I mine bestræbelser på at finde frem til de mest objektive synspunkter om Internettet og alle dets fordele og ulemper prøver jeg at finde adskillige indfaldsvinkler. En af dem er en opdeling af vor tidsregning i skelsættende epoker og skal jeg pege på den mest naturlige må det være oplysningstiden. Jeg ved godt, at den strakte sig over en længere periode og tog sit udgangspunkt i Kants værk om begrebet oplysning. Men jeg har især hæftet mig ved den del, der knytter sig til de franske studenters oprør mod samfundets etablerede regler og den katolske kirkes dominans, godt hjulpet på vej mod nytænkning af Voltaire og ikke mindst John Locke.  Det skelsættende var, at ordet innovation eller fornyelse kom til sin sande ret. Jeg har blot omtalt to tænkere eller filosoffer, der er jo langt flere fra den epoke. Begrebet sund fornuft blev indført. Måske lidt søgt fra min side, men som empirist gjorde John Locke sig jo til talsmand for at statens opgave var at sørge for den enkelte borgers frihed, lighed og suverænitet, alt inspireret fra Frankrig. Den lange periode havde på den positive side betegnelse ”oplyst fremskridtstid”, og trist nok på den negative side præget af grusomme og blodige begivenheder. Men det er en kendsgerning, at ved periodens afslutning dukkede et nyt Europa op ændret på alle fronter, de religiøse, de politiske og de samfundsstrukturerede. En fællesnævner for dem alle er begrebet frihed.

Fra midten af 1850erne ser vi en anden skelsættende tidsalder tage sin begyndelse. Politisk og økonomisk frigørelse eller liberalisme om du vil, introduktion af nye metoder og ideer, der danner basis for en internationalisering af erhvervslivet, en spæd start på globalisering med markante ændringer af produktion, markedsføring, finansielle aktiviteter og kommunikation. I samme dekader opleves en eksplosionsagtig udvikling i naturvidenskaberne og på kulturfronten taltes om guldalderen.

De nye naturvidenskabelige opfattelser påvirkede staten og dens styreform og befolkningens levevilkår, forskningen og produktionen.  På samme tid skete der en markant udvikling i humanismen, der medførte en frigørelse fra kirken og staten.  Den industrielle revolution bragte ihvertfald den vestlige verden ind i en udvikling med ændringer af hidtil uset omfang.

Et væsentlig fælles karaktertræk var ordet FRIHED, liberalisme på alle fronter, den vi  sikkert ikke har i dag, uagtet at vi gerne vil tro det. Vi har en  storebroder, der bestemmer,  enten vi kan lide det eller ej. Og så en lidt historisk detalje. I perioden etableredes selskabet Store Nordiske, der via internationale telegrafforbindelser nåede langt omkring og den daværende ”kommunikationsgeneral” den engelske John Pender, kontrollerede med et net på 315.000 kilometer 70 % af verdens (dengang) kabelnet. Men han læste ikke telegrammerne! Og hans kabelnet er blevet betegnet som det victorianske internet, ret interessant.

Jeg tager så springet; omkring 1989 ser en ny epoke dagens lys, nemlig informationsalderen. Men kært barn har mange navne og vi bruger nu med største naturlighed ord som digital verden, digital kommunikation, computeralderen, den digitale revolution godt krydret med en alenlang liste af engelske udtryk. Vi er vel med på noderne, ikke sandt? Bluetooth, Smartphone, leadgeneration, branding og Facebook, Twitter, YouTube, jo vi kan bare det hele. Men vi ledes ikke af filosoffer, der stiller deres viden til rådighed for samfundets udvikling mod det bedre og med samme ret for Loke og for Thor. Den nye alder ledes af skruppelløse generaler, der står i spidsen for Internettets revolution. Deres førende bannere hedder grænseløs grådighed og manipulation.

Må jeg citere Bill Gates; ” Succes er en farlig lærer, den forfører kloge personer til at tro, at de ikke kan tage fejl!”

