

Ingen tvivl om, at Jesus var filosof, det samme kan siges om både Buddha og Mohammed, men at de er afkom af overnaturlige kræfter, der alene basere sig på myter og sagn, er svært at forholde sig til og det er under alle omstændigheder ikke beviseligt i modsætning til historiske data. 

I det fjerde århundrede blev Biblen skrevet med det formål at danne grundlag for den dengang nyskabte Kristendom, altså en nedfældning på skrift om indhold af det ny testamente. Vi må ikke glemme at det, vi kalder Kristendom er baseret på Jødedom. 

Blandt andet derfor (efter min opfattelse) skabtes der yderligere debat om de gamle mysteriesamfund/det okkulte/alle religiøse retninger, der alle i virkeligheden er af spirituel karakter og mange spørgsmål finder ikke svar, fordi en for stor del af samtlige religioner er uden forbindelse med virkeligheden. 

Ikke alle formår/forstår at meget er baseret på en dobbelt forståelse, idet noget er korrekt og kan tages for pålydende, andet er tankesæt, der kun skal tolkes eller accepteres som havende symbolsk betydning, de fleste præster vil have os til at tro for meget på det, de ikke selv forstår. Alenlange prædikener med lidt rod til det virkelige omkringliggende liv, bidrog heller ikke til en positiv udvikling. 

Vi endte i virkeligheden for mange år siden med det resultat, at næsten alle organisationer af religiøs karakter kun eksisterer for at gavne sig selv, det gælder ikke mindst den katolske kirke plus et hav af religiøse retninger i USA. De sidste 2 års debat i lille Danmark om Gud og Kristendommen har bidraget til en noget negativ udvikling, men også den sidste undersøgelse om de religiøse forhold i Irland (Religion og Politik i en farlig blanding) er tankevækkende og bør tjene som en alvorlig begmand til Pavestolen. 

I de såkaldte demokratiske samfund er resultatet en voldsom tilbagegang i antal personer, der tror på en religion og det er bevist, at denne udvikling hænger sammen med stigende velstand samt en uforståelighed blandt unge, at de det ene øjeblik skal acceptere videnskabelige kendsgerninger i deres naturvidenskabelige timer og i næste time skal tro på myter og sagn, der er ubeviselige.  

Men det er tankevækkende at bøger om mysterier (Da Vinci koden f.eks.) sælges som varmt brød og nu naturligvis skal filmatiseres med Tom Hanks i hovedrollen. 

Bogen med titlen: ” Helligt blod, hellig gral ” er også blevet en succes her primo det nye århundrede, uagtet at den blev udgivet for 20 år siden, hvor jeg læste den første gang og så udsendelsesrækken på BBC. 

Dengang vakte den furore, men i dag tages den alvorligt alene fordi dens postulater om den rigtige Jesus og hans skæbne er langt mere tillidsvækkende og umiddelbart acceptabel for mange, der ellers er tæt på at blive ateister.  

Det netop beskrevne er altså eet resultat af adskillelsen af kirke og stat, som de fleste vestlige nationer kender det. 

I de muslimske lande forholder det sig altså meget anderledes, for Allah er chef nummer eet for begge divisioner. Koranen er det redskab, der nøje beskriver hvorledes både samfund og individ skal forholde sig og fortolkningen er ofte overladt til ignoranter, der udlægger det skrevne, som det passer ind i deres kram og som via de ortodokse opfattelser fastholder millioner af muslimer i et jerngreb og befindende sig i stenalderen. 

Lederne af disse stater er alle milliardærer med formuer stående i Schweiz. Iran og Pakistan er gode eksempler. Formuerne er skabt ved korruption og magtanvendelse, uagtet at begge begreber strider mod koranens lov. Men den gælder jo kun de almindelige muslimer, præsteskabet er hævet over dem. 

I Danmark tillader vi, at muslimer har ret til at have deres opfattelse, herunder at blande religion og politik sammen, men kun så længe de overholder danske regler. Det er den officielle version, er det også den virkelige? 

Hvor stort eller dybt skal knæfaldet være? 

Det Danske Riges Grundlov siger, at den evangelisk-lutherske folkekirke er at betragte som den danske folkekirke, og det kunne give anledning til mange gode drøftelser, men det synes uden for al tvivl at grundloven ikke gør samme religion til en statsreligion. 

Et argument er jo nok at den lutherske udlægning om at skelne mellem landets lov og evangelierne ikke er entydig? 

Det påstås at Kristendommen forsøger at skelne mellem lov og religion, men at begreberne ikke kan adskilles, men de må heller ikke sammenblandes, så hvor er vi med dette argument? Havner vi en dag i den situation, at præsterne prædiker politik ved søndags­gudstjenesten og på Folketingets talerstol gøres der en indsats for religionen? 

