(THAILAND/RELIGION/DEMOCRACY)

AND GENERAL CONCLUSIONS

Back to Thailand

Let me summarize; The Kingdom of Thailand is based on these three institutions The Monarchy, The Sangha and the Bureaucracies (both military and civilian). It is a fact that both the Monarchy and Bureaucracy have always tried to shape the Sangha and turn it into organic to suit their political ambitions and the combination of Monarchy and Sangha always come in handy at times marked by social unrests, it is de facto the strongest controlling instrument for the Elite. Some scholars also touche on these issues for the Thais; The Royal Institution, the Patriotism and the Nationalism and at best the first mentioned is the most respected at the moment where as the two latter, as far as I can judge, are instruments masterly played by political parties and with limited connection to the real problems of the Kingdom.

Another significant observation is the everlasting struggle power between the bureaucracy and the military using all powers represents total hindrance of establishing a real democracy in Thailand. As long as the question of corruption all over is never dealt with once and for all by appropriate manners Thailand will never prosper. The Thais in general terms accept corruption as a natural part of the daily life and their admiration for persons, who steal money from them, is proportional with the amounts of corruption. The front runner is the police.

I will abstain from writing about this first stone of the most important institution The Monarchy. It is not considered to be proper and anyway correct information is not available in Thailand. Any true comment or fact is forbidden published so one needs to go abroad to establish the whole story about the richest Monarchy in the world with more than 8 billion $ in assets and a yearly tax free income in the high end plus the fact that all expenses for the royal household seems to be paid from The Ministry of Finance. The total amount is more than 7 billion THB per year according to information published by The Ministry of Finance. This fact is actually unknown to the average Thai, who believes that The Monarchy is self supporting.

However it is for an amateur historian like me extremely interesting to study the many faces and models of Thai Kings formed by sources from outside of the Kingdom. Again Thailand has hardly its own identity almost everything is copied or imported from abroad, but Thais reluctantly admit this of course that is understandable.

I have previously written about The Sangha, but wish to remind the readers of one important factor only, The Sangha is officially considered as an instrument for ideological indoctrination. Most of the Sangha acts have been state-initiated and enforced demanding that the views of the Supreme Patriarch reflect the political landscape. However the wish from the State to control the Sangha changed during the 1990ties (with the increased development of commercialism and consumerism). Changes in the socio-economic those are necessary to become a modern state and an active member of the global world. As a result the “Thai Buddhism” has now many faces. Another negative development since 1990ties is the participations of monks in conspicuous consumption and commercial activities. In Thai it is called Phuttha Phanit.

Very sadly an increasing amount of monks and monasteries are deeply involved in dishonest business and some monks promoted as super TV stars selling commercial products that are 100 % fraud. So where is the future of the Thai Buddhism?  In which direction is it heading? I can understand that the young generation is not interested in Buddhism and all the fairy tales that have no connection to reality. You teach the new generations science and want them to believe in the serious purpose of the monks at the same time some monks in general terms are not worthy to represent the Buddhism? The well known Monk Santikaro Bhikku wrote an article in “Asia Week” (1999) where he explains that money greed from the monks are eating up the true values of Sangha. To the money greed you can add temples embezzlements, drugs and sex scandals (15 % of the monks are drug addicts).

No wonder that the management of the Sangha Institution is looking for ways how to reinstate the pride, respect and authority of Sangha. My comment: They are facing a task close to the impossible unless they realize that the world is now active in the 21^st century. Read more under the heading Buddhism below. Buddhists traditionally consider monastic life to provide the environment most conducive to advancing toward enlightenment, and the Sangha is responsible for maintaining, translating, advancing, and spreading the teachings of the Buddha. So is the corrupt elite and government officials living in accordance with the teachings of Buddha?

REMARKS on the Bureaucracy

That actually is just a prolonged arm of the previous Absolute Monarchy.

When producing essays/articles about Thailand one faces a problem that is very similar, but 100 % identical to same in Singapore. When Dr. Lee transformed the previous part of The British Empire into a Republic he had a tremendous power, which never made him corrupt but it went straight to his head. Any opposition was swept away from the scene and anybody who did not agree with him or his policies faced problems from losing job to be thrown in jail. No mercy at all was his motto. He made a deal with his people. You give me your soul and I guarantee prosperity. A Faustian sort of deal I guess. Result; even the labor force is well educated almost all bilingual and well trained/mannered. The list of positive results is long but all good things in life come at a price; Civil rights are close to none existing, the press is loud mouthpiece for the Singaporean government, any foreign newspaper or magazine critical of the Republic are banned and even articles from writes abroad can be censured. The government is paranoia and therefore is reinforcing the social cohesion.

So there are some similarities to Thailand, but again we need to make segregation. In this context I refer to Max Weber a scholar of modern sociology, who is considered as one of the best within his field. His theory about methodology is famous, rational means to rational ends, and one important factor is how to estimate or ensure the effect of means. OK I know Durkheim did same, so leave that discussion for a better time.

In order to get to Rational Ends the government will use Rational Means. But how to define the value of each mean is the good part of the equation. In Thailand the major means are a pack of lies, manipulations and to avoid any kind of proper education. No wonder the poor Thais are easy targets for scrupulous politicians.

Considering that the Bureaucracies of Thailand are the backbones of her body to keep her standing, it is very difficult to create a professional government apparatus that can separate personal interest from the ones of the Kingdom. Max Weber studied this and called it “instrumental rationality” which I find a very diplomatic expression. Not too long ago civil servants in Thailand were considered hands of the Monarchy and the change in 1932 did only have limited effect until 1993 where Chinese businessmen removed the generals (hands of the Crown), from the absolute power but only 16 + years have passed, the democratic baby Thai Beauty is yet not able to stand on her own legs and why not?

I can establish these 4 reasons (arguments):

1. The overlooked fact about the situation of the Monarchy. It was so to say “reconstructed” by the present King during the second half of the last century. HMK ascended the throne in 1946 after a period of the throne acting as a symbol only, but did stay in Switzerland until 1951. Upon his return The Bureaucracy launched a PR campaign in order to restore the Monarchy as the centre of Thai politics under military control. The marketing campaign comprised of royal visits all over Thailand plus the establishing of radio and later TV daily coverage of the royal family’s activities. Thailand was at that time under the dictatorship of Field Marshal Sarit Thanarat. He was the one who introduced the law of lèse-majesty as a tool to manipulate political opponents. Why? Because he transformed the law into a matter of threats to the national security if anybody critized the Monarchy. HMK’s role matured and much later Thailand’s motto Nation, Religion and Monarchy was added these words; and democracy with the King as the Head of the State. At present the admiration for HMK is without limits and for good reasons. The King has limited power according to the Constitution, but is an icon of the Thai nationality and identity. The respect for him along with his moral authority has been used when the situation approached a state of anarchy.
2. In the 1980ties and 1990ties the Kingdom was marked by consumerism and political corruption. This was reflected in the Buddhism as this to a very high degree became commercialized. During those years we witnessed an increasing amount of scandals among the monks; sex, drugs and financials even among prominent monks. The examples are many. In 2000 the Abbot of the Thammakai Monastery had a Rolls Royce as his vehicle and he removed 35 million THB from the bank account of donations into his own pocket. At the same time monks started to sell amulets that was said to hold magic power, holy water and so on, all fakes of course but the daily sales could amount to 100.000 THB and during weekend even 1 million. Who took the money? Many temples are today turned into a circus a la Las Vegas only focusing on daily income and with big neon signs informing visitors about which casino to visit.

The Buddhism is slowly but surely losing ground and is in need of adjustments. Any criminal can today be accepted as a monk but has no clue about the true Buddhism but is still “respected” due to his robe. It is no secret that the State (read Bureaucracy) has tried implement discipline and a uniform system to control the Sangha. This of course has represented a huge field for disputes. However many Thais try to keep the Sangha in conservative status it cannot escape modernization that is impossible.

The Sangha fights the negative development of materialistic and social development, where the greed for money and power plus consumerism is a hard battle to face. May I add that the rich elite who have gotten unusual rich based on corruption is a cause of destroying the original ascetic ideals of Sangha. And why do Abbots need to have a new Mercedes, Audi or BMW in his garage plus a luxurious villa?

1. Another central point is the “import” of Western products the most significant Knowledge. But it will be fairer to add the influence of the immigration of Chinese. Who has moved this country forward? The Thais? No. Looking at the history of the Monarchy many initiatives were taken to gain knowledge from western countries how to modernize a nation to the benefit of her citizens.

But under the Absolute Monarchy Period the imported progressive factors contributing to the development of at that time Siam were controlled by the Kings and they kept the profit and control. Knowledge was 100 % linked to the royal power and even when deemed necessary the history of Thailand was rewritten and manipulated never admitting to any failures of Thais even if they had made them. It was at that time introduced to the Thais that any problem in Thailand is the fault of the Farangs while the Kingdom at the same time takes advantage of their investments and knowhow. The relationship between Farangs and the Kingdom has always been, and still is, ambivalent. On one side admiration and the other side repulsion.

Let me state this correct example, in 1912 the King Wachirawuth (Rama VI) invited European Royals to his coronation ceremony. This lasted two weeks and was close to emptying the royal coffins for cash. However later in 1915 he condemned the Farangs and called them low class persons with immoral behavior and ridiculed the Thais who had adopted the Western lifestyle. Double standard accepted and used today as well.

1. Finally Thailand has a problem with the army and the police. It is a well known fact that any officer who violates the laws he is employed and paid for to adhere to will go free. They generally treat the citizens as third class persons and expect them to Wai and crawl on the knees as a sign of respect. However in order to be fair I need to separate between Army and The Royal Thai Police. I have written enough about the army so just these remarks related to the police. This article is written late July 2010. Right now the question about a Police Reform is a heated issue. The Thai Police Force has some major defects, what a nice word for a bunch of corrupt persons. These 3 issues are the criminal investigation system, which seems to be exercised based an outdated methods and what is worse use of torture, next is corruption and 3^rd the fact that the Force has to obey the political masters and power figures more than to care about the Thai citizens. These issues are raised by the Asian Human Rights Commission and if you have some time look at the Internet and read postings from desperate Thais, who are fighting a hopeless battle with corrupt police, who supports the one, who pays the most. I doubt how you can change the mind of so many persons soon enough to meet international standards? Rule number one is, no connection between the police and the elite.

FINAL CONCLUSIONS

A stable democracy requires public commitment to democratic norms and procedures, a strong and institutionalized party system, and active pressure groups. Such conditions have yet to be fully developed in Thailand. The major part of Thailand’s history since 1932 is marked by power struggles between the military and politicians. A ‘guardian’ role continues to be advocated by the military, but that role is unlikely to enjoy as much public support as in the past. In discussing the role of the military in the democratization process in Thailand, the interesting questions therefore are: what role does the military have to play in the process of democratization, and under what circumstances will its political role change? For decades the politicians controlling the Power Bases have worn a uniform. However still today the Monarchy is behind the army (but who controls the royal police?)

One of the problems of democratization in Thailand has been that, because of a long period of bureaucratic and military domination, a democratic regime often has difficulty establishing legitimacy in relation to the traditional political culture. Economic and social changes in recent years have produced a new urban, educated middle class which subscribes to the principles of democracy; but the possibility of an effective democratic government could hardly be expected. The Chatichai government (1989-1991) gained legitimacy because it was popularly elected, but it later lost legitimacy because it could not tackle effectively the corruption in the government.

Anand’s government, which succeeded it after the 1991 coup, assumed power without legitimacy because it was appointed by the military junta. But it went on to gain public recognition as one of the most reliable, transparent and efficient governments.

The fact that all democratic regimes in Thailand have been weak and inefficient has affected their legitimacy. And if they cannot improve their performance and accountability, their popular support will be easily undermined.

Among other things, the civilian government must improve its efficiency, accountability and stability. The Thai political experience suggests that the fragility of democratic governments encourages military intervention. To change the military mind-set into a more democratic one, the civilian democratic government must prove itself strong and responsible. Democratic reforms should be carried out gradually. The military and other conservative elements are not in favor of radical changes.

Among the conservative elements are the majority of Thais. Deep down they do not have the ability to form their own model of a true democracy. They are simply not mature and even if they are in the 60ties they are still like kids who are moved and controlled by emotions rather than logics. They have no wish to face realities they prefer a life controlled by strong forces based on the reluctance to assume responsibility for their own life. If things go wrong blame the surroundings, not me I am so innocent. Coming back to Max Weber; The scrupulous politicians or the bureaucracy are in control of the population by their non critical admiration of the monarchy, and the blindfolded attachments to the Buddhism.

They are easy victims of manipulations and indoctrinations due to lack of proper education. To many the major part of their life is a struggle between the modernity and the past. And the past cannot win it is gone forever so it does not help to hope it is the vehicle that can lead to a modernized and democratic Thailand.

A major part of my views are based on studies of the social physiologist David Riesman, who in his book “The lonely Crowd” gives a clear introduction to what is called the development of the social character. All persons are subject to or victims of impacts from culture, traditions, values, social conventions and of course from rituals in the broad sense. I can strongly recommend reading his books. Due to the effects of these impacts we are all “different products” when we enter into the part of life, where school, university and political and social structures start to influence as well.

I would also like to draw your attention to NOMOS, which is an old Greek definition of the total set of laws, traditions, habits and conventions that are the driving force of any society. It will be just a little outside the scope of my narrative, but NOMOS is worth studying if you really want to know, why Am I as I am and why is a Farang a Farang, two different worlds so far apart and yet so close, just we learn to understand each other and why are we not all the same. It takes some time I agree to that. I have spent a major part of my life trying to establish the facts, but still learning!

Thailand has a very low educational standard in general terms; the teachers badly educated, low learning efficiency, lack of discipline and ignoring the needs for the hungry new generation to learn. Thailand cannot afford to have a mediocre educational system it is shortsighted and very dangerous for the development of the country. Another critical factor is the psychological impacts from media and TV. The latter has become the most powerful psychological instrument of our time. The poor standard of many Thai soap operas are keeping viewers in an iron fist mainly showing them fantasies and lies and the viewers do not realize that they are victims of indoctrination. The modern word is Infotainment. Focus on being entertained rather than to learn. These two factors as mentioned should be a subject of worries for the Thais, who want a better Kingdome with a bright future and maybe now start to wonder, why The King never smiles.

The following statements have been published by well respected Thais as well as foreign commentators:

In the facile political taxonomy we use to categorize nations, Thailand is considered a democracy. Yet the country remains, if not a banana republic, a juicy, messy mango republic. Over the past four years, two political blocs, loosely divided in terms of class and geography, have swapped control of government with whirlwind velocity, using ever more creative protest tactics and distortions of democratic institutions to vanquish their opponents.

Quite apart from the king’s extremely fragile health, the palace has made it clear since the 2006 coup that it sides with anti-Thaksin forces. When the anti-Thaksin yellow shirts occupied Bangkok’s international airport in November and December 2008, they did so under an explicit royal banner with all of the protections that such palace endorsement implies. By contrast, the prospect of royal intervention to save the red shirts from the wrath of the military is now remote. In fact, some are starting to wonder out loud if Thailand’s monarchy is now, in fact, part of the problem rather than part of the solution.

Decades of national faith invested in an unelected monarch as the ultimate source of authority and salvation in times of crisis has stunted the development of robust democratic institutions. Thailand has put too many eggs into the royal basket and now lacks the institutional wherewithal to constructively resolve political divisions.  There is considerable truth to the old joke that Thailand is the world’s longest lasting fledgling democracy, and that truth owes much to the fact that the symbolic power of the monarch has overshadowed opportunities for elected politicians to manage national affairs.

When the shooting and burning in Bangkok finally subsides Thailand is going to have to rebuild faith in its basic democratic institutions. Cultivating a more respectful attitude to the political choices of its many rural inhabitants would be a good place to start.

Thailand’s political landscape, as brutal as it is apparent today, has been remolded by various factors, internal or external. This could either solidify or further weaken the country’s democracy. All parties concerned need to find a new consensus on the acceptable definition of a democracy and they must respect it once it is found.

The Thais are always looking for persons to blame when things go wrong instead of trying to understand what went wrong and why and then fix the problems. They are always running away from problems and expect others to solve them. They tend to ask Foreigners this question; “You do not understand” What about the Thais trying to get enough knowledge about the roots or causes of problems and then solve them? What has happened to personal responsibility? Or moral values and ethical rules of how to bring up the generations? Gone with the wind? Not too long ago this question was asked; what do you do for your country? This has been replaced by two words; GIVE ME!

Often I do not understand the Thais and maybe it’s because I am a Farang. Foreigners never know what’s going on in Thailand. Even when we think we know, we really don’t. In fact the surer we are that we know the score, the deeper is our ignorance. Why? Because this is Thailand and this country is like a murky stew. There will always be ingredients shimmering beneath the surface that foreigners will never know about. It’s a good thing too sometimes ignorance can be bliss.