OK, lidt mere fra den objektive skuffe. Revolutionen har medført radikale ændringer af kultur, politik, samfund og økonomi, vi har fået adgang til grænseløse informationsmængder, et univers Cyberspace hvor indhentning og udveksling af data foregår med stigende hastigheder, men hvor der er en kontrol, en magtkoncentration styret af få, der følger med i alle vore rejser i Cyperrummet og på samme tid både bestemmer rejsens indhold, omfang og aktivitet eller med andre ord, de kan manipulere os. Og det gør de og det er vores egen skyld, at det sker, vi giver dem nem adgang for uden deres tilbud, kan den nye verden ikke fungere. Jeg har tidligere talt om begrebet virkelighed, så den vinkel vil jeg ikke forfølge, men minde om disse ord; Virkeligheden er et hjørne af skabelsen set gennem dit sind.

Af forskellige årsager er jeg meget interesseret i byen Hamburg og dens historie. I den meget smukke bydel, der ligger langs floden Elben, kendt som ”Die Elbchaussee”, ligger et specielt maritimt museum, og jeg mener at dets stifter, Tamm er eller var tilknyttet Springer Koncernen. Tamm havde en simpel livsfilosofi ” Skibe er verdens midtpunkt, centrum i verdens udvikling. Uden skibe var forskellige befolkningsgrupper aldrig blevet tilknyttet hinanden. På et skib har du alle værdier, der er grundlag for alt; Kultur, videnskab, politik, teknik og militær. Skibe har flyttet landegrænser, har trodset alle naturlove og er en koncentration af den menneskelige skaberkraft”. Skibene har forbundet globen og kontrollen var fordelt.

I dag er Internettet blevet et rumskib og lever jo i princippet op til forannævnte filosofi. Med denne artikel vil jeg prøve at fokusere på begrebet ”Kampen om Internettet”, kontrollen og hvem, kontrollerer kontrollanterne? I enkelte lande har jeg set bannere, der reklamerer for ”Frihed for adgang til Viden” ”Hænderne væk fra kontrol af Internettet” og tilsvarende, og så kommer det naturlige spørgsmål op; ” Hvem kontrollerer Internettet?” Alle netværk uanset karakter, skal være underlagt kontrol, eller et system der fastsætter reglerne for benyttelsen. Det globale telefonsystem er et godt eksempel at fremdrage. Ordet kontrol skal forstås i en bred vifte eller en pyramide startende med den tekniske del. Jeg har læst en del om Bill Gates og hans selskab Microsoft og hvis jeg forstået det hele rigtigt, så ligger den basale kontrol i det begreb, der under eet kaldes operative systemer, der er baseret på koder. Igen, hvis jeg har forstået det korrekt, så kontrolleres alle operative systemer, der er bedre kendt som software af den eller de personer, der laver koderne og alt omsættes til brugbare løsninger på vore personlige computere, der har hardware i lange baner, men som ikke kan fungere uden et operativt system. Disse fremstilles baseret på et specielt programsprog, der igen tager udgangspunkt i algoritmer. Så den eller de personer, der behersker disse sprog (der er vist flere) har også kontrol. Hvis jeg skulle koge det ned, så kunne den centrale kontrol i princippet ligge hos mindre end 5 personer.

De får fremstillet de nødvendige tekniske elementer, hvoraf chips er det mest kendte, men allerede på dette stadie er kontrollen egentlig væk, idet Microsoft dikterer design og kvalifikationer af deres chips. Men naturligvis er der fabrikker, der laver egne designede chips til specielle programmer, og dermed har de kontrollen, når man køber deres software., der opdeles i programmer, dokumentation og procedurer og kontrollen fordeles, medmindre f.eks. Microsoft stadig er indehavere af designet, der uden tvivl teknisk set, er yderst kompliceret.