Hvis man nu prøver at rette sin opmærksomhed på de andre religioner, ja så bliver billedet ikke mere skarpt, måske tværtimod. 

Det vil tage lang tid at prøve at forklare de mange religioner og kulturer, der er i den verdensdel, hvor jeg bor nu. De er i sig selv et studium, og vi skal ikke mange år tilbage herude i historien førend sammenblandingen politik og religion førte til krige af en brutalitet, vi har svært ved at forestille os. 

Som afslutning igen et argument brugt i et tidligere månedsbrev: Der er ikke nogen løsning på den konflikt, der er i gang. Vi vil ende med én stor og lang krig mellem Islam og samtlige kristne trosretninger forenede og jeg kan frygte for konsekvenserne, særligt for vore børnebørn.  Det er ikke klogt at blande hverken Gud eller Allah ind i politik.

Det var fint at konstatere, at Jyllands Posten ikke overtrådte reglerne, da de viste os en tegning af profeten, men mage til idiotiske argumenter, fremført af en evnesvag muslim (imam Raed Hlayel fra Århus) i både interviews og ved møder, skal man lede længe efter, da han efter at tegningerne var bragt, førte sig frem med tåbelige protester. 

Hvorfor sendes han ikke retur til Libanon, hans hjemland, hvad laver han i Danmark? Han har intet at gøre i et samfund, hvis regler han ikke hverken kan eller vil forstå. Han er udelukkende i vort land på grund af velvillighed fra danskernes side. Det er et privilegium at få dette tilbud, det er ikke en ret, og tilbudet omfatter ikke retten til at kritisere vor religion, som han gør det. 

Under mit ophold i Danmark var debatten hed og med stor undren fulgte jeg de mange indslag herunder det åbne protestbrev til Anders Fog Rasmussen om at gribe ind. Brevet kom vist fra 11 ambassadører, der repræsenterer muslimske lande i Danmark. 

Svaret var fint fra AFR. I udiplomatiske vendinger kunne det læses som:  ”I har ikke fattet en døjt af, hvad frihed betyder. De fleste af jer repræsenterer samfund, der stadig befinder sig stenalderen, hvor jeres folk undertrykkes og udsættes for tortur”. 

Igen må jeg udtrykke min foragt for disse personer, der altid har to ansigter. Naturligvis må profeten og hans hellige skæg tegnes eller males, i Iran kan man på alle tankstationer købe streamers med hans billede holdende koranen i den ene hånd, der kan købes store plakater med ham og han er malet og tegnet gennem århundreder af et utal af islamiske kunstnere. 

Men i Danmark, nej! Hvorfor tager de ikke tilbage til deres egne samfund, hvor de kan bestemme selv, eller rettere spurgt, hvor de tror, de kan bestemme. Nej bedre blive her som salonmuslimer.

Men debatten kører af sporet, indførelsen af den såkaldte euro-islam volder store problemer, se senest alle urolighederne i Frankrig. 

Jeg kan i denne forbindelse varmt anbefale Leif Davidsens sidste bog: Fjenden i Spejlet, den er yderst velskrevet og rammer plet i beskrivelsen af nogle af kerneproblemerne. 

Jeg oplevede også at  danske muslimer udsendte dødstrusler mod avisen og tegnerne og jeg håber sandelig at Danmark ikke viser nogen form for den sædvanlige blødsødenhed, når de finder bagmændene. Ud af landet med dem eller fængsel på livstid, de kan selv afgøre. 

EN INTERESSANT HISTORIE 

Her er en sand beskrivelse fra et land i Europa: 

I marts 2004 standsede færdselspolitiet en bil for en mindre forseelse. Ved at rutinetjek fandt man ud af, at manden, der kørte bilen, var eftersøgt af Interpol for at have deltaget i terroraktioner, og så rullede bolden. 

Chaufføren var medlem af et netværk af unge muslimer, der er terrorister og de findes i små grupper i stort alle lande i Europa, hvor de har celler. 

Straks efter, at politiet havde konstateret mandens sande identitet gik de i gang med en storstilet razzia i landet og fandt ud af, at cellerne opererer elegant, at medlemmerne arbejder med falske papirer, at de er illegale flygtninge, de har store våbenlagre og de har tætte forbindelser til bander, der via indbrud skaffer likvid kapital til opretteholdhelse af livet plus penge til terroraktiviteter.  

Medlemmerne rejser flittigt til deres muslimske hjemland, og herfra besøger de hovedbagmænd i Saudi Arabien eller Syrien, der planlægger angreb, som dem vi har set, blandt andet i Madrid og London. Landet kunne være Danmark, men det er Belgien. Begge eldoradoer for terrorister på grund af vor afslappede holdning. 