ABOUT THAI SOAP OPERAS by BOONRAK BOONYAKETMALA (I know it is a bit old)

With other core value-forming institutions such as religion, education and family apparently weakening for one reason or another, mass communications _ especially television, which is the most domesticated, widespread, free and accessible _ has steadily stolen the limelight as the tutor of the populace’s hearts and minds, old and young. Notwithstanding the television industry’s claim that soaps are strictly for fun, it can be established that the values promoted by them closely reflect the values of heavy television consumers _ values that did not exist prior to their exposure to soaps.

These soaps reflect the duality of Thai society. On the one hand, there is a traditional group of soaps, normally the territory of Channel 7, which are symptomatic of old values such as the centrality of virginity, monogamy, pure romance, personal sacrifice and devotion to the well-being of family and society at large. Targeted to the masses, both in rural and urban areas, such soaps reinforce the best of old, passing values, and therefore relatively heart-warming, though many of their components are outdated by the times.

On the other hand, during the last decade or so, a new genre of soaps has emerged on television, a field pioneered by Channel 3. The storylines often focus on a morally decent and professionally competent female lead who encounters unbelievably fierce fights staged by other female characters, usually to win over a rich, successful, handsome, though somewhat naive man (along with, of course, his money and wealth) by resorting to the dirtiest tricks _ anything from systematic lying to outright murder _ normally used by only the most evil people.  Often, but not always, the devilish female characters are dangerously beautiful, mentally cruel and sexually promiscuous, whose deviant behavior is cheered on by relatives and friends. Sometimes, the female lead is not a virtuous woman, meant to be touched only by the male lead. That is a refreshing ingredient to warm the hearts of middle- and upper-class viewers, female and male alike, each for its own reason.

The controversial War of Angels has combined elements of the two genres, resulting in an extreme conflict of values from the old and modern worlds. Notably, the female lead is an old-fashioned woman falling in love with a decent man who is in the middle of a divorce from a wicked wife. But a single man, portrayed as the meanest womanizer on Earth, rapes her, resulting in pregnancy. She is left with shame and guilt, and made to believe she brought it on herself.

————————————————————————————–

I started with Durkheim so I will close my article with his views on ANOMIE, the lack of norms. The Kingdom of Thailand has a huge amount of citizens, who are without individual ambition but are victims of indoctrinations from influential sources, all mentioned in my article. Durkheim describes what happens to a society where the greed for consumerism, power, money and high expectations of the positive effects from the industrial revolution. The modern Thailand seems lost and does not realize that not all ways laid down in the past, will not lead to the future expected and promised by the Elite and the other significant icons.

ANOMIE occurs when a society lacks of social ethics and when corrupt political elite ensures it always wins even when it ignores the laws and justice of the society it is supposed to protect and earn. The graveness of the situation escalates when a corrupt police force supports the party paying the highest price ignoring the duty to protect the citizens by upholding law and order according to the Constitution.

Thailand is today heavily marked by political and cultural corruption and precisely targeted manipulation and brainwashing by the controlling Elites regardless of nature.

—————————————————–

Ole Casthoej

Chonburi 1st August 2010

The production of this complete series has taken a long time. I have used authentic sources in the form of books, articles all available at bookstores in Thailand. Major sources for my mini-studies have been:

Max Web; The Methodology of the Social Science

Emile Durkheim; Rules of the Sociological Method

Henrik Jensen; Weber and Durkheim

Maurizio Peleggi; Thailand The Worldly Kingdom

John Funston; Divided over Thaksin

Pasuk Phongpaichit; Corruption and Democracy in Thailand

Thanapol Chadchaidee; Prominent Thai Political Thinkers

Pasuk Phongpaichit/Chris Baker; Thai Capital

Pasuk Phongpaichit/Chris Baker; THAKSIN

Pavin Chachavalpongpun; Reinventing Thailand/Thaksin and his Foreign Policy

Mirca Eliade; The History of Religious Ideas

Paul M. Handley; The King never smiles/banned in Thailand

Chris Baker; A History of Thailand

Alvin Toffler; Third Wave and Future Schock

P.A. Payutto: The Pali Canon

Pra Dhammavisuddikavi*); A Buddhist way of mental training

Samme; A constitution for living

*) A.ka. Payutto

Khantipalo Bhikkhu; Buddhism explained

Insight Medication Center; The way out of suffering

Plus unaccounted number of articles from Thai magazines and newspapers.

Suchit Bunbongkarn

Somboon Suksamra

The Western University of Australia; Articles on Social Research

My remarks: Some of the above books about Buddhism designate a high degree of indoctrination and often conflict with internationally well known scholars of Buddhism. Some of the books lack academic approach and seem to be meant for persons, who cannot think for themselves. I have deep respect for the philosophy behind the Buddhism but not always for the disparity of monks, or badly educated men disguised as monks, completely lacking the control of this important instrument that plays a significant role in the kingdom of Thailand. Many monks see the world through the prism of Buddhism so they wear masks, but all masks have cracks not one is perfect. When the gaps show you can see some lacks of understanding the reality of the many aspects and I feel that many monks do not realize they are being used by paranoid politicians or members of the elite as dogmatic instruments. Broader visions are needed but only come with proper education that spans outside the prism as mentioned.

(THAILAND/RELIGION/DEMOCRACY)

AND GENERAL CONCLUSIONS

This is then my final volume of my series about democracy, politics and religion. When I set out to spend time to look further into this important topic I wrote this  preamble in volume I: The majority of the last decades have offered the World an increasing number of wars, terrorism and violence initiated with backgrounds in extreme beliefs and escalating conflicts between religion, politics and social structures. In Denmark we have increasing problems with the integration of Muslims, often violent clashes and in Thailand we witnessed an amount not witnessed before of violence and escalating problems at the southern part of the Kingdom with the Muslims resulting in more than 4000 deaths. For many years I have wondered why did we get so far, what has happened? So I have started to dig into this question as stated above in order to try to understand at least the fundamentals and then express my conclusions in the form of essays on my blog.

Since the whole issue is concentrated around relevant elements of the overall social structure of a Nation I have used Max Weber and Emile Durkheim as sources and references. They are both considered classical scholars of modern sociology and use methods based on empirical and theoretical analyses. I try to “convert” these into a form easy to comprehend. The basic idea behind the analysis is to establish why there is a difference between what we tell the world we do and our actual actions. Pretend contra reality in other words.

I wish to stress that I in no way intent to insult anybody as my objective is to produce arguments that hopefully can bring some food for thoughts but on the other hand I will voice some strong arguments in order to provoke my readers ( my style), an attitude I find necessary here in Thailand where too many facts about  reality  are hidden under a carpet of spins and imaginations, a picture often shared by my Thai friends in a private tete- a- tete but not voiced in public. I can only guess why but tend to agree with this slogan Amazing Thailand.

In order to ease the understanding I have compared the situation in Denmark to Thailand (politics/democracy/religion) merely as practical examples, but do realize of course that this may not be 100 % correct. When discussing this important issue with my wife we both agree that since the world has turned to be globalized countries tend to lose their identities and we also both agree that it seems that the soul of Thailand has gone lost or at best is difficult to find. It was my intention to finish my series by describing my observations about the conflicting situation in Thailand between the Buddhism and the political landscape also colored by the non critical respect for the monarchy but I realize that most likely I will end up in hot water, very hot indeed, if I try that, so I will refrain from making a full disclosure of my observations based on soon 40 years of religious and philosophical studies. However my series could not be completed without expressing some of my most important views or observations if you like. So here are some interpretations in order to put things straight.

The major philosophy in Thailand is the Buddhist School of Theravada. You may also describe it as the doctrine of Theravada, or the Way of the Elders (espoused the three baskets of the Pali canon Tipitaka). There is from the 13^th century added diffusion from the Mon and Khmer cultures, so the Central Thai Buddhism is a cultural mixture. I am fully aware of the roles of monks and temples in the Thai social system, where the temples formed the frames for education and social activities and I am fully conscious of the background and development of Buddhism of course.

I will voice this viewpoint that 90 % of the population has limited knowledge about the other Buddhist Schools and true origin of Buddhism, they completely have faith in all the messages transmitted to them from monks and institutions that in principle wish to control them (The average Thai will not know that). All nations are as a rule managed by these 3 factors; Power (The Monarchy) Land and Religion. Thaksin has tried (maybe still is) to ensure that Buddhism must be The State Religion not giving the citizens the freedom to choose and having a state religion means to ensure complete control using the temples and monks as political instruments a dangerous move since most monks have no clue about how to manage a country by political power. I do know that many books actually mention that Buddhism is The State Religion but the signals are not clear and thus confusing. The laws have been changed several times mainly in connection with alterations of the constitution.

The true picture about the Buddhism in Thailand is a mixture of the original Theravada School but topped with folk beliefs (mysteries) Gods from India and from China plus elements from other Chinese religions, since China has more than one and they came to Thailand along with the Chinese immigrants. But in general terms I dare to say that the average Thai does not know about this and that is why it is almost completely impossible to have a qualified debate on these paradigms.  It is claimed that in the Buddhism there is no God, but still Gods from India and China are an important part and even the role of His Majesty the King was partly connected to an Indian God. So Thailand shares cultural and religious influences from the whole Far East Region. I refer to information of the Sangha Organization in Thailand that controls the various divisions of The Thai Buddhism.

As many other important factors in Thailand forming the country the Buddhism is an imported product. It is mentioned in many books in Thailand that Buddhism is the oldest religion in the World. This is as many other statements completely wrong. Buddhism is not a religion and even if so not the oldest.

As mentioned in an earlier article Thailand has two taboos The Buddhism and the Monarchy. The lacks of proper education in the Kingdom contributes to the difficulty in modernizing or adjust the Buddhism to the global development and it is in the major interest of the Elite to keep the average Thais in the darkness of the middle age. As for the Monarchy one can ask this question:  The king has long been a symbol of unity in Thailand’s increasingly fractious political and social arena; a trusted icon whenever conflict threatens to spiral out of control. Now, the question on many people’s minds is: Can Thailand’s unstable democracy outlives its beloved king? The role will soon or later be discussed without the fear of facing charges for insulting the Monarchy.

In closing this part of my essay I will quote a well respected Thai Minister of Foreign affairs Kasit Piromya who gave this statement in USA in April 2010:

“The positive sign of Thai political development is the ordinary people now participating in the political process as opposed to Thailand 15 years or 20 years ago, where political actors were confined to the bureaucrats, to some of the business people, to some of the professional politicians, to some of the military officers.” He went on: “Hopefully, with the traumatic violent experiences that we will come through, we can have a democracy that combines representative democracy with a direct democratic participation. More to the tune of Lichtenstein or to the Swiss model combined with the UK parliamentary system.”

Then came the bombshell: “I think we should be brave enough to go through all of this and to talk about even the taboo subject of the institution of the monarchy … Let’s have a discussion: what type of democratic society would we like to be?”  Well said by a highly respected Thai not me!

General remarks about Religions and Democracies.

In this context I will use this term also for Buddhism.

In a true democracy citizens have the right to choose a religion and political conviction. However the premises must then be that citizens have the background enabling them to make the right choice and the background is knowhow based on education.  Education is not only related to schools and universities since all media contribute like radio, TV, newspapers and magazines. Again a complete right to express views and argue about pro et contra is a must without fearing to land in hot water or facing jail. A true democracy cannot function without equal rights and mutual respects for all to express what she or he is thinking about the social frames within which they are doomed to live.

In a real democracy one cannot have a State Religion that will conflict with the meaning of true democracy, but this is of course a basis for conflicts. If a country gives the right for her citizens to choose any religion he or she may prefer the meaning that persons can maintain their own beliefs without any interference from the State or the authorities. In a true democracy all citizens vote and consequently they vote for the Power Apparatus so it is obvious that one person has to admit and respect the rights of others ending with a final solution made by the majority whether one likes it or not. But will the conflict be that a majority will dictate a specific religion that overrules religious freedom? So now we are back to the question of education, since all citizens need to be able to separate the two issues politics and religion they cannot be mixed it is a dangerous cocktail, just look at the development of the Catholic Church in Europe. I do not wish to insult my readers by making references it is very clear what happened. The conclusion was that an individual pays a price for not using his religion as a political platform. At the same time he or she enters into an agreement with his country, a social contract if you wish, where a citizen not only has the right to vote but an obligation to do so. Maybe a moral issue but how can we have a democracy if we do not exercise our voting rights?

In order for a country/state/nation to function properly it is imperative that the citizens clearly understand to segregate religious issues from political views. Needed are the ability/qualifications from the citizens to think in rational ways not by emotions and acceptance of sweet talks from the power bases. But regardless of whether you are in Thailand or Denmark it is not easily done I know that. How many are able to make this separation without getting into moral conflicts? Especially in case of religions acting as a voice for the politicians it is impossible for the lower and not well educated classes to act as expected. I hear many monks talking about politics and maybe this is understandable in Thailand since the Buddhism is solid basic part of the country. And of course scrupulous politicians will take advantage of this opportunity having the monks acting as PR companies. But here is the conflict. When the army is in control the generals can command the soldiers how to vote, this is a proven fact, because it can be verified. But what is the situation with the monks? Are they all supposed to vote for the party that supports the Monarchy or the opposition if they have a free right to decide?

In Thailand it is impossible to avoid these complications which then are a strong hindrance for the Kingdom to ever have true democracy, but most likely a Thai Style Democratic Version based on corruption, vote buying and nepotism, but a true democracy never in my lifetime and many years thereafter.

If I now turn my eyes to the other main religions Christianity and Islam, both having had my undivided attention for decades I can start by explaining the central wisdom for both, but that will be rather time-consuming. The development of democracies in the so called Western World compared to Islamic countries is like night and day. In most of 100 % democratic countries there is a total clear cut between religion and politics. You may find a few exceptions especially in catholic communities and that is no wonder since that Church was based on black mail and fear allowing sinners to pay the Church in order to avoid to go to hell.

Where you find countries with a majority of the populations being Protestants the segregation is 100% clean. However in the latter the amount of citizens refusing to be religious is increasing. The reason could be that the more one is educated the more difficult is seems to believe in fairy tales but maybe much more worrying for the Catholic Church in e.g. Ireland the fans decrease in numbers proportionally with increased incomes.

In Islam the politics and religion are two sides of the same coin, no debate no freedom to think otherwise. Academic studies why this is the case will always be initiated by explaining the miracles of Jesus and Muhammad as in Thailand the story starts by Buddha’s birth and life. In all cases a lot of the writings are based on folk stories and myths completed by religious studies over a long period of time. I take the liberty assuming that the readers of my blog know about these developments so it is easy to conclude that both Christianity and Islam carry within them a set of laws politically and ethically that combine religion and politics. But just to refresh your memory; Jesus grew up in a society completely without political power or influence. He never took advantage of his influence to gain political power. Muhammad’s clear aim for Islam was and is to exercise total power by letting the religious laws serve as political and legal systems as well, the most dangerous cocktail in this world unfortunately overseen by most people.

The big change in the Christian countries takes place when Martin Luther told the Pope that he did no longer agree to his policies and started the Reformation that separated religion and politics and much more importantly laid the basis for the introduction to the Age of Enlightenment  where citizens could make own choices based on education and improved knowledge. They could ask questions, get answers and challenge the power bases ending with the French revolution that was the inspiration to the change of Thailand’s power landscape in 1932, but many Thais do not think about this and the reason for the true meaning of the 3 colors of the flag (Changed in 1917). Another import from abroad, why can Thailand not establish its own identity, why always (almost) copy? One needs to study the background of the bloodless coup in 1932 to realize, that what happened was only a transition of power from the King or the Royal Elite to a group of so called New Men using the name of The Peoples Party, who actually was not supported by popular votes and soon everybody saw the true face of these men; they wanted control of Thailand and access to the shrine with the gold. It started then and has never changed since the greed for money and power.

In the Western world and in Arabic countries we find solid documentation that religions can be used as the political power controlling instrument. The amount of conflicts this scenario creates is a daily eye-opener to all of us, just look at Pakistan and Afghanistan. I do not need to explain that in details. No democracy can be established in Iraq, Iran, Pakistan and Afghanistan because Islam has no rule for a democracy as Islam itself by the Shia Laws represent the political dictatorship.

The conclusion is that you need to change Islam and its laws before you can establish democracy and who believes that? The wars by USA and NATO in some of the Islam countries are a useless demonstration of military supremacy and waste of lives and money, they will never be able to support a Western democratic system.

May I refer to Samuel Huntington’s book “The Clash of Civilizations” in which he demonstrates that 75 % of all wars take place between Muslims and non Muslims and internally between Islamic States. He mentions in his book that Islam draws its boundaries in blood. (You may also read his book “The Soldier and The State”). Muslims are also deeply involved in terror, violence and a profound disrespect for human rights.