Dette må være nok om den tekniske del. Resultat bruger du Microsoft har dette selskab kontrol og kan manipulere med alle brugere, som de muligvis har 100 % kontrol over, men også kun muligvis. Jeg har fået lidt mere baggrund fra min kompagnon Anders. Microsoft har indtil nu haft kontrol i form af monopol på verdensmarkedet og tjent sin formue ved salg af produkter og har været et lukket land og bevaret alle forretningshemmeligheder. Til gengæld kan man gøre Microsoft ansvarlig for produkterne. Det kan man ikke hos den nye komet GOOGLE, der har sat sig på CYBERSPACE og dermed overhalet Microsoft. GOOGLE software er gratis, såkaldt open source software, og de er ikke bange for kopiering, deres produkter er så hurtige, at ingen i dag kan identificere dem. Impaktet er summen af avancerede algoritmer gange mængden gange hastigheden. (For den gode ordens skyld skal jeg skynde mig at tilføje at Microsoft også er begyndt at markedsføre open source software og pt. Byder på 15.000 produkter.)

Du kan få alle herlighederne i GOOGLE discount butikken, til gengæld giver du dem alle rettigheder til at bruge alle data, som det passer dem. De kan tjekke alt og bruge alle informationer fra alle niveauer til styringen af internationale politiske situationer, megastore international valutatransaktioner over E-mails og sociale media og fora og bruge de indsamlede informationer, som det passer dem, og jeg tror næppe det er nødvendigt at komme med eksempler herpå. Som Anders siger til mig, du sælger din sjæl til fanden, han bespiser dig gratis med den ene hånd og æder dig op med den anden. Og ingen kan komme ind til Google, ligesom man heller ikke kan komme ind af hverken hoved eller bagdør hos FACEBOOK og TWITTER. Det er perspektiver af tankevækkende omfang for dem, der tør tænke tankerne.

Google tegner sig for omkring 65 % af den samlede trafik på Internettet og Google ejer også YouTube og har dermed den dominerende kontrol. Selskabet, der er umulig at kontakte eller komme ind til, er udadtil splittet ved at gøre sig til bannerfører som talsmand for ytringsfrihed for ingen penge og samtidig må vise hensyn til finansielle interesser, som det så smukt hedder, altså sælge annoncer, data og indsamlede informationer fra deres data skattekiste, der er milliarder af USD værd. I dag skønnes den samlede værdi at overstige 40 milliarder USD. I de sidste år har Google og YouTube været involveret i en række sager for at overtræde grænserne for ytringsfrihed.

Så når der tales om, hvem der kontrollerer Internettet menes der i virkeligheden, hvem kontrollerer informationsflowet? Altså alt, hvad der lægges på nettet, ikke hvad der bruges internet i virksomheder og private hjem. Mange virksomheder har eget netværk, f.eks. Intranet, som de så kontrollerer fuldt ud. Fra mange sider rejses dette vitale spørgsmål ofte således; ”Hvem kontrollerer the gatekeepers?”

Det er derfor velbegrundet at mange lande, de fleste nok for sent, er begyndt at udvise stor interesse for kontrollen over Internettet og det giver naturligvis anledning til mange sværdslag, men som basis bruges slogans som at databeskyttelse er lig med beskyttelse af alle kriminelle Internet handlinger. Hvem forstår sammenhængen, at vi har frihed til at køre på landevejen, men er der rødt, må vi standse. Altså adlyde færdselsreglerne og hvis vi overtræder dem, må vi tage de dermed følgende konsekvenser. Så hvordan får en stat/nation/land borgerne til at acceptere, at der bør være regler for at færdes i Cyberspace?

Nogle lande spørger ikke borgerne, det er ikke et tema til afstemning blandt borgerne. Kina har lukket borgerne inde ved hjælp af statskontrollerede Firewalls. I Tyskland kendes begrebet ”Bundestrojan”. Tyskland har et Internetpoliti, der ved hjælp af hackerteknik kan gå ind på en mistænkt persons computer og tappe den for alle data. Politiet kan installere specielle programmer på mistænktes computere, der automatisk opdaterer politiets computer med alle transaktioner fra en mistænkt computer, altså aflæse alle dennes transaktioner fra log in på nettet, over E-mails til banktransaktioner.