I forbindelse med mine år, hvor jeg arbejdede for amerikanske selskaber, måtte jeg prøve at sætte mig ind i den mentalitet, der præger det Store Lands tankegang og handlinger, og i den forbindelse pløjede jeg mig gennem en stor bog, erindringer skrevet af den tidligere amerikanske udenrigsminister James A. Baker III. Senere har jeg fulgt emnet op ved at læse diverse selvbiografier, skrevet af amerikanske præsidenter, plus andre relevante bøger om dette vigtige tema. 

Det var/er spændende læsning fordi James Bakers år var præget af den periode, hvor den amerikanske holdning til Mellemøsten blev lagt. Han var dybt engageret i kriserne og hans redegørelser og dokumenter er ret enestående. 

Den amerikanske udenrigspolitik er i princippet baseret på at opretholde venlige forbindelse med fremmede regeringer og prøve at forstå deres politik selvom denne ikke altid er forenelig med amerikanske holdninger eller af og til ikke acceptabel. 

Det præger den amerikanske tankegang at den er ret snæver – baseret på dets vedtagelse af amerikanske værdinormer – og det er derfor evident at hovedproblemet ved dets udenrigspolitik er, at amerikanerne ikke forstår at indrette sig på diplomatiske relationer med lande, der kulturelt og socialt er dybt anderledes end de selv er. 

De har også misfortolket visse situationer, som den jeg omtalte i Iran i sidste månedsbrev, hvor Shahen var USA orienteret, men befolkningen var ikke med ham, de ville hellere have Khomeini og det var en fejl at USA ikke kunne læse signalerne, der var tydelige for os, der boede der i 70erne. 

Da vi havde perioden med den såkaldte kolde krig, var hovedproduktet for alle kommunistiske lande, at søge at ”sælge” kommunismens ideologi og på mange fronter havde de held med sig. Jeg kan bare minde om studenteroprøret i Paris (1968?) små ditto krusninger i Danmark, så på én måde fik de accept for tankegangen hos den nye generation. For dem var det lige meget, hvorledes den rigtige baggrund var, de var bare trætte af systemet, som det hed. 

I Iran lykkedes det for kommunisterne at ”kapre” landets eneste venstreorienterede parti og forvandle det til en religiøs krigsmaskine, der førte anti-USA kampagner, godt støttet af Sovjet og resultatet blev altså Shahens fald og ind kom fanatikerne. 

Inden da havde vi set sammenblandingen af politik og religion, som den kom til udtryk i Palæstina og andre steder i Mellemøsten, altid styret af Hizbollah bevægelsen.  

Den er, under mange forskellige navne, bag den fanatisme, der er uforståelig for USA og for os og dermed har vi et problem, der er næsten uløseligt, alene af den grund at de krav fanatikerne stiller til Vesten er komplet uacceptable. 

USA og nogle af dets allierede er nu et erklæret mål for den fanatiske muslimske vrede og det er en situation, som James A. Baker III også kæmpede med, fordi USA har brug for olien i Mellemøsten (alle muslimske lande) der har brug for dollars, lederne skal fastholde den islamiske tradition, men skal også prøve at modernisere deres lande og forstå den vesterlandske ideologi og tankegang. 

Det i sig selv er en krig, fordi der her er en situation (igen) som vi ikke altid kan forstå, og det er forholdet til sandheden, der ofte indebærer en fortolkning. Lad mig give bare to eksempler fra mine år i islamitiske lande: 

Under Ramadan perioden må man ikke indtage føde eller drikke fra solopgang til solnedgang. På universitetet, hvor jeg arbejdede, var der i kantinen under Ramadan sat et sort klæde op, der adskilte 25% af kantinen. 

Bag forhænget forsvandt nogle af professorerne i frokostpausen og da jeg nogle gange fik lyst til at se, hvad der foregik bag det sorte forhæng, ja så opdagede jeg at de sad og drak cola og nogle røg. 

” Hvordan kan I gøre det, der står jo i koranen, at I ikke må?” Svar: Mr. Ole i koranen står der, at vi ikke må drikke vand, der står ikke noget om cola! Ryge? Vi ryger ikke, for I koranen står der, at vore læber ikke må berøre tobak, men vi placerer cigaretten mellem ringfinger og langemand, former en tragt med tommelfinger og suger, så vore læber berører ikke tobakken. 

En sød måde? Tja, de viste allerede dengang, uden at være fanatikere, at man kan bøje og tviste hver en sætning i koranen og det er netop det, de nye mullaher gør. De fortæller muslimerne, hvorledes de opfatter koranens ord, de indoktrinerer, de manipulerer og lyver, fordrejer kendsgerninger, og hvordan skal man så påvirke de mange muslimer for at få dem til at forstå, at vi ikke vil dem noget dårligt, vi vil bare have et forhold landene imellem, som vi alle kan leve med? 