Why did the West not learn that lesson already in 1923 when Kemal Ataturk was the first to westernize the Ottoman Empire, which then became Turkey? Why did we all not learn including Thaksin and his Elite that it is almost impossible to change the cultural landscape by misusing a religion or a philosophy like the Buddhism to reform the Kingdoms political, institutional, cultural and social issues?

Ole Casthoej

Chonburi

Thailand

JULY 25th 2010

To be continued in volume VI

Årene fra 1973 og frem er fyldt med gentagelser af de mange foregående års magtkampe, det er samme skuespil og grundlæggende uenigheder om en deltagerplads i konkurrencen til rettighederne om fordelingen af korruptionsmidlerne, som de store stillinger i samfundet giver adgang til. Det er med beklagelse jeg igen skal fremhæve dette argument, men mit researcharbejde og erfaring bekræfter denne påstand fra min side. Den står naturligvis for egen regning og såfremt jeg kan modbevises, er jeg modtagelig for saglige argumenter.

Men heldigvis er der en positiv undtagelse, den vender jeg tilbage til nemlig 1980erne.

Der er derfor ingen grund til at omtale eksakte begivenheder, dem kan I læse om mange andre steder. Derimod vil jeg prøve at komme nærmere ind på nogle af de bevægegrunde, der har udløst disse begivenheder. Men først skal det bemærkes, at studenternes oprør i 1973 svar startskuddet til nye partier, flere fagforeninger, nye deltagere i politik mange med det formål at politisere landets befolkning, der skete mange ting på én gang og måske i et tempo, der ikke harmonerede med mentaliteten, dette sagt uden malice, hvordan kan et samfund vendes eller opdrages på kort tid via demokratiske midler?

I årene fra 1973 og stort set op til i dag (april 2010) har der været mange militære kup, mange regeringer, diktatoriske, semi ditto og ”civile” plus at nationens konstitution er ændret flere gange end du skifter undertøj. Hovedtræk for 1970erne og 90erner er interne opgør blandt andet i militærets rækker og usikkerhed overfor evnerne til at styre den hastigt stigende udvikling. De ledende generaler må have indset nødvendigheden af at ændre strategi, men deres uddannelse sigter jo ikke just mod den type opgaver, og der var stigende utilfredshed med deres faste ”rutiner”, der blandt andet indebar en forventning om, at mindst 25 % af landets samlede udgifter skulle tilfalde dem. Vi taler om beløb på mindst 30 milliarder DKK pr. år, der hvor generalerne har beklædt næsten alle ledige poster faldende til 12 milliarder DKK i ”normale” år.  Tallene er kun fra de offentlige kasser, til dem skal lægges alle private bidrag. Igen skal jeg minde om, at landet har en betydelig undergrundsøkonomi og meget lave sociale udgifter. Tallene er offentliggjort.

Fra midten af 1960erne træder der nye aktører ind på nationalscenen, den ene gruppe benævnes ”jao pho” der nærmest kan oversættes som ”lokal gudfader”. Dette er en omskrivning af det korrekte udtryk, nemlig mafia.  Lokale forretningspersoner med større selskaber indtager en betydelig rolle i lokalsamfundet. De begyndte at udbygge netværket, langsomt men systematisk. Landets fremgang, den stigende industrialisering og politiske opvågning spiller dem gode kort i hænde og den chance udnyttes til at få politisk indflydelse. Lokalsamfundet er domineret af dem og gør, hvad der bliver sagt og ”the godfathers” starter med at lade sig vælge, først lokalt, senere for et distrikt for at ende i Bangkok. Dermed blev de i stand til at binde business og politik sammen i et hidtil uhørt omfang, hvilket militæret ikke just var begejstrede for, mafiaen har som bekendt sine egne spilleregler, der på visse områder overstiger militærets.

Ikke alene miksedes nu en cocktail bestående af business og politik, men selve ideen blev en stor forretning i sig selv. De smarte politikere inddrog ”the godfathers” ved at lade dem stå for en gros indkøb af stemmer mod til gengæld at tilbyde dem indflydelsesrige poster i administrationen.

Den anden gruppe, der fik indflydelse på landets demokratiske udvikling var eliten af forretningsfolk med hovedsæde i Bangkok, der hurtigt forstod spillets regler og at udnytte dem optimalt. En større koncern med internationale netværk byder på guldrandede muligheder både for begge parter. Generalerne sikrer favorable vilkår for koncernen, der som tak åbner for gavebutikken for generalen og hans netværk.

Som et resultat fik begge grupper betydelig indflydelse på udformning af politik, etablering af partier, der alle har udgjort en pression mod ændringer af konstitutioner og det parlamentariske system, der forekommer at være meget kompliceret og ikke er så gennemskueligt for de dårligst uddannede personer. De kloge på bjerget forstod imidlertid, at uden deltagelse fra disse to grupper, var det vanskeligt at regere landet.

Det skal kort anføres, at samspillet mellem landets rigeste koncerner og deres rollefordeling i det nødvendige “samarbejde” med regering og militær, er et emne, der bør belyses særskilt, idet den såkaldte semi-demokratiske udvikling i Thailand er tæt knyttet til dette forhold.

En person som Thaksin er et godt eksempel på en forretningsmand, der gik ind i politik med henblik på at få en post, fra hvilken han langsomt kunne øve indflydelse og få gennemført ændringer, der lettede adgangen for hans forretningsimperium at sikre sig særdeles lukrative kontrakter. (Berlusconi i Italien er et godt eksempel fra Vesten). Med en koncern bestående af 50 selskaber var der mange attraktive poster, der kunne tilbydes dem, han havde brug for i et netværk, der kunne manipulere med hele landets administration og i kraft af sin store formue kunne han ansætte de bedste eksperter fra Vesten, fordi en del af den kompetence han havde brug for, ikke fandtes i Thailand. Han er det mest eklatante eksempel i nyere tid, men listen er lang.

Et andet forhold, der har haft stor betydning i perioden, er dette; Regeringslederen vælges ikke direkte af vælgerne, men udpeges af det sejrende parti. Denne ændring i landets forfatning er sket med klar henvisning til, at H.M.K. er landets øverste og befolkningen kan ikke vælge en leder, han vil jo så i princippet være en konkurrent til kongen. I forfatningen fra 1932 stod der ikke, at den person, der får flest stemmer ved frie valg, er den der skal være landets regeringschef, men lederen udpeges altså af det vindende parti, eller en koalition af partier. Endvidere står der i forfatningen, at lederen af regeringen ikke nødvendigvis skal være parlamentarisk valgt. De sejrende kan altså udpege landets PM. Dette er sket flere gange og for det meste i de perioder, hvor militæret har haft magten.

Det er ikke nogen hemmelighed, at posten besættes efter en masse forhandlinger bag lukkede døre og der tages ikke det mindste hensyn til folkets røst, det er stemmekvæg, der handles med som på kvægtorvet. De stemte, de fik penge, dermed skylder vi dem ikke noget, basta. Landet har altså haft regeringschefer, der var uønsket af folket, men det tjente formålet at få den bedst mulige studehandel på plads. I regeringen har der siddet personer, der var dybt involveret i narko, prostitution, gambling og ting, der er langt værre, men der var brug for dem, og de stemmer, de repræsenterede, for at få magtbalancen bragt i orden.

Jeg sprang 1980erne over. Fra 1980 til 1988 hed landets regeringsleder Prem, for hvem det lykkedes at lede landet under 3 skiftende regeringer. Prem var general og én af de bedste dette land har haft og er højt respekteret. Han var altså ikke valgt, men udpeget, og han forstod at få de valgte medlemmer af parlamentet med sig i en række processer, der skulle styrke den demokratiske tankegang. Han er én af de meget få premierministre, der er 100 % ”clean” og han udnævnte kun personer til store stillinger baseret på deres kvalifikationer og opnåede resultater.

GENERAL PREM

I hans regeringstid indførtes en række nationaløkonomiske stabiliserende tiltag samt en ændret udenrigspolitik og det skal omtales at kongen bidrog aktivt med gennemførelsen af fornuftige og nødvendige tiltag. Landet havde i Premperioden en betydelig fremgang på næsten alle fronter.

Det kan derfor ikke forbavse at der i hans regeringsperiode var flere kupforsøg (fra militæret) mod regeringen samt mindst 4 attentatforsøg mod ham. I dag er han leder af det specielle råd, der assisterer kongen og dermed en erklæret fjende nummer eet af Thaksin og den røde hær.

Det er kendetegnende for hele perioden set under eet, at det ikke er lykkedes for noget parti eller person at etablere politisk forståelse eller skabe fraktioner, der kan gennemføre et demokratisk system, der gavner landet altså heller ikke for Prem. Han blev væltet ved et valg i 1988 og efterfulgtes, som forventet, af en gennemkorrupt leder, der blev afsat ved et kup i februar 1991 og så kørte den velkendte karrusel igen, alt back to normal.

Lad mig genopfriske det parlamentariske system/regeringsmodel i Thailand. Denne er 100 % baseret på det engelske Westminster System;

• Et statsoverhoved
• Regeringsleder
• Kabinet (regering)
• Parlamentet består af;
• Senat (overhus) 150 medlemmer
• Repræsentanternes hus (Underhus) 480 medlemmer

For militæret har det været en facadeforestilling, at folket vælger medlemmer til underhuset, for vi har jo demokrati, men at militæret havde ret til at besætte 75 % af senatets medlemmer og dermed sikre sig hals- og håndsret over hele systemet. I dag er dette billede lavet om. 76 af senatets medlemmer skal bestå af en fra hver af landets 75 provinser samt én fra Bangkok, de andre 74 udpeges. Det er interessant at et senatsmedlem ikke behøver at tilhøre et politisk parti.

Perioden, jeg beskriver, er gennemgående kendetegnet ved dette mønster; Vi har et parti, en person eller en gruppe, der ønsker at komme til magten. Under demokratiet kan dette kun ske gennem et valg. Så vi kan generelt om den beskrevne periode nedfælde denne fremgangsmåde;

1. Starter med verbale angreb mod den siddende regering, personlige angreb om magtmisbrug, stemmekøb, tilsvining af potentielle rivaler med alle midler.
2. Efter valget forhandlinger om regeringens sammensætning, fordeling af de lukrative poster.
3. Periode med at regere landet, men med fokus på at fjerne modstandere i statsejede selskaber eller statskontrollerede aktiviteter (f.eks. lotterier), udskiftning af chefer, der tilhørte oppositionen.
4. De politikere, der ikke fik en god post, eller slet ingen, rotter sig nu sammen og begynder at angribe toppen, uanset at denne kommer fra egne rækker.
5. Begynder at undersøge alle ulovligheder, som de nuværende stillingsindehavere begår og skaffer dokumentation fra alle niveauer mod kontant betaling eller løfter om, at når den nuværende magtbase er fjernet, står der en god stilling parat til dem eller forfremmelser og tilsvarende.
6. Gruppen begynder nu højlydt at agitere for et regeringsskifte med henvisning til alt det snavsetøj, der er fundet i vasketøjskurven omtalt under pkt. 5.
7. Øger presset med alle midler for at få et nyt valg.

CHUAN LEEKPAI

Thailand fik i 1992 den første premierminister, der ikke kom fra eliten, men fra beskedne kår. Hans parti Democratic Party vandt valget og han blev også landets første leder uden opbakning eller ”indsættelse” af militæret. Han var ærlig og gennemførte en række gode tiltag til gavn for landet; stabilisering af økonomien og decentralisering af administrationen til de lokale områder. Han blev væltet i 1995, men kom tilbage som PM i 1997, da Chavalit måtte træde tilbage og var PM til valget i 2001. Han blev hånet af general Chavalit, fordi han kom far meget beskedne vilkår og havde været ansat advokat og ejede ikke fast ejendom. Denne offentlige kritik kom fra en general, der blev PM, og som regnes for den dummeste person, der har beklædt denne post, og det siger ikke så lidt. Som flertallet af generaler i dette land (der er 1400) købte han sine stjerner ved hjælp af korruption og magtmisbrug.

THAKSIN

Som et eksempel på, hvordan en forretningsmand med store ambitioner, griber dette an, vil jeg bruge Thaksin som periodens mest omtalte, elsket og hadet politiker såvel i Thailand som i udlandet.

Han har et godt udgangspunkt, flot karriere i politiet, etablerer en IT virksomhed, bliver næsten eneagent for IBM og starter med at sikre sig kontrakter med staten. Han går hurtigt ind i telekommunikationsindustrien og opnår ekspedit en monopollignende position. Han ved, at han kan tjene flere penge, hvis han sikrer sig en politisk platform, for han har i denne fase været nødt til at betale et netværk, der minimerer hans fortjeneste. Han går aktivt ind i politik i 1994, men først uden at være valgt, han udpeges som udenrigsminister. I 1996 overtager han posten som leder af partiet PDP. Ved det første valg i 1996 taber han. Han lader sit parti indgå i en koalition med vinderen af valget og får en position som stedfortrædende premierminister, i september opløses regeringen og Thaksin er manden bag. Ved valget i november samme år taber hans parti stort, får kun eet mandat.

I 1997 bliver Thaksin igen deputeret regeringsleder under premierminister Chavalit. Da krisen indtræder devalueres Thai Bahten, og det er vist meget korrekt at antage, at Chavalit havde hvisket i Thaksins øre, hvad der skulle ske, for han garderede sig og tjente vist omkring 2 milliarder DKK på den information. Der rejstes påstande om dette forhold fra oppositionens side, men sagen blev ”dysset” ned.

Thaksin var nu blevet milliardær, med en magtbase og monopol i telekommunikation og andre media og han stiftede så sit parti ” Thais elsker Thais” der ved valget i 2000 vandt en stor sejr og han indtog førersædet. Der er mange tiltag under hans 4 års regeringsperiode, der fortjener omtale; bedre styring af landets økonomi, forbedret uddannelse, sundhedsvæsen, kontrol med energisektoren/energipolitik, økonomisk bistand til fattige landsbyer, bedre social struktur, minimering af narkotika kartellerne og bedre relationer til udlandet.

På denne baggrund fik hans parti en endnu større sejr ved valget i 2005, der havde den højeste valgdeltagelse i Thailands historie. Men medaljens bagside blev præget af hans negative handlinger; autoritær ledelse, korruption, bedragerier og forræderier mod fædrelandet, mediekontrol, magtmisbrug, majestætsfornærmelser, skattesvig, overtrædelse af menneskerettighederne, brutal fjernelse af miljøaktivister og rivaler; syndelisten er alenlang. Han blev afsat ved et kup i september 2006.  Han blev sandsynligvis væltet,  fordi andre var af den mening, at han og hans elite nu fået nok af landets pengekasse. Men der er mange andre årsager til kuppet. I foråret 2006 havde Thaksin udskrevet valg, der blev boykottet af alle andre partier, men Thaksin erklærede sig for vinder, indtil kongen meddelte ham, at et valg med kun eet parti som deltager, ikke var i overensstemmelse med landets konstitution og derefter lidt senere blev erklæret for ugyldigt og dermed var banen kridtet op.

Thaksin begik en strategisk brøler. Han havde i troen på, at han nærmest var Thailands Mesias overset monarkiets rolle. Det thailandske monarki er verdens rigeste og dets investeringsselskab landets største og mest indflydelsesrige. Dets netværk er internationalt omspændende og er en magtfaktor, der ofte overses fordi det opererer diskret.

Thaksin og hans venner var hensynsløse og kyniske udnyttere af alle situationer, der kunne resultere i positiv likviditet for dem og i perioder kunne de skalte og valte, som det passede dem. Vi skal til Filippinerne og Indonesien for at finde tilsvarende ledere, uagtet at en af Asiens mest korrupte ledere, Dr. M i Malaysia var Thaksins store forbillede. På toppen af alt dette er det nu bekræftet, at de rygter, der cirkulerede i de dage om, at Thaksin havde planer om at omdanne landet til en republik med ham som præsident (Thaksinland) er korrekte.

Vi kan sammenligne hele dette billede, stort set, med Italien og Berlusconi. De brugte/bruger samme rollehæfte. Og tilfælles har de, at der er flere beundrere end modstandere, Thaksin var meget populær blandt landets fattigste.  Og så denne kommentar, det lykkedes i Thaksins regeringsperiode for “eliten” at fjerne 400 milliarder THB fra statskassen, lidt af en rekord, men han er jo også en succesrig forretningsmand, der ledede landet som var det hans personlige ejendom.

Som en tak til Chavalit for hans advarsel om den forestående devaluering i 1997 er den tidligere general og PM nu formand for Thaksins ny parti i Thailand.