Inden for EU tales der nu om lovgivning for anvendelsen af de såkaldte ”cookies” der er små aftryk, der placeres på din computer, når du besøger hjemmesider via Internettet. Nogle er godmodige, men mange ondartede. Visse af de slemme lagrer sig hos dig og sender signaler til en bestemt modtager. Signalerne er relevante data, der kan afsløre væsentlige ting om din adfærd. Data indsamles, bearbejdes og anvendes til markedsføring. Men hvad værre er, der kan manipuleres på det groveste. Du kan tage dette eksempel. Et firma har en bestemt vare, som den kan se du er interesseret i, det ved den fra de afsendte signaler. Firmaet kan se, hvor mange potentielle kunder, der klikker ind og dets system er sådan indrettet, at jo flere, der klikker ind, jo højere bliver prisen. Det sker automatisk efter reglen om, at jo mere efterspørgsel jo højere pris kan du tage for dit produkt.  EU ønsker nu en regel vedtaget, der giver forbrugerne ret til at nægte at modtage cookies, eller måske rettere, de skal give tilladelse først. Reglen, der skal træde i kraft om cirka 18 måneder vil ændre på annoncering og markedsføring.

De meget stringent holdninger i Tyskland har givet anledning til mange sammenstød om hovedpunktet drejer sig om den personlige frihed, om brevhemmelighed, om retten til at udtrykke sig frit på alle felter uden kontrol eller censur. Jeg kan godt se dette standpunkt, men jeg kan også se det farlige i, at visse samfundsregler skal tilpasses den nye tidsalder med helt nye spilleregler. I USA er der lige nu en sag, der vækker stor opmærksomhed. I 1990 blev en kendt tysk skuespiller myrdet af 2 bestialske forbrydere, der netop nu har udsonet deres straf og altså er frie mænd. Men på tyske hjemmesider under skuespillerens navn optrådte de to som hans mordere, nævnt ved navn. De sagsøgte Wikipedia i Tyskland for at få deres navne fjernet, og det samme gjaldt vistnok nogle aviser, og de vandt. De brugte jo som begrundelse, at de har udstået deres straf og dermed betalt for deres gerning og at de således har ret til at deres navne slettes, så langt så godt. Nu sagsøger de Wikipedia i USA for at få slettet deres navne der, men det vil USA ikke acceptere, så pokker er løs. USA er af den opfattelse, at forbrydere ikke skal kontrollere data på nettet og det bliver en interessant afgørelse, når den engang falder. Denne lille sag som bidrag til debat om kontrol.

Den store debat føres i øjeblikket mellem de store Internet generaler og den frie verdens nationer. Generalerne vil have uindskrænket magt og truer med repressalier, idet de jo allerede har magten og dermed bestemmer graden af medindflydelse. Kampen står mellem staterne som overordnede nationale ordensmagter kontra de nye Internet magnater. Begreber som menneskerettigheder, menneskeværdighed, frihedsret og ejendomsret er under debat og de gammeldags opfattelser passer ikke ind i en ny verdensorden. Grundværdierne er ofre for en stormflod af styrke og omfang af hidtil ukendte dimensioner. Et centralt spørgsmål er naturligvis; ”Hvem ejer Cyberspace”? Hvordan og hvem fastsætter reglerne for færdsel i et rum uden begrænsning i tid, omfang og hastighed? Hvem laver ”Retsstaten eller måske bedre A/S CYBERSPACE?” Hvem skal lede den? En sådan stat, overladt til sig selv, vil fastsætte sine egne regler og vi vil ikke mere have frihed. Vi bliver styrede marionetter, hvis vi ikke gør oprør.