Dette er en hæmsko for USA, og hvis man heller ikke umiddelbart er tilhænger af amerikanske værdinormer, ja så ses det, at det er svært at komme videre.  

Det er derfor (igen) rigtigt at James A. Baker III forudså, at ”krigen” i Mellemøsten ikke bare er baseret på våben, det er også et spørgsmål om, via medier, der ikke er kontrollerede af fanatikere, at søge at påvirke de intellektuelle og så indefra få dem til at påvirke den unge generation, der nu ofte er et let bytte for de gammeldags Mullaher, der kører i eet spor. 

Men om det kan lykkes?  

Den nye iranske præsident og hans søn har gennem en relativ kort årrække via korruption skaffet sig for en formue på 3 milliarder dollars, der står i Schweiz. Så ud kom Shahen, der blev beskyldt for at stjæle penge fra Iran, nu sidder idioterne på pengekassen i stedet, så hvor langt kom vi i grunden? 

Lad mig så afslutte mine mange kommentarer om krisen i det danske samfund, den dualistiske holdning, hvor mange flere en de officielle tal giver udtryk for, giver Pia ret, men ikke tør sige det offentligt, med dette forslag: 

Lande, der ønsker at samarbejde kan gøre dette blandt andet baseret på et fint begreb, der hedder bilaterale aftaler. I disse kan aftales, at borgerne i de to lande har samme rettigheder og forpligtelser. 

Så den danske udenrigsminister bør kalde ambassadørerne fra lande som Tyrkiet, Iran, Irak, Pakistan og alle de andre, hvis borgere vi huser og aftale med dem at en dansker, der bosætter sig i deres land, har ret til: 

1.  Socialhjælp fra den dag, han og familien ankommer 

2.  Hvis ikke samme dag ret til familiesammenføring 

3.  Fri bolig  og tilskud til indkøb af nødvendigheder: 30 ” TV eller bedre et Home Movie Theatre 

4. Tilskud til alle andre nødvendigheder med ret til at overføre samme kontanter til familiens underhold i Danmark 

5. En dansk kirke 

6. Eventuelle lovovertrædelser skal behandles efter dansk lov 

7.  Danske fængsler med dansk service: narko, alkohol, TV, mobiltelefoner, efteruddannelse, plus alle de andre benefits 

8. Tolke, der taler dansk

9.  Gode hospitaler, der også skal tage sig af 

10. Mine familiemedlemmer, når de har behov for en professionel behandling

11.  Respekt for afholdelse af danske helligdage 

12. Dansk skole med dansk undervisning, dansk avis, radio og TV kanal  

13. Respekt for dansk adfærd: Tidlig sex, narko, alkohol, social omgang i bred almindelighed og andre gode vaner 

14. Respekt for alle punkter i den danske bistandslov, som jeg kender bedre end biblen

15.  Jeg skal ikke lære landets sprog eller blive en del af det, jeg har krav på oprettelse af et dansk samfund, fungerende på danske præmisser 

Når de pågældende lande underskriver en aftale, der sikrer danskere samme vilkår, som de har i det fædrene land, får de muslimske gæster i Danmark tilsvarende rettigheder, som altså respekterer Islam med alle dets kringlede tilknyttede rettigheder. 

Indtil disse aftaler er underskrevet, må vi desværre bede om, at alle udenlandske gæster forlader Danmark, returnerer til det land, de kommer fra og hvis vaner og skikke de elsker højere end at være i Danmark, og de er velkomne igen, når aftalerne er på plads. 

Men lige så enkelt mit forslag fremtræder lige så umuligt er forslaget at gennemføre. Når jeg alligevel bringer det frem er årsagen den enkle, at jeg er nervøs for udviklingen i mit fædrene land. 

For nogen tid siden så jeg en artikel på Internettet skrevet af en italiensk professor, der kom med en interessant redegørelse. Hun skrev; Tag et Europakort, tage alle lande, der nu huser muslimske flygtninge og brug 2 farver. Landets oprindelige befolkning markeres med gul og de nye muslimske borgere markeres med grøn. Danmark har 5,335,000 indbyggere hvoraf de cirka 200,000 er muslimer. Den oprindelige befolkning har en tilvækst på 0,3% muslimer i snit 3%. 

Gå 5,10,20,30 år frem og beregn for hvert interval ændringen af farverne på landkortet. 

I hendes hjemland Italien er der en tilvækst for de oprindelige italienere på 0,1% og en tilvækst i muslimer på mere end 3,2%. 