++++++++++++++++++++++++

I de mange indlæg om et emne, der er interessant, har jeg nu været omkring de mange typer regeringslederes, landet har haft siden 1932. Diktatorer, der hensynsløst misbrugte deres magt, semi ditto, indsatte ”dukker” styret af militæret, ærlige eksempler samt den nye moderne, strømlinede og polerede type, som Thaksin repræsenterer.

Sammenfaldende er jeg kommet til dette resultat;

Uanset politisk hudfarve synes stort set alle partier at bære kimen til ødelæggelse af et demokratisk system i sig selv. De er befængte og deres magtbegær og umådeholdne pengesyge æder systemet op fra a til z. De er også ødelæggende for alle retfærdige sociale strukturer. De få, der har villet det godt, fjernes og med dem tages skridt, der fører landet tilbage i en sump, der opsluger fremskridt, der lige nu udgør en alvorlig hindring for, at Thailand kommer med som aktiv spiller i den globale udviklingskamp. De mange partier nedsætter et utal af råd og kommissioner, der skal belyse korruption og tilsvarende sygdomme, men ingen af dem sigter mod at tage fat, der hvor sygdommene kommer fra. Det er en konkurrence om adgang til ufortjente penge og magtpositioner, der kun skal gavne kandidaten selv uden at skele bare eet eneste sekund til nationens interesser. For mig ser det ud som om den politik, der føres i Thailand i virkeligheden er ødelæggende for samfundet og skaber flere konflikter end den løser.

De oprindelige tanker om at indføre demokrati i landet, krævede en forberedelse af jordbunden, så der senere kunne høstes. Dette skete aldrig, den samlede konstallation af magthaverne, ønskede det ikke, inderst inde. På overfladen har Thailand efter min opfattelse et “styret demokrati” alle forsøg på at fortælle det modsatte har ikke rod i realiteterne.

Thailand mangler national sammenhængskraft og jeg kan ikke se, hvem der kan løse denne opgave. Der er oplagt mangel på en konstruktiv ideologi, der appellerer til flertallet. Mine mange års ophold i landet har lært mig, at generelt set udtrykker mange stor mistillid til landets administration, men med fokus på ”dem i Bangkok”, hvorimod der er ret stor sympati for de nære/lokale administrationskontorer, og årsagerne hertil er indlysende. Igen må jeg henvise til de stærke rødder i den thailandske kultur, der ikke nemt lader sig ændre og det er derfor svært for en udlænding at forstå et sæt af moralske værdier og opfattelser af samfund/nation, der er meget fjernt fra vesterlandsk tankegang.

Det er tankevækkende at Chuan Leekpai i 1999 i en vurdering af hele verdens ledere blev udpeget som nummer to efter den hollandske leder Wim Kok. Undersøgelsen blev foretaget af World Economic Forum, der bad en række udvalgte respondenter om at sammensætte en drømmeregering og pege på lederen. Det var udlandets dom, i Thailand tabte Chuan til Thaksin, alene heraf ses forskellen tydeligt.

Andre observationer er, at den thailandske befolkning i bund og grund er paternalistiske, for dem er Kongehuset og Buddhimen de afgørende pejlemærker. Det er ikke tilfældigt, at synonymet for demokrati er kaos. Derfor anvendte bl.a. Thaksin vendingen “styret demokrati” men desværre for Thailand var målet for rejsen ikke det, han lod dem tro, men den korteste vej til sine egne banker. Måske en bedre term ville være ” Statsstyret Kapitalisme”?  Et samfund, hvor overhovedet afgører, hvem der er samfundets vindere og tabere ? Taberne er nemme at lokke, de skal bare have en sang og en dans plus kontanter, så er de i fælden. På toppen en erkendelse af, at frie markedskræfter ødelægger den lukrative dagsorden.

Det er også en tanke værd, at den gadekamplignende situation, der hersker i Bangkok i disse dage, hvor denne artikel skrives, kan betegnes som proletariatets opgør mod kapitalismen, finansieret af en i hvert fald tidligere mangemilliardær Thaksin. Karl Marx ville sikkert gøre sig sine tanker og omgående revurdere dem.

Jeg må altså acceptere den thailandske version af demokrati; løgn og latin fra ende til anden, alt styret baseret på primitive instinkter, der kendetegner en nation, der er i stor krise og ikke hverken vil eller kan se skriften på væggen. Det er den grove version, den mere akademiske vil lyde sådan; Den type demokrati vi kender i Vesten egner sig ikke til et land som Thailand. I et demokrati er der for mange stemmer, der gør krav på at blive hørt, der er for mange politiske retninger/ideologier, der ikke nødvendigvis fører til økonomisk fremgang, men trækker i modsatte retninger. At køre Thailand som en forretning mislykkedes for Thaksin, der var alt for mange modsatrettede interesser på spil, store kultur og sociale forskelle, og stadigvæk er den demokratiske tankegang meget ung i landet.

Den thailandske mentalitet ville trives med en diktatorisk leder, der på alle måder var besjælet ved tanken om, at styre landet ind i en positiv udvikling, men det er jo desværre ikke en demokratisk tankegang. Autokrati (styret enevælde) var det så slemt? Hobbes forslag om borgernes kontakt med staten var da ikke så dårlig?

Denne aktuelle serie består af 6 artikler, nemlig disse 5 anførte plus den aktuelle nummer V;

http://www.occo.asia/blog/index.php/2010/04/klassekampen-i-thailand-april-2010/

http://www.occo.asia/blog/index.php/2010/04/demokratiet-i-thailand-del-iintroduktion/

http://www.occo.asia/blog/index.php/2010/04/demokratiet-i-thailand-del-ii1932baggrund/

http://www.occo.asia/blog/index.php/2010/04/demokratiet-i-thailand-del-iii1932kuppet/

http://www.occo.asia/blog/index.php/2010/04/demokratiet-i-thailand-del-vi1943-1973/

For at komplettere mine observationer om Thailand henviser jeg til min blog, på hvilken jeg tidligere har placeret en række artikler om hverdagen i Thailand.

Jeg medgiver, at mine observationer er skrevet ned baseret på indtryk fra mange kilder. Jeg er klar over, at dette vitale emne for Thailand kan belyses på en mere akademisk basis, et arbejde jeg sagtens kan producere, men det bliver lidt for tørt, der er for mange tal og referencer. På den den anden side kan jeg ikke afvise, at det vil illustrere emnet mere nuanceret. Men min metodik for disse 6 artikler har ganske enkelt været at tilstræbe i kortest mulig form at beskrive hovedtrækkene og baseret herpå komme med en vurdering af tendenserne og de dertil knyttede konsekvenser.

Thailand er er disse år i en dyb identitetskrise og jeg kan som tidligere anført, ikke lige nu skimte løsningen, situationen her ultimo april 2010 er uoverskuelig.

CHONBURI

25. april 2010

Jeg er klar over, at jeg har kastet mig ud i en længere opgave. Men jeg er blevet grebet ved tanken om, at en del af denne frivillige tesis-lignende opgave kan bidrage til at få bare en anelse mere indsigt i en kultur, der i mønster og struktur er så vanskeligt at få hold på.

For at komme kompasset rundt kræves der en god portion hjemmearbejde, det er ikke noget nyt, men det er overraskende, at det er så svært at få struktur på de delelementer, der tilsammen skal udgøre helheden.

Lad mig så komme med den kommentar, at Thailand for det meste overlever på at kopiere, der er desværre ikke mange ting, Thais selv kan. Så grundlaget for det ublodige kup i 1932 var baseret på kopier af franske, tysk/engelske og kinesiske modeller, der ikke har været tilstrækkeligt tilpasset den meget specielle kultur dette land har og derfor må siges at have fejlet. Over perioden er det hele endt med, at landet har et Thai socialt og kulturelt tilpasset demokrati, et stort træ, der svinger med den til enhver tid herskende vindretning. Det er et komfortabelt og uforpligtende synspunkt, der ikke kræver den store indsats. Men når disse ironiske kommentarer er glemt,  står tilbage et billede, der er meget korrekt, nemlig at Thailand ikke har kunnet anvende vestens demokratiske/politiske modeller, der i 1930erne havde undergået en betydelig udvikling og tilpasning, der havde fjernet sig milevidt fra de oprindelige modeller, men det blev også overset, idealerne var i centrum, slagordene på plads, de politiske løfter uden jordforbindelse.

Det er for tidskrævende og for belastende for læsernes tålmodighed at beskrive udviklingen på en logisk facon, dertil er det materiale jeg bruger for divergerende, omfattende og fyldt med faktuelle fejl. Men jeg prøver så at anvende denne fremgangsmetode;

Der synes at være to hovedretninger, den ene er holdet af politiske power-spillere, den anden er den politiske struktur/kultur. Den politiske arena er domineret af 4 aktører, der hver for sig mener at spille hovedrollen; kongehuset, militæret, de større politiske partier og endelig den thailandske befolkning. I min pure ungdom var jeg aktiv på Det ny Teater i København og fik et godt kendskab til opgaverne både foran, på og bag ved scenen. Den har som bekendt en drejeskive/drejescene, og som jeg ser udviklingen i det thailandske politiske dukketeater, drejer scenen rundt med vilkårlige intervaller og i rampelyset befinder én af de omtalte 4 hovedaktører sig, soler sig i projektørlyset, medens de 3 andre utålmodigt afventer deres tur og hvis ventetiden er for lang, sørger de for at scenen skifter til deres fordel. Til dette skuespil er der intet rollehæfte, ingen fastlagte replikker og ingen instruktør, men masser af publikum, hvor prisen for billetten er betalt via statskontrolleret og accepteret korruption.

Kongehuset/magten

Uagtet at det ikke er så velset at omtale det thailandske kongehus, så er der trods alt historiske fakta, ingen kan komme uden om og en beskrivelse af landets udvikling vil lide under manglen på sober beskrivelse af landets dominerende magtbase.

Siden Arilds dage har enten konger eller despoter regeret denne verden, det gælder også Thailand. Langt de fleste kongedømmer i dag er et konstitutionelt monarki, der forstår at tilpasse sig til udviklingen, det ses i f.eks. i de nordiske lande. Og mon det ikke er kongehuset, der altid er den udfarende kraft? Det er jo i virkeligheden dets eneste mulighed, for historien har jo bevist faren ved, at en person har al magt, underforstået at hvis man fjerner denne person, har man overtaget chefstolen. Landets kongehistorie er rig på dramatik og har haft både gode og ikke så gode stillingsindehavere. Mere end nogen anden kongeslægt har Chakri dynastiet præget Thailand med opfattelsen af, at den regerende konge er en reinkarnation af en højt respekteret Buddha og dermed er i besiddelse af al verdens visdom og evnen til at forene alle gode ting og hensyntagen til samtlige landets interesserer, forenet i én og samme person. Det kan vist betegnes som overmenneskelige krav, men Hans Majestæt Kong Bhumibol, har magtet denne opgave som verdens længst siddende regent og har gennemlevet de mest kritiske år efter fødslen af det nye Thailand. At han også er verdens rigeste monark og Thailands mest velhavende person, skal jeg komme tilbage til på et senere tidspunkt.

Kongen vælges af et særligt råd (Privy Counsil), der dermed i virkeligheden er det, vi herude kalder for ” the king-makers”, dvs. at det kan forstås sådan, at rådet vælger en konge, der tilgodeser dets primære interesserer, der ikke nødvendigvis behøver at falde sammen med landets.

Kongen har ret til at pege på sin efterfølger. Og her er en kendsgerning ikke mange kender. Kongen har nemlig ikke alene udpeget sin eneste søn, men en af sine døtre også, nemlig prinsesse Sirindhorn.

Jeg skal blot minde om, at uanset hvilke af de tre andre aktører, der for en periode indtager hovedrollen, kan dette kun lade sig gøre med accept fra landets ubestridte nationale samlingssymbol.

Militæret

Som omtalt i kapitel III startede magtkampen om landets chefpost dagen efter kuppet den 24. juni 1932. Militæret indtog den holdning,  at kun det kunne sikre landet sikkerhedsmæssigt og politisk stabilt med henblik på at skabe den nødvendige platform for at realisere målsætningen for kuppet. Den kamp har nu varet i snart 78 år og jeg kan ikke få øje på en slutning. I årelange perioder har landet været et 100 % militærdiktatur med brutale ledere, der hensynsløst henrettede deres modstandere og stjal af landets pengekasse med en grådighed uden grænser. Den værste var general Sarit.

Militæret sikrede sig, at det havde ret til at udpege regeringslederen samt medlemmer til landets senat og repræsentanterne hus med 75 % af alle medlemmer, ordet demokrati var en kæmpejoke. Sagt på en anden måde, militæret sikrede sig indflydelse på alle bestemmende poster indenfor den lovgivende, udførende og dømmende sektor. Det fik en stor opbakning fra eliten i den kinesiske forretningsverden, der betalte store summer for at kunne arbejde uhindret med at opbygge landets førende virksomheder. På samme tid besatte generaler næsten alle bestyrelsesposter i statsejede selskaber, herunder som eksempel Thai International Airways.

Dette billede var på skærmen til omkring 1990. I begyndelsen af 1990erne var der stigende utilfredshed med ”generalernes klub” og presset blev så stort at magten blev afgivet til folket i 1997, hvor landet fik en ny (igen) konstitution.

Politiske partier

Der er ikke tradition for at forme politiske partier på samme grundlag, som vi kender det i vesten. I Thailand stiftes partier, der skal varetage meget specifikke fraktioners interesser og det er interessant at bemærke, at vælgerne er meget personorienterede,  langt mere end i det politiske program. Tit skifter kandidater parti fra det ene sekund til det andet, men får stadig mange stemmer, hans vælgere følger ham. Det har derfor været et stort problem at holde partidisciplin, hvilket ofte ses i forbindelse med afstemninger, hvor en minister kan stemme for et forslag, der indebærer en økonomisk fordel for ham, uagtet at hans parti i princippet er i mod forslaget. Der er heller ikke meget demokrati i partierne, deres ledere bestemmer ofte hen over hovedet på medlemmerne efter princippet, jeg alene ved.

Folkets magt/indflydelse

Jeg tror landets borgere kan inddeles i 2 grupper. De uddannede, der selv kan forme deres meninger og stemmer derefter, når der udskrives frie valg, den anden gruppe, de ringest uddannede, hvis indsigt i basal politik og demokrati er ikke-eksisterende og som derfor sælger deres stemme til den højestbydende politiker. Dette er en meget grov inddeling, det ved jeg godt, der er mange nuancer og visse steder en spirende bevidsthed om, at den nuværende struktur står for fald, hvilket situationen i Thailand/Bangkok i marts og april måned 2010 tydeligt dokumenterer. Folkets magt er stigende også i forbindelse med rådigheden over alle moderne kommunikationsmidler. Lad så være, at vi kan diskutere om Thaksin ved valget i 2005 fik 19 millioner stemmer, hvoraf de fleste var indkøbte til lejligheden, de var en magtfaktor ingen kunne overse.

Politisk kultur

Den store politiske manege er præget af 800 års dominans fra eliten og dermed en struktur, der er vanskelig at slippe af med. De fleste Thais er ikke dybere engageret i politik set på landsplan, men langt mere i og omkring det nære samfund. Og der er jo ingen, der kan forklare det store billede, som alle skal være aktive deltagere i, og det skaber en kultur, der præges af passivitet og ofte på basis af en tidshorisont af få timers varighed. Det er ikke en joke.

Majoriteten af landets vælgere er ikke politiserede og interesserer sig meget lidt for det, der foregår i det politiske teater, jeg skal nok lade være med at kalde det for hverken det Kongelige eller Det Ny, men nok nærmere Stærekassen eller Gamle Scene. Den kender vi, her er vi tilpassede, behersker spillereglerne og der kræves ikke meget af os. Der er altså ikke en politisk bevidsthed eller ansvarsfølelse overfor samfundet, jeg kan ikke få øje på mange nationale samlingsmærker/ikoner, jo eet, der snart falder ned som et stjerneskud.

Der er altså dybe konflikter mellem de kulturpolitiske opfattelser af eliten og befolkningen i de rurale områder.

Thai kultur

For at gøre det samlede billede mere komplet må nødvendiges tilføjes et par elementer mere, nemlig buddhismen, der spiller en altdominerende rolle, herunder de mystiske begreber, der knytter sig til denne filosofi (overtro/ånder/mystik) samt det generelle holdningsmønster, der kendetegner Thais, det mest velkendte ”Mai Pen Rai” oversat ”Det betyder ikke noget”. Når det ikke betyder noget for mig, er det altså ikke accepteret, jeg skal/kan ikke tage stilling til det, for gør jeg det, har jeg pådraget mig et ansvar. Hertil skal tilføjes et par andre karaktertræk, der er lidt fremmed for landets gæster;

Thais er nødt til at have facade, ansigtet udadtil, illusioner og lystløgne. Deres beundring for de ledere, der beriger sig på samfundets bekostning, deres accept af politiets umættelige likviditetsbehov og endelig deres hierarki, som de helst ikke taler for meget om, men som er grundlaget for samfunds sociale struktur og afrundet med deres enestående vilje til kun at reagere på følelser, rationel tankegang er ikke højt på ønskelisten.