Vi anbringes som i dette ”fly” uden kontrol, vi følger bare med. Vi står i køen i Tivoli og venter på vores tur og vi er nødt til at tage den plads, vi henvises til. Ingen frihed, ingen kontrol vi er bare fastspændte.

Det er lykkedes at lave færdselsregler, regler for international luft- og skibsfart, telekommunikation samt regler for charterrejser, reklame og så videre, så hvorfor er det ikke muligt at lave regler for at deltage som rejsende på og som brugere af Internettet? Hvem er bange for den nye virkelighed, er udviklingen i Cyberspace løbet fra dem, der nu med store forsinkelser skal prøve at få styr på sagerne?

En sammenligning. Olien som vi alle er afhængige af, ledes fra ofte i tusindvis af kilometer lange rør, der er under beskyttelse mod fæle angreb. I Cyberspace sendes via glasfiberkabler 200 milliarder E-mail budskaber per dag, hvem beskytter og kontrollerer? Hvem skal udøver kommunikationskontrol?

Vi så i denne måned, november 2009, et eksempel på, hvor ubeskyttede vi er. Dygtige hackere gik ind på indflydelsesrige klimaforskeres E-mail konti og placerede fortrolige og private budskaber på nettet, ikke alene deres mails, men også vedhæftede dokumenter, der afslørede en dobbeltmoral hos mange såkaldte klimaeksperter, visse nyhedskanaler går så vidt, at de beskylder nogle af forskerne for at være korrupte og manipulerende. Hvem betalte disse hackere for at udføre dette arbejde, der bliver brugt nu som argumenter i den kommende klimakonference i København og som bekendt var de kloge ikke alle af samme mening som ekspert og som privat person. De pågældendes integritet er dragt i tvivl, men dette tilfælde er ikke enestående. Situationen er allerede døbt “Climategate”, så ved vi, hvad klokken har slået og hvad vi efterfølgende kan forvente.

På nettet tales der derfor også om et nyt begreb, der kaldes ”Reputation Management” og det vil jeg komme mere ind på i min næste artikel.

Som anført i min indledning; Med CYBERSPACE har vi fået en ”ny oplyst fremskridtstid” men sandelig baseret på et sæt nye adfærdsmønstre og værdinormer, som jeg ikke har samme sympati for som de først omtalte. For når denne periode, Informationsalderen, en gang er overstået har vi fået et nyt verdensbillede med en struktur, vi ikke har fantasi til at forestille os. Mine indlæg om INTERNETTET er ikke baseret på hverken teoretiske eller ideologiske synspunkter, men på praktiske eller pragmatiske opfattelser som bruger af systemet på godt og ondt.

Velkommen til den nye virtuelle verden!

CHONBURI

THAILAND

26 november 2009

about me

Gennem de sidste år er mit brug af Internettet steget, jeg har opnået mere rutine og min indsigt i den digitale mystik er vokset tilsvarende. Mine tekniske færdigheder er nu opdaterede og tilpasset avanceret brug af alle herlighederne, og dem har jeg beskrevet i tidligere artikler. Men parallelt hermed er mine observationer af de farlige og grå zoner i brugen også taget til i omfang og dermed er min nysgerrighed vakt for at tilegne mig et bedre indblik i denne nye verden med alle dens fortrin og mangler eller rettere farlige karakteristika.

Jeg vil derefter prøve at skitsere Internettets landskab opdelt i felter, de tekniske, brugerfladerne (private herunder de nye sociale netværk, politiske, forretningsmæssige, internet kriminalitet og flere andre former for misbrug) eller opdelt i de gode, de onde og de virkelige onde. Men jeg vil først tilstræbe at få strukturen på plads og det er desværre ikke så nemt, men vil da prøve at finde de overordnede rammer eller fundamentet for mine betragtninger. Jeg er derfor udmærket klar over, at denne artikel bliver en anelse springende, det må læserne bære over med.