Pakistanere har i snit en tilvækst på 5%. 

Så om 25 år er 20% af København udelukkende beboet af en type personer, der minder meget om muslimer (se, jeg skrev det ikke, så det er ikke en racistisk udtalelse) og hvor vi allerede i dag ser problemerne, men uden at gøre noget ved dem. 

Og prøv så bare at tage de andre større byer og lav en beregning på intervallerne, færre danskere, flere muslimer, velkommen! 

Det er jo en rar lille øvelse og når den kobles sammen med de oplevelser, man herude får af den måde Danmark tackler de muslimske problemer på, ja så er der ikke noget at sige til at Pia har noget ret og at Mogens Glistrup kommer 20 dage i fængsel for at sige sin mening om visse muslimer i Danmark, det er en skandale, på samme tid som mange lovovertrædere af langt grovere karakter går fri. Danmark skulle skamme sig. 

Men det er da glædeligt at læse at den muslimleder, jeg omtalte for nylig nu endelig er fængslet, er der håb forude? 

KLOGE ORD 

Det er utvivlsomt, at det danske folk i sin lidenhed er et højt begavet folk 

GEORG BRANDES 

OKTOBER 2005

SHEIK OMAR BAKRI MUHAMMAD

This Islamic leader lives in London under comfortable circumstances and he is the founder of two fanatic Islam movements, the first one called HIZB/UT/TAHRIR, and in England British Muslims are cuing up to become members and support his many anti attitudes, the latest one being death threats against all Jews. This organization represents a huge threat to all democratic countries and now he is trying to establish a network in Denmark, recruiting members from our universities through a newly established second movement by the name AL-MUHAJIROUN, which the Danish Government is trying to ban from all activities in Denmark.

He is trying to recruit potential members from the easiest part of the population being 2nd generation emigrants with a very negative attitude towards the well established society and the aim is to destroy it and replace it by an 100% controlled Islamic State. The major basis is as usual with these fanatics, The Koran, claiming that it represents the only 100% true way of living and the sooner we can destroy the existing society the sooner we will all be happy. In other words back to the Stone Age. Just look at his list of punishments to replace the present Danish criminal laws.

In a recent interview he says that the aim of his organization is to get the Muslims and their supporters in Denmark to destroy the present Danish society, which has no true values and replace it by a 100% controlled Islamic State.

His final aim however is clearly to establish yet another source of income which is to be used for the support of JIHAD the holy war. This on top of many other organizations in Denmark, which under false pretence are collecting or stealing funds to be send to PLO, which at the moment needs more funds than Bin Laden.

It is a sad but well-known fact that in Denmark a major part of persons using several false personal ID cards gets paid social contributions from as many public funds as they can access. A rather large portion of these are transferred, completely legally from Danish Bank accounts to accounts holders in Muslim counties, from which a big part again is transferred to PLO and Bin Laden accounts, now being used for the financing of terror actions.

I wish that my country would utilize interviews like this in a final move to get rid of all similar organizations, which are now financially supported by the Government and at the same time stop all transfers of Danish Governmental funds being paid to PLO under a false heading.

I have found one statement written by an American expert by the name Rachel Ehrenfeld, who works for the Center for Studies of Corruption, based in New York. According to sources she is a leading expert in her field and has written two books on the subject, EVIL MONEY and NARCO-TERRORISME. In the first mentioned she has this information about Arafat:

He became a leader of the PLO and 1969 and at that time the basic foundation was already in place, which took PLO to become the richest terror organization in the World. The funds came from smuggling of heroin, hash and opium as well as cocaine from the Beka valley in Lebanon to Europe and other places.

The PLO used at that time the most important Islamic Bank by name of Bank of Credit and Commerce International, which –among others- was used to whitewash funds from the narcotic trade as well as sales of weapons. Superior International Banks closed this bank in 1991. The closing gave severe problems to PLO.

Later documents revealed that this bank (BCCI) has received funds under the headings, support for development. The sums in this bank were gigantic, but it could not be 100% identified how many of these belonged to PLO; however at the same time it was disclosed that Arafat has “fat” accounts in Swiss Banks. It was already at that time clear that PLO an Arafat as a person had established big funds coming from corruption, return on business investments, black mailing and frauds, but also several countries paid funds to Palestine as aid for a developing country.

These increased heavily after 1993 (The Oslo Agreement) and we now know that about 40% of these funds alone have been used for terror purposes and have been transferred to Arafat’s personal accounts in Switzerland. According to a survey made in 1993 and in 1994 minimum 200 Million USD are transferred every year from said contributions to his private accounts, and the recent disclosure of documents taken from the PLO Headquarter in Palestine reveals that Arafat has financed the suicide bombers by his private funds as well.