Jeg stiftede bekendtskab med landet første gang i 1969 og har besøgt Thailand senere mange gange mest i forbindelse med forretninger. Jeg havde i perioden 1973-1991 meget tæt kontakt med det etablerede internationale netværk og siden 1996 er jeg permanent registreret som bosiddende her og jeg betaler skat. De mange år har givet en del indblik i det rigtige Thailand og jeg kan derfor understøtte det synspunkt, at landet har sin egen meget særprægede demokratiske opfattelse, der ikke umiddelbart kan sammenlignes med den form, vi kender i Danmark.

Fra 1943 frem til 1973

Baseret på foranstående grundlæggende betragtninger tager jeg så fat på at beskrive demokratiets udvikling. Fra de foregående artikler om emnet har jeg skrevet, at indtil 1930 var landet stort set et agrarsamfund, og militæret var i forhold til bønderne et moderne og velfungerende apparat, styret af eliten, og det var naturligt at magten lå hos dem. Efter en kort årrække med skiftende ledere tog hærchefen Phibun og hans kolleger magten i 1938 og indførte de facto et militærdiktatur. Deres beundring for fascisme og nazisme var stor og deres modstandere blev henrettet for et godt ord. Der var ikke nogen sympati til overs for de tanker Pridi havde opbygget sin konstitution på, de nye magthavere så med langt større beundring på Japan, der tilbød at modernisere Thailand.

Ændringen af landets ledelse medførte også en meget hård kurs overfor den store og dygtige kinesiske elite af forretningspersoner, der blev udsat for afpresning, ekstra skatter og en nationalisering af store områder som olie/benzin, ris og tobak, i princippet en anti kinesisk stramning, hvor japansk-thailandske interesser blev fremmet, et meget uheldigt skaktræk fra Phibuns side, for landet kunne ikke klare sig uden det kinesiske samfunds knowhow. Denne aktion kom til at sætte dybe spor i samfundet.

I 1939 ændrede Phibun landets navn fra Siam til Thailand, idet Siam var et kinesisk navn.

Samarbejdet med Japan førte til, at Thailand indgik en forsvarsalliance med dem og som følge heraf erklærede USA og England krig i januar 1942. Jeg skal ikke komme nærmere ind på krigsårene, blot omtale at Phibun trådte tilbage i 1944 da han kunne skimte, at Japan ville tabe krigen, men han vendte tilbage igen som regeringsleder.

England og Frankrig tilgav aldrig, at Thailand havde tilsluttet sig aksemagterne og det var en yderst kompliceret affære at klare krigserklæringen mod USA, der endte med et kompromis, fordi den thailandske ambassadør havde ”glemt” at aflevere erklæringen.

I årene efter krigen fik USA og Thailand etableret et godt samarbejde, idet USA havde brug for landet som brohoved mod den store kommunistiske trussel, der havde indtaget South East Asia. USA havde brug for en stærk profil og Phibun var deres mand og han blev genindsat som regeringsleder i 1948 og blev afsat ved et kup i 1957. Han havde i sin periode fortsat sine anti kinesiske aktioner og iværksatte tilsvarende mod muslimerne i de 4 af Malaysias nordlige provinser, der var blevet overladt til Thailand af Japan i 1942. Hans regeringsledelse var desværre for svag og hans nærmeste medarbejdere fik lov til at udføre korruption, der tog til i omfang og til slut også vakte kongens mishag. Landets daværende politichef var åbenlys leder af handel med opium.

Den nye stærke mand hed Sarit, der også var feltmarskal. Han huskes i dag som den leder, der i sin periode bedrog landet for en sum på 80 milliarder THB omregnet til nyværdi. Men han var den, der brugte sin magt til at indføre nye liberale former for nationaløkonomi, han opfordrede udlandet til at investere i sit land, han iværksatte initiativer med henblik på at forbedre landbrugets vilkår og han satte en del kræfter ind på at få et nyt og bedre undervisningssystem.

SARIT

Han er beskrevet som en general, der følte at landets forsøg på at indføre demokrati havde fejlet og at kun en stærk militær ledelse var svaret. Hvad hele landet først erfarede efter hans død var, at han i virkeligheden var datidens mest korrupte leder, og når han i den grad kunne skjule sine lyssky transaktioner skyldes det, at kun meget få var vidende om dem og da han kontrollerede alle budgetter og dermed landets cashflow var det en nem opgave.

I 1963,  ved Sarits død,  overlades magten til en anden stærk mand og da USA begyndte at investere i Thailand og sikrede sig baser her i forbindelse med de eskalerende problemer i Indokina, voksede Thailands økonomi som aldrig før. Frem til 1973 var landet altså ledet af stærke personer, enten generaler eller af dem indsatte og kontrollerede regeringschefer. Men alle havde overset virkningen af den økonomiske fremgang koblet sammen med forøget viden og i 1973 gjorde studenterne så oprør. Dette har jeg beskrevet i en tidligere artikel.

Året 1973 er så afslutningen på de stærke mands æra, der begyndte i 1943. Der var altså ikke meget demokrati at få øje på. 60 års militært styre sætter sit præg, der er en hel generation af Thais, der er vokset op med frihed udadtil, men uden reel indflydelse på landets vilkår og som passive tilskuere til generalernes umættelige appetit for kontanter, korruption og nepotisme. Til denne skueret kan du tilføje et helt batteri af stærke krydderier, hvor produkterne hedder snigmord, attentatforsøg, manipulationer, magtmisbrug, listen er lang.

Der var enkelte gode ledere af og til, men de havde beskeden indflydelse og fik kun lov til at dele krummerne ud fra de riges bord, når de havde afsluttet deres måltid. I 60 års perioden voksede landets befolkning fra 16 til 39 millioner og der var en særdeles positiv udvikling i bruttonationalproduktet og en meget lav inflation, hvilket dengang havde en væsentlig bidragsfaktor nemlig Thais præference for landets egne produkter. Der henvises ofte til denne periode som den ideale model for landet, der ikke købte mange importerede varer, men kunne overleve fint uden. Det var altså dengang, men der er stadig en væsentlig faktor, der gælder endnu, nemlig at over 50 % af landets samlede økonomi er undergrundsbaseret, ingen skat, moms og regnskaber og store summer ud af landet. At forsøge at tale om et retfærdigt samfund, hvor alt fordeles på bedste demokratiske måde er utopi. Thais trives i bedste velgående og vil aldrig acceptere andre modeller, i hvert fald ikke efter min vurdering, men jeg kan jo sagtens blive modbevist, en dag.

Thailands stigende industrialisering koblet sammen med store indtægter fra turisme og domestik købekraft forøgede på samme tid størrelsen af ”accepteret” korruption samt alle de metoder pengene suges ud af syltetøjskrukken på, men systemet er en betydelig hindring for udviklingen af demokratiet.

CHONBURI

19.april 2010

Det er ikke ubegrundet, at tankerne om et kup i Thailand mod det enevældige styre blev født i udlandet og hvad er mere naturligt end at hente inspiration i Frankrig? Som omtalt i forrige artikel, var det en selvfølge for eliten at sende sønnerne til Europa enten England eller Frankrig. I 1920erne havde en del thailandske studenter gjort sig en del tanker om, hvorledes det ville være muligt at ændre på det politiske landskab i deres fædreland. Lad mig omtale gruppen, der bestod af Pridi Banymyong (leder), Prayoon Phamonmontri, løjtnant Luan Pibun Songkram, løjtnant Luang Tasnai Niyomseuk, Thua Laphanukrom, Nab Phaholyothin og Luang Siri Rajmaitri. Gruppen var i Paris, hvor de unge studerede lagde grunden til det fundament, der nogle få år senere skulle ændre århundreders magtstruktur i landet, der dengang hed Siam. Deres udgangspunkt var at stifte et parti ” The Peoples Party”. Deres plan var enkel, og den baserede sig på 6 hovedpunkter;

• Opretholdelse af national uafhængighed i alle henseender, eksterne og interne
• Sikre nationalt sammenhold og landets sikkerhed ind- og udadtil
• Ved hjælp af fuld beskæftigelse at bidrage til samfundets økonomiske udvikling baseret på en overordnet nationaløkonomisk plan
• Garantere lighed for alle
• Garantere fuld uafhængighed og frihed til alle borgerne under forudsætning af at dette ikke ville kollidere med de foranstående principper
• Endelig at sørge for uddannelse til alle borgerne

En gennemførelse af denne samlede plan skulle føre Siam frem til åndelig og materiel fremgang.

Pridi og gruppens andre medlemmer vendte tilbage til Siam i 1927 og deres planer tog form. Sammen med en række mellemstående officerer og civile personer sikrede de sig støtte fra blandt andre militære generaler og den 24. juni 1932 gennemførte de let og elegant det ublodige kup og kongen støttede helhjertet kupmagerne.

En time efter kuppet startede en magtkamp, der aldrig siden har været standset permanent kun ved korte elle længere pauser i form af våbenhvile. Den naturlige leder af en ny regering, der jo ikke var valgt af folket, ville være Pridi, lederen af folkets parti. Men han fik omgående kamp til stregen af den ung officer Pibun, der mente, at posten skulle tilhøre militæret. Som et nødvendigt kompromis valgtes en 3. Person, men Pridi fik rollen som den, der skulle finpudse og eksekvere 6 punkts planen og nu havde landet en konstellation, der i princippet har holdt sig siden, nemlig at militæret bakker op om et parti, der er populært indtil dette parti har fået penge nok fra den nationale skattekiste, så byttes rollerne.

De kommende år vil jeg tillade mig at betegne som en butik, der indeholder og sælger BR legetøj. Det er børnene, der bestemmer, hvad de ønsker, frit valg på øverste hylde af de foretrukne varer, som forældre og bedsteforældre betaler.

Men lad mig vende tilbage til udgangspunktet, hvorfor ønskede gruppen at ændre samfundet i Siam? Pridi og de andre havde haft en del politiske indtryk inden de tog til Paris. Pridi havde kæmpet hårdt for at sikre sig en god uddannelse, han studerede jura, han fik et stipendium og drog af sted. I studieårene havde han haft kontakt med en del militære folk, der luftede tanken om et kup, så Pridi var ikke ukendt med ideen, men den fik en del næring i Paris, hvor en prins studerede på samme tid og forsøgte at indføre en mini kongedømme i byen med ham som overhoved og det bragte sindede i kog og førte til konflikter. Desuden havde han haft nær kontakt med de fattige bønder og forstod deres problemer. Han var tæt på at være kommunist. Han var ikke ukendt med, at kongen var landets rigeste person, som kredsen omkring ham nød godt af, uden måske at yde ret meget af værdi til samfundets udvikling. Lyder det bekendt?

Unge mennesker på 25, som han var (født 1900) må hente inspiration. Nærliggende for ham var samtaler med hans professorer, der underviste i nationaløkonomi og brugte den franske revolution som model, dernæst var Pridi enig med Karl Marx i, at en ændring af samfundet nødvendiggør en ændring af rettighederne til produktionsmidlerne, og naturligvis var han optaget af ændringer i de eksisterende forhold mellem ejerne af jorden og bønderne. Pridi blev Thailands først nationaløkonom.

Men i virkeligheden var Pridis tankegang at tage det bedste fra alle samfundsøkonomiske modeller/filosofier og sammensætte disse til sit første udkast for en midlertidig konstitution, der blev hans første pålagte opgave efter den 24.6.1932. Hans hovedinspirator var i virkeligheden den kinesiske revolutionære leder Sun Yat-Sen, der i 1911 havde tegnet modellen til landets frigørelse fra Quing dynastiet. Han blev i Kina betragtet som nationens fader, ergo en rollemodel for Pridi. Begge var af den opfattelse at demokratiet skulle hvile på et partidiktatur, ligesom de brugte en slags tre-trins-raket som handlingsplan for det store sceneskift. De havde sikkert også set godt på erfaringerne fra Rusland.

Sun Yat-Sen

Kort efter magtskiftet skete det, alle kunne have forudset. 4 magtgrupper startede en indædt kamp for at sikre sig den afgørende indflydelse; den gamle konservative elite, den seniorstyrede del af militæret, en ditto bestående af junior militære personer, samt en ny fraktion for demokrati, ledet af Pridi. Han første udkast til en national overordnet plan tog sigte mod essentielle, men betændte områder; nationalisering af store landområder, en statsstyret industrialisering samt et forbedret uddannelsessystem med sigte mod at reducere elitens og militærets dominerende roller i landets bureaukrati.

Resultatet var til at forudse, han blev stemplet som kommunist og allerede i 1933 kom næste kup, der blev efterfulgt af et nyt og magten skiftede hænder og denne håbløse situation fortsatte ind i 1935, hvor kongen tog på sygeophold i udlandet, abdicerede og en ny konge blev udpeget. Han levede i Svejts og havde ingen ønsker om at flytte til Siam, så landet havde en periode på 15 år med en konge, der ikke var på tronen i Bangkok. I 1935 indførtes en streng censur for enhver form for media, herunder den vigtigste nemlig ytringsfriheden.

De følgende mange år lededes landet af militæret. Hvad mange har glemt er, at de fleste daværende chefer var beundrere af Mussolini og Hitler og lad os endelig ikke tale om forholdet til Japan. Det bedste, de gjorde var at ændre landets navn fra Siam til Thailand, de fries land, det var i 1939 og skulle signalere uafhængighed. I disse år indførtes regler for landets borgere, der minder en del om dem, Hitlerjugend anvendte.

Når der i årene op til anden verdenskrig var mange stridigheder i landet, var en af årsagerne, at militæret var af den opfattelse, at verden stod overfor kommende problemer af en sådan karakter, at kun militæret kunne varetage landets interesser på betryggende vis. Efter min opfattelse var det en ren facade. De benyttede enhver lejlighed til at demonstrere deres fastholdelse af, at de var langt bedre til at administrere landet end en civil, demokratisk regering.

Det første frie valg blev afholdt i november 1933 med kun 10 % deltagelse af de stemmeberettigede og valget var en klar sejr til Pridi og hans regering.

I årene efter 1932 indtog Pridi mange regeringsposter, udenrigsminister og finansminister og han fik indført valgret for kvinder, ændrede beskatningssystemet til fordel for de fattigste, etablerede landets første bank og grundlagde et af landets bedste universiteter i den periode, da han var indenrigsminister. Han fik ikke nemme vilkår, der var naturlig modstand mod hans planer, hvilket er forståeligt, ingen vidste meget om konsekvenserne ved nye tiltag, bedre bevare det, vi kender. 3 gange måtte han i eksil, den sidste kom han aldrig tilbage fra, han døde i Frankrig i 1983.

Pridi

Det er meget trist at ikke mange Thais har kendskab til den person, der er fader til landets demokrati. Hans anseelse i udlandet var langt større. Han havde ved sin død flere udenlandske ordner end thailandske. En profet er som bekendt ikke altid agtet i sit hjemland.

I 1945 kom kongen Rama VIII til det nye Thailand fra Svejts, og han var konge i 8 måneder. Han var født i 1925 og altså kun 10 år gammel, da han blev konge og 20 da han kom til landet. Han blev modtaget med jubel, så godt ud, var et hjertevarmt menneske og Thais tog ham til sig med åbne arme, landet havde atter en konge i Bangkok. Den 9. juni 1946 blev han fundet skudt i sit værelse i paladset og så startede et uværdigt kapital, der indtil nu er uden slutning, nemlig jagten på hans mordere. Jeg skal ikke beskrive det samlede handlingsforløb, der først endte – udadtil – i februar 1955 med henrettelse af 2, der var blevet fundet skyldige, samt en dom over Pridi som medskyldig, og det lykkedes ham at flygte ved hjælp af velmenende personer her i blandt en del udenlandske. Mordet er stadig ikke opklaret, men er et emne, der helst ikke berøres.

Son afsluttende bemærkninger om Thailands første demokrat, vil jeg prøve med denne plus/minus liste. Starten af den nye samfundsstruktur var naturligvis præget af mangel på erfaring og betydelig usikkerhed, der er grobund for magtkampe og stridigheder både eksterne og interne, de sidste uden tvivl i flertal. Selvom Pridis party havde sejret var det splittet i fraktioner, der bekæmpede hinanden. Der var altså svagheder i partiet, der var ingen nationale studier eller undersøgelser, der kunne bekræfte handlingsgrundlaget, alt i begyndelsen tog udgangspunkt i teorier og boglig viden.