I mine bestræbelser efter at finde frem til den mest objektive vurdering af Internettet behøver jeg nogle mursten at bygge på. Da jeg er meget interesseret i filosofi prøver jeg at hente nogle sten, som jeg kan køre ind på byggepladsen sammen med andre materialer jeg skal bygge min forståelse på.

1. At erfare vil sige at få viden om kendsgerningerne i sig selv. (Nishida)
2. Ord indtager førstepladsen, de skrevne og talte, argumenter gennem hvilke tankerne tager form og derefter handling. Kundskab, erfaring og handling integreres til et hele, en ordnet viden, der dermed bliver magt.(Foucault).
3. Magt er ret (Machiavelli)

I 2009 er vi alle verdensborgere i dybeste forstand, for en rejse på Internettet eller i Cyberspace kræver ikke pas, intet visum, ingen fremmed valuta og stort set ingen grænsekontrol. Vi har ikke længere én kultur, ikke én sandhed, det vi engang troede var én altomfattende, grænseløs og tidløs sandhed eller virkelighed. Den nye digitale tidsalder tilbyder os ord, tekster i fuld udstrækning eller i fragmenter, det samme for billeder og på nanosekund globalt tilgængelige. Men desværre ikke med én fællesnævner. Vi har fået virkeligheden erstattet med en ufattelig informationsstrøm, der vanskeligt lader sig relativisere. Med strømmen kan vi flyde på en tømmerflåde, der kan føre os ind i den nye verden bag virkeligheden, eller de mange nye af slagsen, det er svært at følge med.

Nu har jeg brugt ordet virkelighed flere gange og det er netop det begreb, jeg er meget optaget af. Den har mange ansigter, snart forklædt i én skikkelse, snart iført sig et nyt Brand, men indeni er det stadig den samme substans, eller er det helt anderledes?

Min niece Helle Dyrting har skrevet en interessant bog med titlen ”Fællesskabets Skjulte Kræfter”. I denne skriver hun om virkeligheden; ” Den virkelige virkelighed er en objektiv størrelse. Det, vi stykker sammen og forholder os til, som var det virkeligheden, er en subjektive gengivelse af den”.

Helle skriver meget mere indgående og interessant om begrebet og for dem med interesse for dette felt, kan jeg varmt anbefale at læse hendes bog.

Jeg har kigget mange steder for at prøve at finde en entydig definition på begrebet virkelighed og det er ikke en nem opgave. Stort set er svarene rummelige og omfatter påstande om, at virkelighed dækker over beskrivelser af eksisterende tings beviselige tilstedeværelse, også selvom det ikke kan observeres eller opfattes, og endelig at det inkluderer det ”at være” og dermed også det ”ikke at være”. Bom, en ordentlig mundfuld.

En konsekvens er, at begrebet sandhed dermed også bliver flydende, der er ikke én endegyldig sandhed i hvert fald ikke en, der kan defineres. Indrømmet jeg er lidt ovre i metafysikken og det er jo netop grundet disse omstændigheder, at vi mennesker er så nemme at manipulere med. Og så på toppen bliver fakta også flydende, de er der, men ”oversættes” eller manipuleres og for ofte danner vi altså inde i os selv billeder eller forestillinger, der er påvirkelige af påvirkninger fra sproget og de signaler, vi modtager. De skal gennem et filter i hjernen, men for det meste er dette jo tilstoppet og dermed er vor sunde fornuft gået fløjten.

Det bør vel også tilføjes, at begrebet viden har forandret sig i store spring gennem tiderne, og i dag er vi altså dybt inde i informationsalderen med et univers af viden til vor disposition, et univers der øges i omfang og styrke, som aldrig set før. Det gør os ikke umiddelbart klogere, men giver os muligheder af uset omfang til at blive det, hvis vi da vil. Og hastigheden, som informationsalderen tilbyder os, er næsten ubeskrivelig, hastigheden som budskaber kan formidles på til millioner af personer ved bare at trykke på ENTER knappen.