Let it also be mentioned that a major part of the funds paid to Palestine, including funds from Denmark of course, have been used to finance terror organizations in other countries, Syria and Lebanon.

Did Bob Dylan also sing: “ When will we ever learn?” and his famous song: Where have all the flowers gone?

This terrorist was some years ago awarded the Nobel Prize for Peace. Along with the prize and international recognition comes a fat cash payment. It is not a large irony that the money for a PEACE prize is used for terror against the same people, who awarded the prize? I wonder how the Nobel Committee Members feel today about this?

The Oslo Process, aimed clearly at an exchange of land in return for peace with Palestine, proved to be a failure mainly due to a lot of wrong decisions made by Arafat. The at that time in office Israeli Prime Minister Barak, gave huge offers to Arafat, but he did not accept them but intensified his efforts to turn all of Palestine against the Israelis and the United States of America.

In an interview a few days ago on the CNN channel a very well known and respected journalist told, that since September last year, he has been several times in the area had has heard the many TV speeches of Arafat. In English he condemns the terror actions and advocates for peace in order to keep on a friendly foot with Bush but in Arabic he calls for terror actions against all Jews and Americans as well, declaring Holy War against them.

Today we know that his wrong actions cleared the way for the election of the present Israeli PM Sharon, who is for 100% war not peace as long as he decides. You just need to look at his background and actions, when he was the Minister of Defense and see what he did in the refugee camps in Shatila and Sabra back in 1982. Sharon is a bloodthirsty general not a politician.

It is however not fair to put all blames on Arafat, many faults are to be found within Israel as well and also in The USA, being the largest financial supporter of Israel with yearly contributions of 3 Billion USD. Many Americans now support a drastic change in these transfers.

USA

The USA plays a vital role in this game, which they cannot control anymore. In his election campaign Bush made it clear that he would under no circumstances involve his country in this conflict, which at that time was already escalating. Powell’s tourist trip some weeks ago proved to be a 100% failure.

Like many other nations USA do not clearly understand that these two nations (Israel and Palestine) do not wish peace. The actions from both sides are based on a hate so intense, that it is beyond our beliefs. Just look at the many pictures rolling over our screens these last months. Look at the destruction of civilian targets, of properties and innocent persons and you start to wonder if this is what the Gods want?

Just look into the trap Bush fell into. On day one, when the Israelis went into the Palestine cities and refugee camps, Bush ordered Sharon to stop and withdraw. Just one week after he was forced to support the actions and gracefully give Israel ample time to fight the terrorists.

Of course the whole situation in that part of the world is not an easy game to play for any American President. He needs his Arab friends with the oil; he needs financially to support many countries in that region, like Egypt that gets some 2 Billion USD a year. Bush is not a patient person; he acts too much on emotions and a need to show the Americans that in spite of his poor election, he is the best choice, so the personal ambitions surpass reality.

THE SOLUTION?

Is the immediate answer for other countries to force a solution into place? International armies to go in stop the war and then control the parties in order to secure at least some peace like we have seen in Bosnia and other States? No not alone. We need to understand that the present crises represent an extreme complex and difficult scenario to handle. The two nations are deadlocked in this conflict/war and still nobody has the right answers.

There are no solid perspectives in this war and it is hard to identify the right solution unfortunately for all of us. Many countries are now speaking of trade boycotts of Israel and or diplomatic sanctions, but will those help much against the deep hate between these two fighting countries? I doubt it very much.

I try to see if it is possible to find some similarities to the situation, we had in Afghanistan some months back. At that time the whole free world supported the attempts to move in and get rid of the awful Islamic regime controlling the country, which also had and still has a lot of people being completely innocent and some of the victims of war as well.

Now Israel is moving into Palestine in order to identify and eliminate terrorists, what seems to be different? As all Muslims Arafat and his next in command speak with two tongues, they tell us something, we the softhearted and weak nations (we are weak according to them) and then they turn 180 degrees around and kill. The last sides of the face they show is the true one do never ever doubt that. They are dangerous people, who do not care about others.

The major problem for many to understand what in reality is going on is not only the thin line between truth (the real one that is) and the lies, but it adds to the total confusion the ways the facts are being edited and shown on the screen, edited to serve own course never mind the truth of the matter.

Ole Casthoej

Chon Buri, Thailand

The many sad events over the last decades represent for certain solid reasons wondering in which direction the two different worlds are moving, on the one side the increased demand for improved democracy in all Western countries and the relaxed atmosphere it brings along and then the fact that Islam is the fastest growing religion in the world, a religion not respecting democracy. I can hardly eye any Islamic State governed by democratic rules.