Den militante del af gruppen, der medvirkede i kuppet så hellere militære strategier med faste holdepunkter og handlingsplaner end at spørge befolkningen om dens ønsker. De militante var helt klart nervøse for, at alt ville køre af sporet uden deres faste hånd på forløbet. En anden svaghed var, at partiet, folkets parti kun stilede efter af have statsmagten. Kongen havde jo haft både monarkiets og statens magt samlet i én person. Ved at afgive 50 % af magten efterlod han et vakuum, som militæret omgående fyldte ud.

Så babyen, The Peoples Party, kom dårligt fra starten og (undskyld udtrykket) de facto udviklede sig til siamesiske tvillinger, den ene ledet af Pridi (civile fraktion) den anden ledet af general Pibulsongkram (militær fraktion). Partiet afgik vist ved en stille død under anden verdenskrig.

Endelig befolkningens opfattelse af ændringen. Efter 800 års uafbrudt central kongemagt må den have været særdeles usikker, uøvet og slet ikke parat til at påtage sig det ansvar, som borgerne har i et demokratisk styre.

Pridi følte, at han ved at introducere et bedre system for de fattige, der havde været behandlet dårligt af eliten, kunne ændre positivt på landets samlede økonomi og bringe velstand til de dårligst stillede, altså igen en socialpolitisk, ditto økonomisk model begge baseret på ukendte modeller begge fra teoretiske vurderinger uden meget hold i virkeligheden.

Derfor kom det hele så dårligt fra start og jeg kan ikke skimte mange signaler på, at det har forandret sig til det bedre over årene. Jeg ser landet som et test laboratorium, hvor udviklingshjulet roterer fint om sin akse i et lukket rum men uden at komme ud af stedet.

Allerede før kuppet i 1932 var det en kendsgerning at en Thai blev kun rig hvis han var en del af eliten, netværket, der styrede samfundet, altså kongehuset og militæret, efter 1932 kom netværket til at også at omfatte den politiske elite. Cirkus møllehjul blev startet.

Chonburi 18. april 2010

Året 1932 er skelsættende i Thailand, idet den daværende konge Rama VII afgav magten til folket via et ublodigt kup. Det vender jeg tilbage til. Han var således den sidste thailandske konge med uindskrænket magt og den første som repræsentant for det konstitutionelle monarki.

Kuppet blev gennemført af en gruppe bestående af ret få militære personer samt en række civile og jeg vil i næste kapitel beskrive denne gruppe nærmere.

Datoen for dette kup betegnes som fødselsdagen for indførelsen af demokratiet i landet, men det er ikke helt korrekt. Forudsætningerne for demokrati var naturligvis ikke til stede, så kupmagerne lovede de første frie demokratiske valg i 1940 efter denne prioritering; 1. Udarbejdelse af en konstitution, sammensætning af et nationalt assembly/parliment, en nødvendig uddannelse i perioden 1932 til 1940 af landets befolkning, så de kunne få basal indsigt i vilkårene for landets 100 % ændrede situation og dermed efter endt uddannelse var kvalificerede til at stemme og endelig som kronen på værket etableredes en regering med en leder, så var alt jo perfekt udadtil.

Lad mig gå eet skridt tilbage.

Demokrati, hvorledes blev det defineret dengang i landet kaldet Siam?

Jeg vil antage, at nogle af kupmagerne, nemlig de civile, har taget udgangspunkt i de altid eksisterende tanker de kloge på bjerget har gjort sig om den ideelle stat, f.eks. Platon og Aristoteles. Jeg henviser til deres værker herom. Grundlæggende hos Platon findes opdelingen i 3 måder en stat/land kan styres på; Monarki, aristokratiet (oligarki) eller af folket demokrati/flertallet. Dernæst taler han om den retfærdige stat, hvor den regerende magt ikke misbruger denne til at tage den største del af kagen, men sørger for at den fordeles så alle interesser tilgodeses. Utilfredshed eller begær fører uundgåeligt til en magtkamp. Platon inddelte samfundet i 3 grupper; de lave klasser, altså bønder og håndværkere samt handelsfolk, dernæst en klasse bestående af samfundets militær og politi med både interne og eksterne pligter, og endelig den sidste klasse regenterne, som han mente, skulle være skolede filosoffer.

Det er tankevækkende, at Platon gør sig til talsmand for, at de laveste klasser blot skulle sørge for de andre to klassers materielle goder og ikke skulle uddannes på nogen måde, men det forudsatte, at de regerende sigtede mod, at der ikke skulle være alt for stor forskel på rig og fattig. Den mellemste klasse skulle gennemgå en krævende og streng uddannelse, de skulle danne samfundets elite. Og nu kommer hans tese, der er god at huske; den private ejendomsret skulle kun være i den nederste klasse, eliten måtte ikke have fast ejendom, så deres private interesser ville overskygge deres pligter overfor opretholdelsen af et retfærdigt samfund.

De bedste af eliten skulle udgøre statens regenter/ledere.

Aristoteles var ikke enig, heldigvis. Monarki kunne nemt føre til tyranni, og tilsvarende havde han indvendinger mod elitens hensigter, så for ham var det bedste en blanding af eliten og folket/demokratiet. Denne model kaldte han for politia. Men begge var enige om at statens opgave er at sikre samfundets fælles bedste.

Tanken om det retfærdige samfund er en Branding, et bannermærke som senere er blevet brugt af alle politiske industrier for at komme til magten. Der er ingen ende på idealismen og løfterne. Det retfærdige samfund, den ideale stat har grundprincipper, først og fremmest frihed, personlig, religiøs og politisk. Men det er frihed under ansvar. Uindskrænkede rettigheder lige fra ytringsfrihed til måden, du vil indrette din lejlighed på. Og ikke at glemme de flotte ord; My home is my castle, her kan ingen tage mig, medmindre jeg har overtrådt alvorlige spilleregler.

Dernæst taler vi om ligheden, om en retfærdig lighed for alle og overfor loven. Vi betragter begrebet lidt omvendt, for er der ulighed i samfundet i fordelingen af samfundets slikbutik, så er der uretfærdighed. Så kommer jeg til lidt til Ayn Rand nemlig, at der kan gives adgang for alle til samtlige goder baseret på fair konkurrence, altså ikke en styret fordeling via tildelte rationeringsmærker tilpasset moralen om, at du ikke kan tage mere ud af butikken, end du bidrager med.

Jeg har taget nogle tigerspring, det ved jeg godt. Vi kunne bruge megen tid på at tale om det nødvendige samfund, om ejendomsretten til jord, ejendom, produktionsmidlerne alle begreberne fastlås i modsætninger og et hav af samfunds/nationaløkonomiske modeller. Vi ender ved Utopia, riget med den fuldkomne frihed og hvor alle former for ejendomsret tilhører alle og vel nok dermed ingen. Vi ender altså her ved Karl Marx og det er med god grund, jeg gør det, for ham skal vi læse mere om, han kom handy ind med sine samfundsmodeller, da Siam/Thailand skulle have sin første konstitution.

Men at tænke alt dette igennem, var der ikke tid til i 1932. Arkitekterne bag kuppet havde hentet betydelig inspiration i Frankrig, men tilpasset deres tanker til det fædrene lands daværende samfundsstruktur.

Det thailandske samfund, eller rettere det siamske samfund var styret enevældigt af kong Rama VII, der egentlig blev konge mod sin vilje. I ordet enevældigt ligger altså implicit, at alle landets indtægter blev afleveret hos ham og han betalte så alle udgifterne. Jeg har skrevet en del artikler tidligere om det daværende system. Årsagen til kuppet den 24. juni 1932 har egentlig en af sine rødder i det faktum, at kongen og eliten sendte deres børn til udlandet for at få den bedst mulige uddannelse. De fleste kom til England og Frankrig og i begge lande var enevælden for længst erstattet af demokrati. Ophold og rejser i Vesten har naturligvis inspireret de unge, der havde store problemer med at vende tilbage til et middelaldersamfund med en håbløs struktur. Tidligere havde fremsynede konger banet vejen for en vesterlandsk tankegang ved også at lade vesterlændinge fungere som undervisere og rådgivere i Siam. Med andre ord havde de i princippet selv været med til at indføre tiltag for ændringer i magtspillet, der gled dem af hænde i slutspillet, men kun næsten.

Det er jo et paradoks, at samtidig med at fremsynede regenter indførte reformer, lagde de grunden til den sidste og afgørende, der imidlertid aldrig virkeligt realiseret som tænkt, nemlig at overlade Siam, landet, der med hud og hår tilhørte den til enhver tid siddende regent, til landets befolkning for derigennem at lade folkets ønsker og magt styre landet frem til en bedre fremtid for dets borgere.

RAMA VII

Det skal nævnes, at kongen selv var træt af sin rolle og der var blandt eliten stor utilfredshed med hans og sønnernes store privatforbrug, hvilket ikke er helt korrekt, disse negative opfattelser hører hjemme under hans forgænger Rama VI. Men Rama VII var tilhænger af en ændring af magtbasen, havde gjort sig mange tanker herom og naturligvis rådført sig med sine nærmeste rådgivere, hvilket medførte meget komplicerede situationer. Men set under eet, dannede de foregående års reformer og stigende accept af vesterlandsk tankegang, den næsten perfekte base for et såkaldt kup, der forløb smertefrit og uden blodsudgydelse.

Det vil være nødvendigt i korte træk at komme med lidt oplysninger om den thailandske samfundsstruktur omkring 1900-1932. Landet var et typisk agrarsamfund, og der var en dyb afgrund af forskel på eliten i Bangkok med kongehuset i spidsen og det fattige samfund, der blev betragtet som det laveste trin. Dette samfund havde imidlertid den fordel, at de var selvforsynende og ordnede alt uden indblanding fra hovedstaden. Eliten regerede efter forgodtbefindende, havde ekstravagante vaner og kongefamilies/overklassens store overforbrug medførte et underskud i den royale kasse og tilmed var landet også ramt af de negative virkninger af den internationale depression.

Rama VII, der blev konge i 1925, var barn nummer 76 (yngste søn) af den elskede Konge Chulalongkorn (Rama V) kunne ikke fortsætte de moderniseringsbestræbelser, som Rama V havde sat i gang, eller rettere hans rådgivere støttede ham ikke. Han blev konge mod sin vilje, så han besteg tronen uden at have de nødvendige forudsætninger og dertil kom, at han ikke var særlig robust. Udviklingen gik for stærkt og omfattede den politiske struktur, modernisering af undervisning, nationaløkonomi, militær, politi og regeringsapparatet. I 1931 stiftedes det kommunistiske parti. Udenrigspolitikken var i væsentlig grad dikteret af stormagternes spil om indflydelsen i Sydøst Asien og Thailand bøjer sig som bekendt altid med vinden for at sikre aldrig at komme i klemme.

Rama VII havde overtaget et fallitbo, landet var i økonomisk uføre med stort underskud, den kongelige kasse blev administreret via tvivlsomme transaktioner, og regeringens medlemmer var ikke alle loyale mod ham. Han fik en del skiftet ud og skabte de facto en handlekraftig gruppe, der indførte positive tiltag for landet, men gruppen gennemførte en ændring, der blev en del af baggrunden for kuppet, nemlig at reducere lønningerne for offentlige ansatte for at forbedre landets økonomi.

På samme tid forsøgte Rama VII helhjertet at skabe en national samhørighed, der skulle binde samfundet sammen fra kongehuset, via buddhismen til borgerne. Det var ikke en nem opgave at styre et samfund, der i administrativt henseende frem til perioden omkring 1875 havde anvendt decentraliserede strukturer, der var tilpasset de mange regioner. Med Rama V indføres tanken om et centralt system for hele landet og det er min opfattelse, at man måske dengang ikke fik solgt ideen godt nok til det nordlige Thailand og at der dermed var skabt basis for konflikten mellem eliten i Bangkok og området. Derfor havde kommunismen nemt ved at vinde gehør.

Uagtet at Rama VI og Rama VII havde gjort, hvad de kunne for at fortsætte faderens tiltag for at modernisere landet, blev dette på mange måder bremset af konflikter og modsatrettede interesser.

I april 1932, den 6. på 150 årsdagen for kongeslægten Chakris uafbrudte besiddelse af Siams trone, forelagde kongen selv en plan for, hvorledes magten skulle ændres til et konstitutionelt monarki, men hans rådgivere og kronprinsen var naturligvis modstandere af hans plan. Kongen var den, der aldrig lagde skjul på, at nationens interesser stod højere end hans personlige og den udmelding passede ikke hans hof, der nød godt af et liv i luksus på andres bekostning. Prins Boripat, der var tronens arvtager var også 100 % imod faderens planer og den situation fra 1932 viser stadig sit ansigt.

Med andre ord, alle ingredienserne, der er grundlag for en revolution var til stede. De fromme ønsker om den perfekte stat, alle drømmene, de flotte slagord om det paradis, der ventede alle, bare kongens magt ændrede sig, tændte julelysene i øjnene.

Det skulle gå anderledes, den 24. juni 1932 afgav kongen sin magt.

Dermed fik en ny samfundsklasse adgang til rigets pengekasse og fra den dag til i dag er det den, og udelukkende den, det drejer sig om. Alle andre hensigtserklæringer om, hvad en person eller et parti agter at gøre, hvis de vælges, er floskler og de tager til i omfang på samme tid og med samme hastighed, som pengemængden i pengeskabet vokser.

Chonburi 16. april 2010

I forbindelse med de mange uroligheder, der har præget Thailand i marts og april måned 2010, har jeg sendt lidt nyheder, fordelt over en del mails, til mine kontakter for at prøve at give dem lidt andre synsvinkler end dem, der fremgår af dagspressen hjemme. Jeg har så konstateret, at det nok ikke er så nemt umiddelbart at forstå baggrunden for problemerne, så jeg vil se, om jeg kan finde tid til at studere dette interessante emne nærmer og videregive essensen af mine studier.

Udadtil har Thailand demokrati, eller som det betegnes her konstitutionelt demokrati, der har sit udspring i et ublodigt kup i 1932. Siden da har landet haft 11 gennemførte militærkup, de ikke-gennemførte har jeg ikke tal på. I årene 1932-2008 har landet haft 55 regeringschefer, hvoraf de 17 siges at være demokratisk valgt.

Der har været en del modeller i brug for statens, altså ikke landets, basale ledelsesprincipper, der betegnes som den tredimensionale stat; Udvikling, sikkerhed og deltagelse, der alle er interaktive. Den sidste model er fra 1980erne og skitserer forholdet mellem borgerne og staten, idet det forudses at borgerne har disse karakteristika/drivende faktorer; Frygt, ønsket om at leve et lykkeligt liv og baseret på værdighed. I modellen betegnes samfundet som borgerne og regeringsapparatet som staten.

Udviklingen skal ske baseret på historiske data koblet sammen med virkningerne af nuværende og vurderede fremtidige faktorer, der vil øve indflydelse i bestræbelserne på at nå den samfundsmodel, der opfylder borgernes forventninger. Sikkerheden defineres som en opgave for staten at sikre først og fremmest alle landets grænser og i tilfælde af interne stridigheder bringe disse til ophør. I definitionen ligger altså, at borgerne skal føle sig sikre mod angreb af såvel intern som ekstern karakter.

Deltagelse defineres som alle borgeres ret til at deltage på alle niveauer i statens anliggender af både social og politisk karakter også omfattende nationaløkonomiske forhold og i en aktiv deltagelse forventes, at borgerne får indflydelse på de tiltag, der skal sikre gennemførelsen af, at borgerne kan leve uden frygt, opnå lykke og leve i værdighed.

I den nævnte periode har landet haft 14 konstitutioner og de 48 år af de 76 fra 1932-2008 har regeringsmagten ligget hos militæret. Det, vi oplever igen i 2010 er en fil, der er set før og den har dette indhold;

Militært kup, ændring af konstitutionen, godkendelse af politiske partier, valg, regeringssammensætning, lykkelige dage, kriser og nyt kup.

For god ordens skyld skal det omtales, at landet officielt har konstitutionelt monarki, med H.M. Kongen som er landets/statens overhoved, Chef for alle hær/flåde/fly enheder, landets øverste Buddhist og varetager af alle religioner. Alle landets konstitutioner skal acceptere kongens uindskrænkede magt, som er givet ham af folket, og som han udøver gennem tre instanser; de lovgivende instanser; Nationalforsamling/repræsentanternes hus /senatet, den udøvende landets regering og den dømmende landets retssystem.

KING RAMA IX

Det er med beklagelse jeg må skrive, at de mange regeringer fra 1937 i stor grad skal knyttes til begrebet korruption. Det er velkendt at den totale effekt af ”belønninger” fra regeringskontrakter ligger mellem 20 % og 40 % til den godkendende implicerede myndighed, i særlige tilfælde har ”te-pengene” andraget mere. Jeg har i flere tidligere artikler beskrevet disse fænomener indgående, men i forbindelse med mine betragtninger om landets forhold til demokrati, må dette begreb bringes i erindring.