Det er ikke mange år siden jeg rejste på ”gammeldags” maner fra København til Kolding. En plads i kupeen, en god avis og en stærk kop kaffe var, hvad jeg behøvede og det var alt sammen rutiner, der ikke krævede ret megen hjernevirksomhed og der var ikke plads til mange fantasier i den tilmålte kupe. Det var nemt at tage en ferierejse til de sydlige himmelstrøg og foretage et valg af destination ved hjælp af de tillokkende tekster og farvestrålende billeder i de tilsendte kataloger, som jeg hentede i postkassen. I dag foretages rejsen i Cyberspace og det har ærligt talt taget nogen tid at finde rundt i kataloget med muligheder og hvor jeg før kunne klare mig med mine tillærte fremmedsprog, må jeg nu tilegne med et digitalt glosarium og jeg skal også forstå betydningen af samme, for hvis jeg nu trykker på F5 i stedet for F7 får jeg et kæmpeproblem. Jeg er altså næsten som et barn, der lige er startet i vuggestuen, der er lang vej til 1.G. og lærerne, de udnytter min uvidenhed på det groveste og manipulerer mig og mine vuggestuekammerater og bruger deres ekspertise om det binære talsystem og hvorledes de rejser ind i min hjerne og sikrer sig, at jeg ikke finder ud af, hvad de egentlig er ude på. Og så er min gamle røde postkasse erstattet af min INBOX i mit digitale og globale postvæsen. Jo for resten jeg savner frimærkerne.

Tilbage til Machiavelli. De fleste husker hans hovedværk Fyrsten, lærebogen der er ABC for de fleste politikere, om at erhverve magten samt at vedligeholde den ved hjælp af intriger og andre koldblodige tiltag. Målsætningen er klar; få magt og hold den fast for enhver pris.

Fyrsten eller rettere fyrsterne i dag er Internet Czarerne, de fastholder brugerne i et jerngreb og sælger ofrenes blod til de højest bydende. Magten er opnået ved brug af computeriseret teknologi.

I selve ordet Internet findes forklaringen på udviklingen. Indtil engang i 1950erne måske til 1960erne var der en del netværk, der fungerede hver for sig og det bedste blev naturligvis brugt af det amerikanske forsvar. Kun ganske få net var forbundet med hinanden. Gennembruddet kom da de individuelle netværk blev forbundet i Internettet og dermed var en ny manipulationsmaskine skabt af hidtil uhørt omfang med muligheder, der ikke kan beskrives og med konsekvenser aldrig oplevet før. Næsten som den atomare industri, bomben, der kan ødelægge alle, hvis den misbruges og atomkraftværker der bidrager til at sikre os alternative energiforsyninger og gøre os mindre afhængige af olien.

Det er en kendsgerning at Internettet er den største mulighed for at give udtryk for frie tanker siden Gutenberg, men på samme tid blevet et massekommunikationsinstrument for personer, der via nettet kan udsende hadeprægede budskaber; bagvaskelse, kriminalitet, porno og IT svindel for blot at nævne nogle, der er mange flere.

I 2000 var der omkring 361 millioner brugere af Internettet, i dag er der 1.7 milliard og tallet vokser eksplosivt. Den største tilvækst ligger i den fattigste verdensdel Afrika med 1375 %. Tankevækkende. Kontrollen er i princippet fordelt på forholdsvis få hænder, men det er ikke helt nemt at få styr på dem. Microsoft har førertrøjen også omsætningsmæssigt med et salg på mere end 60 milliarder USD. Af andre store spillere bør omtales Cisco, Google, YouTube, Facebook, MySpace og samarbejdet med f.eks. Nokia Siemens netværk forøger deres indflydelse/manipulation og kontrol. Der er altså ikke mange IT koncerner, der styrer branchen, men for mig at se er der et spørgsmål, der trænger sig mere på, hvem er det, der kontrollerer Internettet? OK der er den formelle del bestående af Internetpolitiet plus en række ”Control Boards” på kryds og tværs og det er jo fint nok, det kaldes samlet også for ”Lex Digitalis”.  Kampen om kontrollen, den reelle, føres på alle fronter. Når der kæmpes på jorden bruger man af og til at erklære undtagelsestilstand, der pålægger et lands borgere en række restriktioner, men også CYBERSPACE er underkastet forsøg på kontrol. I april bad Obama om at give præsidentembedet magt til at udøve kontrol over det amerikanske Internet, men vel at mærke kun det private, de statsejede dele er jo i forvejen under fuld kontrol.