In Africa alone 5 major countries are Islamic with a total of 192 million persons. None of these countries is a democracy. On top you may add some small countries as well. Also in these countries we find corruption all over as in many other Islamic countries.

In my home country, Denmark, the government now talks about closing down 25% of our churches since they are not being used too much anymore. The religion as a strong base for moral and ethics is slowly losing ground apart from some Catholic countries. In the name of democracy we open our doors to all religions and allow them to establish their own churches including Mosques in which they preach against us, reference to my previous article about Bin Laden. Are we being ignoramus all of us? Do we really close our own churches and allow the Muslims to build a Mosque from which they can continue to preach against the Danish and other democratic societies?

After September 11th we have learned that many mosques in other countries served as an information center for Bin Laden even showing his video clips. From same mosques he recruited soldiers for his cause.

I have had the privileges to work in Islamic countries for a total of 6 years, which presented an excellent opportunity to get to understand some Islam and for the last 7 years I have lived in a part of the world, where the Islamic dominance is great.

So I have in all modesty some practical experience to support my sometimes rather strong viewpoints about Islam, which still to me represents the most dangerous religion in the world, the most corrupt and ambiguous as well.

Among the neighboring countries close to Thailand we have Indonesia, the largest Muslim country in the world and Malaysia, both countries having tremendous problems even if very different. Indonesia is close to bankruptcy after the previous presidential family has robbed the country for billions of USD and at the same time the local TV stations showed the president and his sons praying to Allah 5 times a day. His daughter cannot pray so she had more time to steal monies from her fellow countrymen and the last amount paid into her Swiss Bank account before she was stopped was a modest sum of 150 Million USD coming from one transaction only in connection with the construction of a large Power Plant, controlled by her company. Allah is great.

Malaysia is not a democracy but a dictatorship ruled by a man, who is in complete control and most likely one of the richest in the world. Rumors have it his money comes from corruption and it is interesting to notice that his country welcomes funds from other Heads of States, being funds stolen from the respective countries and they include corruption funds as well of course. When you see the Malaysian TV here in Thailand, you see the Malaysian (Islamic) President dressed in his Muslim outfit and talking about the Islam in strong terms praising its many virtues. I have been very often to this country and once you know somebody there over a period of time, the truth about the real Malaysia surfaces, not the advertising shown here on all major TV stations: Malaysia, truly Asia. That is very close to being an insult to the true Asian countries.

At the same time the President, Dr. M. advocates for freedom and democracy his police are cracking down on anybody who dares to contradict him and they are jailed without proper legal hearings and can rot in jail, he could not care less. On some of the Malaysian Islands, Bin Laden has some of his soldiers being trained. Yes Allah is great.

A few nights ago I saw a feature documenting that in Pakistan (where I worked for 2 years) they still kill women, who are suspected of committing adultery, they stone them to death, and a man can have his wife killed for any other reason as well and he will not get accused and escapes persecution. The Pakistani President was interviewed and asked his opinion about this tradition and he supported it with a big laugh. In Muslim countries women have no rights; they are not even considered animals that are the law. Bush supports this President. Allah is great.

According to Anthony Weston’s A Rulebook for Arguments, my statements above are most likely too personal/sentimental and that is of course not a good base for trying to understand why Allah is so great, so I have tried to look into some more facts about Islam.

More than 1.3 billion persons are Muslims and the amount of believers increase by a rate making Islam the fastest growing religion in the world. 80% of the “fans” are outside the Arab world the major part of these 80% live in the States. Even if Christianity is still the largest religion in the world with some 2 billion supporters my view is that soon that status will change due to the high birthrate among Muslims plus a high amount of conversions.

When looking at some historic facts about Islam, which is 1400 years old it seems that a crucial year for this religion is 1606 in which the Ottoman Empire started to break up. The Persians put a lot of pressure on the eastern front of this empire, so it was forced to relax the pressure on the west front meaning a peace treaty with Austria. I refer to the so-called Sitvatorok Treaty. This was the first time the Turks had to deal with a Western power and based on Western conditions since prior to that all agreements were made in Istanbul and 100% based on Islamic conditions. Nobody at that time would have the foresight to imagine the amount of consequences this Treaty would lead to.

700 years prior to 1606 the Islamic world represented what was considered the true civilization and a base for religious tolerance and this picture changed completely turning same Islamic countries into poverty and political nonsense. This development formed a splendid base for a complete change of power a chance utilized by many fanatics.

In his book “What went wrong?” Bernard Lewis describes in many details about the true effects of the Western culture, which over a period of more than300 years (from 1606 and onwards) on the Islamic countries. Lewis claims that we are being victims of our own culture and I tend to agree with him. Lewis is a historian from Princeton University. The Muslim nations “imported” our Western ideas regardless of their character believing they represented better values, but the fact is that a major part of the Muslims remained poor and totally powerless. Their own government, often backed by Western countries, became corrupt and repressive.