Militærets mange kup kan inddeles i magtovertagelser alene for magtens skyld, eller for at forsøge at bruge den til indførelse af demokrati, anden politisk indflydelse, bekæmpelse af stigende kommunistiske organisationer, eller for halvhjertet at blande sig i den samfundsmæssige balance. Men i en underliggende årsag finder vi sikkert visse generalers ambition om at komme til syltetøjskrukken. Det er en erfaring, at militæret skal udvise tålmodighed og gradvist bruge magten til at sluse ægte demokrati ind i samfundet, en øvelse, der er svær, men jeg husker en thailandsk general, der i 1992 udtalte, at generaler ikke har forstand på politik, klogt sagt.

Det var dengang magtfordelingen var klar som solen på en skyfri dag. Militæret indsatte en regering af håndplukkede personer fra eliten og forretningsverdenen mod til gengæld at placere en general som bestyrelsesformand, der igen ansatte nøglepersoner tro mod Robin Hood, men omvendt fortegn, gevinsterne kom aldrig ud af lommerne, der blev dybere og dybere. I Thailand bruges denne vending stadig, at have store og dybe lommer og netværket, de repræsenterer, er stort.

Så sandheden er, at under dække af politik og demokrati har kampen om de indtægtsskabende indflydelsesrige positioner været den, det hele drejer sig om. Foran militæret og også en vis del af forretningseliten (Thaksin som eksempel) står den store skattekiste med ubegrænsede midler fra korruption, hvem vil ikke gerne deltage i denne kamp? Når Thaksin har fyldt sine lommer, breder misundelsen sig, så væk med ham, nu er det vores tur. En meget stor indtægtskilde er kontrakter med forsvaret, der altid mangler eet eller andet. Umiddelbart efter kuppet i 1991, da militæret skubbede den folkevalgte regering af pinden, gik der én måned, så var der ikke materialer nok i landet til at bygge nye anlæg til militæret. Så det er kampen om magt og adgang til Aladdins hule, der er det centrale led. Ingen af parterne fra de stridende har bare den mindste respekt for landets borgere og intet ønske om at bringe landet fremad, at sikre bedre vilkår, uddannelse og en sund samfundsøkonomi. Thailand og solidaritet for slet ikke at tale om demokrati er begreber med stor afstand mellem sig.

Et sandt demokrati kræver en indsats fra samfundets borgere, en 100 % accept af demokratiets grundlæggende spilleregler, respekt for demokratiske normer, partisystemerne og deres regelsæt og ikke mindst spillet mellem den siddende regering og oppositionen. Disse grundlæggende forudsætninger eksisterer ikke i Thailand.

De amatøragtige forsøg på i demokratiets navn at komme til magten for udelukkende at spise af de mange retter på ”tag-selv-bordet”, har gjort det nemt for militæret at sætte sig ind i førersædet, når amatørernes kluntede forsøg medførte store problemer for landet, som vi ser det nu her i foråret 2010.

Men det er bestemt ikke godt for demokratiets udvikling, når militærkup erstatter frie valg. Men her i introduktionen bør jeg omtale, at en stor svaghed ved de såkaldte demokratiske valg er begrebet stemmekøb. For mange spiller politiske holdninger eller sympatier ikke en særlig stor rolle, så deres stemmer er udbudt på markedet til højstbydende. I mange mindre lokalsamfund sættes de på auktion og den, der løber med sejren videresælger stemmerne til det højstbydende politiske parti. For at forstå denne fremgangsmåde skal man sætte sig grundigt ind i forholdene, hvoraf manglende almen uddannelse og politisk indsigt spiller hovedrollen. En anden problemstilling er, om der i dag overhovedet eksisterer et begreb som national identitet? Thais er meget optaget af at tale om politik og demokrati, men de har ikke et ægte demokrati og deres såkaldte politik er en sammensurium af partier og fraktioner, så selv i dag med alle moderne kommunikationsmidler, er det svært at få øje på den røde tråd, medmindre den udmønter sig i det sprog, alle forstår, nemlig kontanter.

Sandheden er at for de fleste politikere dækker ordet demokrati ikke over det endelige produkt, men som et statistik led i et teater, hvor aktørerne er amatører eller statister. Med ordet placeret i højtflyvende bannere bæres produktet ind på markedet som en trojansk hest, men indeni sidder de manipulerende med kun én tanke i hovedet, nemlig at komme til magten, der er mange år mellem en politisk leder herude, der tænker på nationens ve og vel og at ordet demokrati bør stå for en ledelse af landet af folkevalgte personer, der ved hjælp af ”folket” vil arbejde for dets bedste. (Benjamin Franklin).

En hæmsko har i mange år været, at værdifulde bøger forfattet af ikoner i landets politiske udvikling, har været tabu og kun været tilgængelige i udlandet. Jeg har selv anskaffet en del bøger om Thailand fra mine lange ophold i Singapore, herunder de forbudte om det thailandske kongehus, der har spillet og stadig spiller en dominerende rolle, når vi taler om landets demokrati.

Lad mig komme med disse kommentarer. I den omgangskreds, jeg befinder mig i, synes der at være konsensus for, at den thailandske befolkning ikke ønsker sandt demokrati, men ÉN, der bestemmer. Hvorfor? Jo, vi ønsker ikke ansvar, for hvis det går galt, skal vi bebrejde os selv, bedre at have en at placere skylden hos.

Den tidligere premierminister Chavaliet udtalte i 1990erne, at det havde været bedre om revolutionen i 1932 havde fundet sted langt senere. Kongen afgav sin magt for tidligt, landet var ikke parat til demokrati. Det er det stadig ikke, efter min opfattelse.

Demokrati er mere end et politisk instrument. Det er fremsyn og et moralkodeks, der bør omspænde sociale og moralske vilkår. Hvis et demokrati skal fungere, skal det bestå af ærlige og veluddannede borgere, som foruden de nationale vilkår også er på udkig efter udviklingen udenfor sit lands rammer.  Hvordan skal stakkels Thailand følge med i den globale udvikling? Det er allerede godt på vej til en lav placering i nederste division.

Denne introduktion har mange huller, som jeg håber at kunne fylde ud med efterfølgende artikler om dette interessante emne.

Chonburi 15. april 2010

I lyset af de triste begivenheder vi har været vidner til i løbet af den sidste måned har jeg gjort mig en del tanker om, hvordan det kunne komme så vidt, at de uoverensstemmelser, der tog udgangspunkt i dommen om Thaksins indefrosne aktiver, kunne ende som det, jeg tillader jeg at opfatte som en regulær klassekamp mellem eliten i Bangkok og den ringest stillede del af befolkningen i det nordlige og nordøstlige Thailand.

Min vurdering er, at siden kuppet i 2006, hvor Thaksin blev afsat, har der udviklet sig to store fraktioner; Den ene er Thaksin tilhængere, efterladenskaberne fra hans parti TRT, mange højreorienterede samfundselementer, bønderne fra det nordlige og nordøstlige Thailand plus en del fra Bangkok (UDD) de gule skjorter, den anden består af  en stor gruppe af eliten i Bangkok, der var modstandere af hans korruption, tilsidesættelse af ytringsfriheden samt menneskerettigheder,  tilhængere af monarkiet, demokrater og store dele af militæret.

De to fraktioner er så arge modstandere, at de i deres indædte kamp mod hinanden ignorerer det faktum, at de ødelægger deres eget land.  Det kaldes altså demokrati. Overliggende for det mange problemer er, at konstitutionen fra 2007 ikke er holdbar i dens nuværende form.

Thailand har før oplevet voldsomme begivenheder, her de signifikante, som de fleste Thais husker.

Oktober 1973; Middelklassen gjorde oprør mod militærjuntaen. I spidsen stod studenterne og det var med et accepterende nik fra kongen, at begivenhederne indtraf. 400 blev dræbt og på kongens foranledning valgte den øverste top af militærets junta at forlade Thailand. På dette tidspunkt fik den kommunistiske tankegang fornyet næring særligt i de fattige landdistrikter.

Oktober 1976; Landet oplevede dengang en situation, der kunne minde om Ayatollah Khomeinis tilbagekomst til Iran. For primo oktober vender den tidligere militærdiktator Thanom tilbage fra eksil i Singapore, ikke som diktator, men som munk og umiddelbart iværksatte de venstreorienterede studenter demonstrationer, der ledte til den triste sorte dag, 6. oktober, hvor militæret fangede og skød mindst 41 studenter. Det er det officielle tal, det faktiske er højere. Mange venstreorienterede flygtede i de kommende uger nordpå for at gemme sig og det menes, at de fleste tilsluttede sig kommunistiske fraktioner.

Grunden til oprøret var studenternes krav om, at han skulle fængsles for sine handlinger og ikke kunne beskytte sig under en munkekappe.

May 1992; Startende i april, eskalerende i månedens løb og kulminerende i maj med en demonstration med 150.000 deltager, griber militæret ind, mindst 40 dræbes og militærets opførsel var brutal. Igen griber kongen ind og får gemytterne til at falde til ro. Oprøret var rettet mod generalernes valg af premierminister.

April 2010; I kender alle de triste begivenheder, der indtil nu toppede den 10. med 22 dræbte og mere end 800 sårede.

Baggrunden var den afgørende dom afsagt af den thailandske højesteret den 26. februar 2010. Af den beslaglagte formue på cirka 76 milliarder THB blev de 30 frigivet og begrundelsen for at konfiskere 46 milliarder var, at han havde tjente pengene på at udnytte sin position som landets leder, altså havde brugt ikke approberede metoder og han var jo i forvejen idømt fængsel for andre forhold. Men Thaksin, der beklageligvis er optændt af hævnlyst, havde allerede forberedt en række demonstrationer, idet kun en total frigivelse plus renter ville tilfredsstille ham og han vidste godt, at denne model ikke kunne gennemføres.

Så demonstrationerne startedes af ham, blev finansieret af ham og ledet af hans håndgange mænd, men den har, efter min opfattelse, udviklet sig til folkets kamp mod landets elite. Den i starten mindre såkaldte røde hær, der som lejesoldater betaltes på dagsbasis efter princippet ” lej en pøbel” blev op til den 10. april forstærket af demonstranter, der er ligeglade med Thaksin og hans forvrængede skrig om uretfærdighed, men som er utilfredse med det stigende gab mellem rig og fattig og træt af en regering, der fortsat er tilhænger af at drive landet som en ”tag selv butik”, hvor de indbringende stillinger er til salg for højeste bud. Jeg har tidligere lagt en del indlæg på min blog herom.

Den sidste uges voldsomme handlinger bør tjene som et ”wake up call” til Abhisit, der efter manges opfattelse har vist sig som en svag leder. Næsten uanset om de to fronter har en rød eller gul skjorte er konflikten et tegn på, at der er noget i dette land, der er rivende galt. Det er som et stort skakspil, hvor en større elite styrer bønderne, og en mindre styrer officererne, men hvem styrer spillet i baggrunden, hvem trækker i trådene?

Ordet demokrati bruges, men sandheden er, at de fleste Thais ikke har den fjerneste ide om, hvad dette begreb indeholder. Mange akademiske kommentatorer tager udgangspunkt i året 1932, hvor kongen efter pres afgav magten til folket, men det er jo en illusion, magten blev overtaget af militæret, der både direkte og indirekte styrede landet indtil 1992, der af de fleste anses for at være det år, da det såkaldte thailandske demokrati fødtes, og det varede kun til at babyen var blevet teenager, nemlig 14, så kom kuppet i 2006, der afsatte Thaksin.

Denne teenager er spoleret og umoden slet ikke voksen til at indtræde i de voksnes rækker og det er ”forældrenes” skyld. Fra 1932 og stadig indtil nu, sidder overklassen og dens repræsentanter, ofte generaler og deres efterkommere, og styrer landet desværre ofte baseret på midler, der er enten er fjernet fra deres budgetter til deres privatkonto eller stammer fra en lind strøm af korruptionsmidler/gaver/tepenge.

Offentlige budgetter er sammenlignet med en slikkepind, der leveres fra hånd til hånd til deltagere, der er involveret i beslutningsprocessen. Hver bruger øjeblikket til at tage sit slik af pinden, inden den rækkes videre og når den endelig når til brugerne, det thailandske samfund, er der ikke meget tilbage.

Landet minder mig om Italien i middelalderen. En række små fyrstendømmer/stater i staten med en primadonna som leder, der kun har fået jobbet på grund af, at han tilbød den højeste pris, men desværre ikke har de fornødne kvalifikationer til at løse opgaven. Italien fik sit samlingsmærke, men jeg kan ikke få øje på personer eller mærkesager, der kan samle Thailand, interesseområderne er for divergerende og landet er stadig præget af en befolkning, der er rangerede efter status og under indflydelse af irrationelle forhold, der ikke bidrager til at bevæge landet mod nyere tider, men prøvet at fastholde det i et middelalderligt jerngreb.

Vi har hørt om de gule og de røde, men hvem er de?

De ”gule trøjer” startede som en pressionsgruppe mod Thaksin i perioden op til den dag, da militæret fjernede ham i 2006. Pressionsgruppen var ikke et politisk parti, men den kaldte sig ” Peoples Alliance for Democracy” eller PAD og formålet var at protestere mod Thaksins politik og hans misbrug af magten til fordel for ham, hans familie og elitekreds. Den gule farve tilhører dagen for kongens fødsel. (Hver dag sin farve). Gruppen var opmærksomme på Thaksins planer om at omdanne Thailand til en republik. Efter afsættelsen af Thaksin i september 2006 havde landet en periode med indsatte regeringschefer og det lykkedes at få ændret landets konstitution. I marts 2008 afholdtes frie valg, hvor et parti, der var tilhænger af Thaksin vandt og dannede regering. Det var de gule trøjer greb ind, og deres demonstrationer mod valgresultatet kulminerede i december, hvor de besatte lufthavnen.

Det lykkedes dem at få gennemført en sag, der endte med, at det vindende parti blev erklæret for ugyldigt på grund af valgsvindel, og Abhisit blev ny PM. Han havde været leder af landets demokratiske parti siden 2005. Partiet har ikke de pæneste tillægsord knyttet til sig og det måtte da også danne en koalitionsregering, der har haft en utrolig svær periode med at få gennemført fornuftige tiltag og naturligvis vanskeliggjort af den internationale finanskrise.

De røde er at betragte, indtil nu, som 100 % Thaksin tilhængere, der uanset, hvilke midler, der skal tages i brug, vil have ham tilbage, hvilket ikke er så nemt, som de tror.

I dag, den 12. april er der forhandlinger i gang om en mulig ændring af regeringen. Disse forhandlinger er 100 % præget af personer, der fra begge partes side udelukkende går efter deres personlige magt. Ikke et ord om Thailand, kun at sikre sig en lukrativ position, selvom man så skal udskifte farven på trøjen.

Det værste i dag er en række beviser for, at den røde hær har gjort brug af desertører fra militæret, heraf en række skarpskytter, der natten mellem lørdag og søndag fra vel placerede positioner i højhuse skød 16 personer, herunder den japanske fotograf fra Reuters, der tog billeder af dem med sin telelinse. Udenlandske personer, der overværede de triste begivenheder, fortæller at den røde hærs første geled ikke bestod af dumme bønder nordfra, men af militante personer, der yderst professionelt håndterede deres medbragte våben.

Thaksins bror er general i militæret, ligner det en tanke?

Den sidste uges begivenheder minder om en betændt byld, der er blevet skåret hul på. Er det den materie, som Thailand skal bygge videre på? Men som vi altid hører herude; ” This is Thailand”. Landet er mere delt end før præget af politiske bannerfører, der kun har egne interesser i kikkerten for sig selv og deres interessegrupper. Som jeg læser landets historie og nu med snart 14 års permanent ophold her, er der ikke sket eet eneste fremskridt siden 1932, medmindre man er af den opfattelse, at de sidste ugers begivenheder skal tages som tegn på, at Thais nu begynder at markere sig, at vise, hvor de står. Er det måske en begyndelse til et mere ”rigtigt demokrati”? En gentagelse fra mig; Thailand og demokrati er to begreber,  der lige nu ikke kan forbindes.

Chonburi 12. april 2010

Jeg henviser til en række tidligere artikler om Thailand, den altdominerende korruption og demokrati, lagt ind på denne blog.