Man taler nu om CYBER sikkerhed, der iflg. Obamas tilhængere udgør en trussel mod demokratiet, hvis da ikke Obama har den fulde kontrol, og samtidig bad han om at få vedtaget en lov, der gør det muligt for hans Internet politi at tjekke al digital kommunikation uden forudgående dommerkendelse. Vi har nye begreber som Cyber kriminalitet, ditto spionage, infrastrukturkontrol, jo listen er endeløs. Et veltilrettelagt CYBER angreb er måske mere ødelæggende end en A krig? Obama vil have en klar opdeling af brugere af Internettet i USA og ønsker de private netværk samlet eet sted, så man har fuld indsigt med al kommunikation uanset form og med få klik kan overtage den fulde kontrol.

Da computerindustrien holdt sit indtog blev der straks talt om, at nu ville arbejdsløsheden stige. Da Internettet viste sit ansigt fremkom samme argumenter, men sandheden er jo, at IT industrien har skabt et ocean af nye arbejdspladser. Jeg ser dem i overført betydning som 2 store hære, der kæmper om magten. Jeg har engang betegnet Microsoft som Bill Gates internetsoldater, der med det amerikanske frihedsbanner tilbyder alle uanset race, køn, kultur og religion en sofaplads i den store arena Cyberspace /Universet for ubegrænset kommunikation i tid og rum, og naturligvis med bannere med slagord som demokrati og ytringsfrihed. Men i kølvandet på alle de velmente felttog opstod de grå zoner, der udnyttes groft af hensynsløse forretningsfolk, politiske ditto, finansforbrydere og andre med kedelige hensigter herunder terrorister.

Så der er sammensat en ny hær, bestående af armeer med specifikke formål; Bekæmpelse af Internettets slemme drenge, de mange misbrugere som jeg har tidligere har omtalt. Så det er ikke helt korrekt, som jeg har anført, at der ikke er grænser og paskontrol. Mange lande sætter hegn op, de såkaldte Firewalls, Kina er det bedste eksempel, hvor kinesere betegner Firewalls som ”det gyldne skjold”. Dette skjold giver statsmagten en betydelig kontrolmulighed. Internettets trafik styres ved hjælp af satellitter og lyslederkabler og dermed er der klare begrænsninger for kinesernes brug af Internettet. Bloggerne, der bruger et af de 3 forbudte T (Tibet, Tiananmen, Taiwan) bliver omgående spærret. Paskontrol er lig med passwords, der naturligvis også kan hackes af statens eksperter.  Kina har i øvrigt forgæves forsøgt at få 100 % kontrol over landets 298 millioner Internet brugere ved at tvinge leverandører af PCere til kun at bruge statskontrolleret software.

Etableringen af de 2 hære har resulteret i et utal af nye arbejdspladser og nye titler. Men strategien for de to hære er klar, kontrol, magt og hensigten helliger midlet uanset konsekvenserne og det gør mig noget nervøs. Mine forsøg på at få struktur på denne nye magiske verden er ikke tilendebragt, så der er flere artikler på vej. George Orwells 1984 står på hylden og minder mig om kampen mellem den personlige totale og ubegrænsede frihed mod The Big Brother. Det er netop med udgangspunkt i denne bog jeg udtrykker så megen skepsis overfor alle de mange ret ensidige knæfald for den digitale verdens fristende tilbud, der for ofte kan sammenlignes med sirenernes sang.

Chonburi 3.november 2009

Mere om forfatteren her