We know from Christianity as well that when poor and without influence you turn your eyes to religion in order to find comfort and support and you thus allow the priests or Mullahs a tremendous power over you. One should also consider that in most Islamic countries a major part of the population is illiterates, the Mullahs, who have a free hand to build or destroy, easily seduce them. The latter scenario we saw in Afghanistan where the Taliban during their period set this country back by 50 years.

The increased Western influence was not accepted by all and especially was not welcomed by what we later called fundamentalist movements. They became actually very strong which was clearly seen in Iran in 1979 when the Shah was overthrown by a well know Ayatollah heavily supported by The Muslim Brotherhood and later we have seen the Taliban in Afghanistan. These groups are today the real enemy plus the supporters of same of course that being an Islamic State or any individual person.

If not before we all know by now that a major part of the Islamic States represent regimes which do not respect human rights and for certain not have in mind to accept any kind of democracy or modern ideas.

The basics are simple to learn for outsiders looking at Islam. Islam means 100% submission to God (Allah in Arabic). The inspiration for the Koran came from all the wisdom from the prophet Muhammad, who passed on his views to his followers, who then wrote them down and they all formed the Koran, which consists of 114 suras (chapters) and they represent interesting reading.

Unfortunately like in any other religion some verses can be taken out from a context, then “translated” or transformed by the fundamentalists into dangerous messages the worst ones we have seen many times now since the September attack.

These days we see the suicide bombers killing innocent people, fighting for freedom and killing innocents but they themselves go straight to heaven, how far can these fanatics get by their own translation and perception of the Koran?

Looking at the future trends can scare me. Being the fastest growing religion in the world at the same time that our beliefs in religion are being reduced, the final result will be that the amount of fanatics (fundamentalists) will increase and the question is how do we handle this? Which methods to use?

The terror actions will continue, one way or the other, somewhere at all times, because the peace, the liberal countries is seeking is not acceptable to the fanatics and we cannot accept their terms. This is best seen in the conflict or war between Israel and Palestine, the present state of affairs having lasted for more than 10 years by now.

How many times did we see American Presidents or other top state executives claim, that NOW we are a close to an ever lasting peace treaty between these two enemies? In almost every news-transmissions on the TV for the last year, except for September and the later Afghanistan clean up, we see and hear about this conflict to the point you get tired. The truth of this matter is that nobody is really interested in a peace, like they were not interested in peace in Northern Ireland for close to 700 years.

Israel gets a heavy support from the States from American Jews and they get (buy) weapons from the USA as well and the American weapon industry does not complaint about that. Palestine gets a tremendous amount of financial support. From the Arabic countries alone they get 50 million USD per month, they get voluntarily financial contributions from almost all other countries, including Denmark plus weapons from Iraq.

The previous Secretary of State James A. Baker, III has written a very interesting book, published in 1995 titled The Politics of Diplomacy. He too of course has been on numerous trips to the Middle East in order to assist in getting close to a peaceful situation among all these different countries. In one of these meetings with the King of Saudi, the King told Baker that he would like the USA to serve as a catalyst for peace helping to get a settlement of the Arab-Israeli conflict, but that the main headache in the region, the crux of all the problems, is the Palestinian-Israeli case. This gives Saddam and others like Quaddafi material on which to promote themselves. This must be solved. That meeting was in 1991 and the problem is still not solved.

Is the answer war? To declare war on all terrorists? Mr. Bush thinks so and just to make sure he is well covered he has already told the world that the next potential targets would be Iraq and then maybe North Korea. Israel will handle Palestine, while Bush remains passive, a role that suites him well but most likely only momentarily, he needs to act.

Or is the answer for Bush to stop the support of Israel, because this support angers the Muslim world in general terms but especially the fanatics? Would it ease the pressure if the sanctions against Iraq were stopped because Sadam Hussein and his top people are not harmed, the poor population is hit and they are Muslim brothers?

Is the West facing a situation where the Coca Cola culture has no real value anymore and the major reason that a lot of Christians convert to Islam? Islam represents according to many all the old virtues, the ones we seem to have lost. So the same Allah, who is great, supports the good Muslims and also the fanatics, who are killing innocent persons in his name? The Christians did the same a long time ago, so we cannot really oppose to this can we?

Right now we, the Western world support the warlike scenarios, but do we realize that we only create an increased amount of hostility?

There is no simple answer to these questions, so most likely Bob Dylan was right when he sang that the answers are blowing in the wind?

Ole Casthoej

Chonburi Thailand April 2002