Når man lever i Thailand er man nødsaget til at sætte sig grundigt ind i ét af de vigtigste grundelementer i det thailandske samfund, nemlig BUDDHISMEN.  Uden alvorlige bestræbelser på at lære dette begreb at kende, kommer man aldrig tæt på landet. Som altid, når jeg prøver at nedfælde mine tanker, starter jeg med at definere emner, jeg er optaget af. Så lad mig starte med at slå fast, at Buddhisme ikke er en religion men et samlet udtryk for Buddhas lære om ”doktrin og disciplin” bedre kendt som DHAMMA.  Der har været et utal af videnskabelige afhandlinger om hvorvidt, Buddhisme er en religion eller en filosofi, og med al respekt for de mange lærde, er jeg kommet til den overbevisning, at begrebet dækker over ”et sæt af etiske leveregler” og dermed bekender jeg også, at jeg anser Buddha som en filosof på lige linje med Jesus og Mohammed. Jeg skal ikke beskrive Buddhisme indgående, men blot anføre, at der er mange skoler og at ”spillereglerne” varierer noget fra land til land her i Sydøstasien og er genstand for mange fortolkninger. I årenes løb har jeg anskaffet en del bøger om emnet, men de bøger, der kan købes her i landet er ret prægede af påstanden om, at Buddhisme er en religion uagtet at Buddha ikke betragtes som en gud. Buddhismen i Thailand er en cocktail af tro, riter og myter samt en god portion af overtro/mystik og bidragene kommer fra Indien og Kina. Som bekendt er jeg en tilhænger af Ayn Rand og dermed er jeg nok fastlåst i mine synspunkter om filosofi og videnskab, som jeg betragter som 2 grundlæggende faktorer, hvorimod jeg er meget skeptisk overfor alle religioner, der efter min opfattelse i dag kun eksisterer for deres egen skyld og er rene manipulations- og pengemaskiner.

Det er desværre ikke en nem opgave at bare tage en akademisk debat om Buddhisme op med Thais. Alle forsøg afvises med et: ”Du forstår ikke” og uagtet at mit svar er, at jeg nok bedre forstå jer, hvis jeg kan få nogle kvalificerede svar, afvises jeg igen og er henvist til mine bøger og andre oplysningskilder. Efter min mening eksisterer realiteter ikke i forbindelse med Buddhismen, hvilket da også bekræftes af mange lærde. Realiteterne burde være nemme at forholde sig til, der er mange fakta at hente frem om Buddha, men desværre har myterne taget overhånd og det i et sådant omfang, at troen på dem, ånder og spøgelser langt overstiger Buddhas egentlige nemme læresætninger om at føre et liv baseret på etiske opfattelser og grundlag. Men jeg er da opmærksom på, at mange lærde fortæller, at realiteterne kun er ting, man kan tage at føle på, altså se, høre, smage gennem sine sanser, i modsætning til det abstrakte, det spekulative, som ingen kan bevise. Lad mig minde om Alberts Einsteins ord: ”Et menneske er en del af et hele, som vi kalder et univers, men kun for en kort periode og begrænset i omfang. Han opfatter sig selv og sine tanker og følelser i en i verden af en optisk illusion, kaldet samvittighed. Denne illusion er som et fængsel, som vi bør befri os fra og det gøres ved at udvide vor horisont, vore cirkler og forstå den natur, der omgiver os”. Han siger endvidere at realitet er en illusion, om end af vedvarende karakter. Det er således interessant at Buddhismen betragter et menneskes nuværende tilværelse som et fængsel, man skal befri sig fra og gennem en tilværelse, baseret på hans anvisninger, kommer man i sit næste liv til Nirvana, templet der beskrives som INTET. Det kan også udtrykkes på en anden måde, nemlig at tilstræbe at opnå den absolutte frihed, men prisen er en 100 % fornægtelse af livet/tilværelsen og den menneskelige personlighed.

Når mange Thais ikke ønsker at debattere om emnet skyldes det uden tvivl uvidenhed. Fra skoletiden lærer de kun doktrinerne, men som i alle andre fag i skolen og universiteterne må de ikke stille sig tvivlende på de oplysninger, de får. Beskeden lyder til dem: ”Dette er sandheden, dette er fakta, der ikke kan diskuteres eller gøres til genstand for en akademisk debat”.  Og der er ellers sandelig mange spændende emner at tage fat på, f.eks. påstanden om, at intet eksisterer i sig selv, men kun ved hjælp fra andre. Jeg er en stor beundrer af den filosofi, der er buddhismens egentlige grundlag, nemlig søgen efter sandheden. Og dem er der jo som bekendt flere af. Det er derfor trist, at dette interessante emne ikke kan gøres til genstand for frugtbare samtaler. Der er forskel på religion og filosofi. Religion er en manifestation af det hellige og rummer i sine dimensioner begreberne at være, betydninger heraf og endelig sandheden. Det hellige er således et element i bevidsthedens struktur. Filosofi har taget sit udgangspunkt i opfattelsen af, at verden styres af guddommelige kræfter, men filosofferne har gennem tiderne gjort disse tanker abstrakte eller spekulative. I vor tid er der næsten ingen forbindelse mellem disse to begreber.

I Thailand har buddhismen store forhindringer at slås med. Den stigende velfærd, især i mellemklassen medfører, at mange fjerner sig fra de essentielle ”leveregler” og er blevet ofre for en stærk kapitalistisk indflydelse og påvirkning, som den katolske kirke oplever det i Irland. Mere velstand er lig med mindre tro, der også i Thailand nu mest dyrkes intenst af uuddannede og fattige. Mellemgenerationen, som min kone og hendes samtidige tilhører, er delvist splittede i deres valg mellem den gamle og nye verden, men hælder fortsat mest til den traditionelle holdning, hvorimod de meget unge fjerner sig fra buddhismen med store skridt. De tror ikke på eventyr, ånder og spøgelser og mange af dem besøger aldrig et tempel, og hvis de kommer der, ved de ikke, hvordan man opfører sig. Buddhismen bruges desværre også som et politisk værktøj og som et led i bestræbelserne på at fastholde landets borgere og ofte er det mere end pinligt at se centralregeringens medlemmer og andre partiledere opføre ”religiøse skuespil” og som vi ser det i andre lande, blive taget på fersk gerning i handlinger, der strider imod de etiske leveregler, som de påstår, de overholder. Visse TV kanaler bruger mange timer dagligt på interviews med munke, og desværre er mange af dem nu indblandet i f.eks. politik og i mange templer giver munkene udtryk for deres politiske opfattelse.

Det er uden for min vurderingsevne at kunne udtale mig om, at hvis der skete en tilpasning af riter, myter og buddhistiske leveregler, om dette ville blive opfattet positivt og som en udstrakt hånd, der kunne bidrage til at hele splittelsen eller bygge bro mellem den oprindelige tro, værdien heraf og de mange myter, der overhovedet ikke har rod i realiteter. Det er en stadig gåde for mig, at visse templer er rene pengeindsamlingsmaskiner, der ved hjælp af moderne marketingmetoder indsamler betydelige summer og hvor templets øverste munk bor i luksusvilla og har 2 store udenlandske biler parkeret i garagen. Mange store templer i Bangkok er rene udstillingsvinduer for rige Thais, der får en navneplade med deres donation slået op på en væg i templet så alle kan se, hvor gode de er, men naturligvis kan man betale sig fra sine synder, det ved vi jo alt om i Europa, men det har intet at gøre med den ægte buddhisme. Desværre står der meget stor respekt om personerne og de omtalte templers chefer, igen et karaktertræk hos Thais, jeg ikke kan forstå, men det skal jeg altså heller ikke, jfr. tidligere kommentarer herom. Men inderst inde kender jeg svaret: Dårlige handlinger i dette liv medfører, at du kommer tilbage i det næste liv på et meget lavt niveau, f.eks. som en hund, der betragtes som et af de lavest stående levende væsner.

Det, der gør mig betænkelig er det faktum, at viden er magt, og at bruge magten eller måske rettere misbruge den i både politiske og religiøse situationer er yderst ansvarspådragende. Det afgørende spørgsmål er tillid, fordi den ene part har udleveret den anden og det medfører et betydeligt ansvar både moralsk og etisk. Både politikere og munke træffer afgørelser, som mange enten er tvungne til at følge eller føler sig forpligtet til at følge, men begge scenarier har indflydelse på de sociale normer. Det er ikke altid, at den dybere konsekvens heraf er tydelig for de udleverede parter eller ofre. At se billedet klart kræver uddannelse og viden og den har alt for mange Thais desværre ikke, et emne, jeg er meget optaget af. Også religionens sammenblanding med politik er jeg 100 % modstander af, specielt når den udnyttes på det groveste for at skaffe stemmer og popularitet.

Jeg skimter også i Thailand et skred i de etablerede værdinormer, der jo er forbundet med kultur og som tilføres os som en lære lige fra barndommen, men normerne flytter sig naturligvis i takt med udviklingen, og den har taget til i hastighed og vi præsenteres for ofte for nye, som vi skal acceptere uden at der har været tid til at vurdere dem. Men vi lever jo i en verden, hvor smid ud, køb nyt manien også gælder holdninger og normer. Men grundbegreberne er her stadig: Vor adfærd på livets rejse er sammensat af tanker og følelser.

Hverdagen i Thailand er meget præget af traditioner og opfattelser, der knytter sig til buddhismen, og i et indlæg på min blog fra april 2004 har jeg skrevet en del om mine oplevelser, men også en del om den meget store indflydelse, troen på ånder og spøgelser har selv her i 2009.

Chonburi juli 2009.

I mit sidste indlæg lovede jeg at komme med en forklaring på, hvorfor så mange Thais har en yderst afslappet holdning til begrebet at arbejde, altså igen den vesterlandske opfattelse af at yde en indsats for at modtage en belønning. Min kone forklarer mig det således: Da Thailand blev ”opdaget” af kinesere, der kom fra bjergrige områder i Sydkina, fandt de nye tilvandrere et område fyldt med mælk og honning eller rettere sagt et landområde med alle de produkter, der er nødvendige for at opretholde livet. De klimatiske betingelser er optimale og der blev ikke krævet megen dyrkning eller indsats, det var stort set kun at plukke frugterne. I tusinder af år har landet budt på alle nødvendige produkter for at opretholde tilværelsen, Thailand er denne verdensdels fødekammer og kun med ret basale ændringer i produktionen har landet været selvforsynende for dets stigende befolkningsantal og herudover været i stand til at eksportere til de omkringliggende lande. Før industrien holdt sit indtog levede mere end 90 % af befolkningen af ”naturens” produkter og behøvede kun at øve en minimal indsats. Så hvorfor arbejde mere end nødvendigt, når naturen giver os de produkter vi skal bruge for at opretholde tilværelsen?

Da det ”moderne” Thailand begyndte at tage form, skete det i små skridt og naturligvis med den unge generation som begyndere. På grund af den stærke familiesamhørighed, som Thailand er kendt for, stod de unge splittet mellem den nye verdens muligheder/herligheder og de stærke familietraditioner, hvor den ældre generation per princip er i mod al form for modernisering. De unge skal forsørge de ældre og være under deres kontrol. Den ældre generation holdt fast ved den gamle livsstil, der blandt andet indebar at eje jord, selv i beskeden størrelse samt at dyrke så mange produkter som muligt og så bare slappe af og nyde livet, på Thai kaldes det SANUK.  Da udviklingen bragte den moderne verden ind i Thailand var det ensbetydende med importerede varer, måske i begyndelsen nødvendige, men senere betragtet som nødvendige onder, f.eks. alle moderne kommunikationsmidler, bedre produktionsmaskiner og så naturligvis udslag af vesterlandske ”kulturfænomener” så som McDonald’s og andre tilsvarende dårligdomme. Da importen af disse goder koster penge, kom landet lidt i økonomisk uføre og på et tidspunkt gik den nuværende konge på TV/radio og forklarede sin befolkning, at Thailand ikke behøver alle disse unødvendige produkter/services fra Vesten, landet kan klare sig selv.

Og her kommer så konflikterne. Hvorfor skal vi arbejde hårdt for at købe en masse ting, vi i virkeligheden ikke behøver? Hvorfor skal de unge fra landet tage til de store byer for at arbejde hårdt, tjene lidt, betale meget for logi og kun være i stand til at sende beskedne beløb hjem til mor, når man kan bo på landet, plukke frugterne og se TV? OK, jeg indrømmer at dette er en simplificering af problemstillingen, men jeg kan garantere for, at det ikke er en nem opgave at finde det endegyldige svar. Så venligst tillad mig at komme med et aktuelt eksempel.

Thailand har alle betingelser for at kunne øge produktionen af landbrugsvarer endda i betydeligt omfang. I de sidste 3 til 4 måneder har der været tilbud til Thailand fra progressive personer fra udlandet, der gerne vil købe sig ind i det thailandske landbrug og gør gældende, at deres investeringer vil gavne alle. Større og bedre produktion er lig med bedre beskæftigelse, højere indtjening er lig med bedre levestandard, herunder mulighed for at uddanne børnene bedre og en eksport af produkterne er lig med tiltrængt udenlandsk valuta. Men hvad sker der? Ramaskrig over det hele: Thailand er KUN for Thais, udlændinge skal ikke eje jord i Thailand og vi har det jo godt, hvorfor skal vi arbejde mere? Men udlændinge må gerne købe sig ind (maksimalt 49 %) af produktionsapparatet for landbrugsvarer samt stå for produktudvikling, så I skal være velkomne! Svar til landmændene er: Hvad skal vi med et moderne produktionsapparat, når vi ikke kan få råvarer nok? UPS, så skal der arbejdes, puha, den er vi ikke med på. Og for os, der altid ser på nye muligheder, er det indlysende at Thailand har megastore potentialer for eksport af fødevarer til f.eks. Kina og Indien samt Biobrændsel. Så hvorfor sker der ikke noget? Centralregeringen, der bør varetage nationens interesser, gør ikke ret meget, desværre.

Jeg leder stadig efter svaret. Min kones generation, der ønsker en styret udvikling mod bedre tider for landet baseret på respekt for traditioner, er fortvivlet og dybt frustreret. Den stigende globalisering, som Thailand ikke kan holde sig udenfor, kræver en ny tankegang, en holdningsændring, en klar identifikation af nye holdninger og værdiskabende tiltag.  Men de interaktive handlinger kræver medspil fra mange sider og hvordan findes det i et land, der er splittet, snart på alle ledder og kanter. Det er ikke acceptabelt at generalisere, men der er en del kontante observationer, der taler deres tydelige sprog. Mange går kun på arbejde for at kunne opholde sig i et kontor med airkonditionering, adgang til Internettet og telefon, så der kan kommunikeres med familien for andres tid og penge. Produktionen per ansat er generelt meget lav og landet har stigende problemer med at kunne konkurrere. Hvis man spørger om prisen på f.eks. 1 kilo af en bestemt vare er denne f.eks. 100 THB. Hvis man naivt spørger om prisen for 10 stykker stiger enhedsprisen til 110 THB. Når benzinprisen stiger med 5 % stiger den samlede pris for en vare med 5 % uanset at andelen af omkostningerne til benzin kun udgør en brøkdel af den samlede pris. Det er meget svært for os fra Vesten at finde logik og sammenhæng og efter mange års ophold her, er det også tydeligt at mange er uden realitetssans. Eller er det omvendte tilfældet, at de er langt foran os, at de værdinormer de har, er bedre end vore? Grundet min noget gammeldags skoling leder jeg efter forklaringer og er på konstant jagt efter mere information, viden, fakta og ikke faktuelle forhold, der spiller ind. Det er en af grundene til mine skriverier, og jeg er fuldt ud opmærksom på, at de kommer i ret spredt orden, uden den struktur, som jeg egentlig helst vil arbejde efter. Alligevel arbejder jeg efter en plan med disse elementer: Lidt om Thailands historie, befolkning, økonomi, religion, regeringsforhold, sociale struktur og sammensætning, samt alle andre faktorer, der tilsammen danner de rammer, der fastsætter vilkårene for hverdagen i Thailand i 2009 set gennem en udlændings briller. Ikke altid 100 % objektive, indrømmet, men jeg prøver så godt som muligt. Da nøglen til det meste af forståelsen skal findes hos den mindste bestanddel af samfundet, nemlig et menneske, er dette mit primære udgangspunkt, at søge at finde nøglerne til en bedre forståelse af min værtsnation, jeg er jo at betragte som en gæstearbejder, der må opholde mig her på deres vilkår og med forsøg på at få indsigt og viden om de før omtalte elementer. Processen indebærer naturligvis en parathed til at revurdere opfattelser og måske fordomme og en accept af andre livsmønstre, der næsten uden undtagelse gør krav på, at repræsentere det bedste. Dette gælder både Thailand og Danmark. Mine betragtninger får næring fra masser af bøger, surfing på Nettet, internationale aviser med mere og sidst men ikke mindst fra vore genboer, der begge er professorer på det store lokale universitet og meget vidende og ret skeptiske overfor udviklingen i det thailandske samfund. Det skal for retfærdighedens skyld tilføjes, at fra vor vennekreds, der næsten udelukkende består af veluddannede og internationalt skolede thailandske personer, får jeg oceaner af modspil og konstruktiv viden. Vi har dog ditto venner af andre nationaliteter, der alle bidrager til en god cocktail af interessante debatter.

Chonburi  juli 2009